Fredag d. 29. januar inviterede VOID til spansk horroraften, men først var der afgangsfilm på plakaten.

Med et let omskrevet slogan kunne man sige ”Make animated movies, not war”. For en af Europas bedste animationsskoler ligger i Viborg i de gamle militærbarakker. Siden 80’erne er der blevet undervist i animation, computerspil og visuelle effekter, og de tredjeårsstuderende producerer hvert år afgangsfilm.

Dette års afgangsfilm blev vist på VOID, og der var ganske godt fremmøde. Det virkede dog, som om de fleste fremmødte enten var direkte involveret i filmene – der var seks styks på plakaten – eller var venner med eller familiemedlemmer til de involverede.

VOID festival

Untamed

Første film var UNTAMED, der handlede om en ung pige, som boede sammen med en utæmmet ulv, der spillede jazz. Ulven øvede sig i at fremføre jazznummeret ”Untamed” så godt som muligt og blev måske lidt for opslugt af øvelsen. I sidste ende var ulven måske ikke så farlig alligevel, eller måske handler det om at omfavne det farlige og ukendte? Der var en ganske god stemning i denne lille film.

Så var det MELLEM VÆGGENEs tur. Her var endnu en opslugt kunstner i fokus, nemlig forfatteren, der digter løs og overser datterens søgen efter opmærksomhed. Der var noget symbolsk med nogle fugle og perspektivforskydninger via digterens digte, og det hele var ved at blive lige lovligt symbolsk (hvilket i sig selv skildrede forfatterens sind udmærket). Det endte dog med en lykkelig slutning.

VOID festival

Bäckanäcken

BÄCKANÄCKEN skildrede nogle svenske folklorefigurer, der har en ubændig trang til at drukne børn. Men det barn, der ankommer til skoven med mobil i hånd og opslugt af netværket, har bestemt ikke til sinds at lade naturen tage sig af hende, og de små troldeagtige figurer er lige ved at opgive – men retfærdigheden sejrer til sidst…

Disse tre første film var ganske udmærkede, men derefter gik det ned ad bakke i min optik. TIGER sagde mig ikke rigtig noget, GRANDMA’S HERO (om en helt, der hele tiden havde sin bedstemor til at kigge sig over skulderen) var for lang, og den afsluttende THE SHEPHERD fandt jeg ganske enkelt aldrig rigtig ud af, hvad handlede om.

Samlet set var det dog interessant at se nogle bud på, hvordan animationsfilmen kommer til at se ud i fremtiden, og hvem ved, måske er der en kommende Pixar-film gemt i en af instruktørerne. The Animation Workshop har sin egen YouTube-kanal, hvor nogle af filmene (hvis ikke alle) kan ses.

3af3

Spansk Poe-lla med mexicansk appetizer

Og så var det tid til den spanske horroraften, der dog snød en anelse ved at starte med den mexicanske 11 minutters film PICKMAN’S MODEL (EL MODELO DE PICKMAN), baseret på H.P. Lovecrafts fortælling. Pickman er en kunstner, der laver depraveret og uhyggelig kunst, og den kunstinteresserede unge mand, der får lov at besøge ham i hans værksted. Kilden til Pickmans kunst viser sig at være meget mere jordnær, end den besøgende bryder sig om.

VOID festival

Og så blev det spansk. Raul Garcia stod bag antologifilmen EXTRAORDINARY TALES baseret på fem klassiske Edgar Allan Poe-noveller samlet i en ramme, som filmisk set næsten var det flotteste, om end det ikke gav supermeget mening for undertegnede. I en verden, der lignede en sammenblanding af papirklip og origami, fulgte vi en ravn, der hed Poe.

En af Poes langdigte hedder netop The Raven, men om det oprindeligt er meningen, at ravnen skal være et billede på Poe selv, aner jeg ikke. Rammen foregik på en kirkegård, hvor ravnen Poe tilsyneladende kommunikerede med stenfigurer på en gravsten.

Samtalen gik omkring Poes historier, og dem fik vi så i forskellige visuelle versioner og med hver deres fortæller tilknyttet. Christopher Lee fortalte historien om THE FALL OF THE HOUSE OF USHER, Bela Lugosi (som fremstillede den klassiske udgave af Grev Dracula tilbage i 1931) fortalte THE TELL-TALE HEART, Julian Sands diverterede med THE FACTS IN THE CASE OF M. VALDEMAR, mens Guillermo del Toro lagde stemme til THE PIT AND THE PENDULUM, inden Roger Corman rundede af med THE MASQUE OF THE RED DEATH.

Sidstnævnte var i mine øjne den mest interessante. Den var meget flot tegnet og var simpelthen den mest nervepirrende historie. Jeg er dog muligvis forudindtaget om dette: Jeg er ikke super velbevandret i Poes univers, men har læst nogle af hans noveller, og af de tre, jeg kendte (USHER, TELL-TALE HEART og RED DEATH), har jeg altid været særlig glad for RED DEATH.

Selvom hver enkelt historie havde noget kørende for sig, må jeg dog som samlet film sige, at den skuffede mig lidt. Det mest interessante var de fem karismatiske fortællere og det faktum, at hver historie havde sit distinkte visuelle træk.

Og så trak selve rammehistorien ned i det samlede indtryk. Rammen var flot visuelt, bevares, men det gav som sagt ikke meget mening for undertegnede, og hver gang vi mødte Ravnen, mindede det bare om, at vi skulle se fem forskellige fortællinger, i stedet for at understrege at de fem fortællinger også skulle fortælle en samlet historie.

3af3

Abnorm og blodig claymation

VOID festival

Aftenen blev rundet af med en overraskelse ud over det sædvanlige med Samuel ‘Sam’ Orti Martis POSSESSED. Hvem havde troet en claymation-horrorfilm kunne være så sjov? Modellervoks er i sagens natur ikke specielt uhyggeligt, så selvom modellervoksblodet flyder i stride strømme, så forbliver det på et plan hvor alle filmfans kan være med.

Trini er Spaniens mest forgudede flamencodanser, og hun er konstant på TV, ikke mindst fordi hendes formentligt største fan netop er TV-vært og troligt uge efter uge rapporterer om det seneste nye fra hendes liv. Hun gifter sig med Spaniens største tyrefægter (”Hvad?? Det ville jeg da have hørt om,” kommenterer TV-værten) og får en søn (”Hvad?? Det ville jeg da have hørt om,” kommenterer TV-værten igen) og døber sønnen Damien. Hvis man har set filmen THE OMEN, ved man, at netop det navn kommer med en heftig pris.

Og ganske rigtigt – kort efter dør tyrefægteren, og Damien begynder at opføre sig som Regan fra THE EXORCIST.

Straks tilkaldes præsten Father Lenin, søn af kommunistiske forældre, som er lidt af en superhelt inden for kirken – eller det var han, indtil han nægtede at følge biskoppens ordrer. I starten af filmen har vi set ham som en slags kirkens svar på Indiana Jones, men han er siden blevet detroniseret af biskoppen og bor nu under en bro, omgivet af rotter og heavy metal-plakater.

Det lykkedes Father Lenin at finde til bunds i mysteriet, mens blod og andre modellervokssekreter flyver rundt om ørerne på ham. Det bliver naturligvis aldrig rigtigt uhyggeligt, det er jo altså kun modellervoks, men det er virkeligt opfindsomt og veludført, og dem, der valgte aftenens Bill Plympton-film i Cinematekets anden sal, fik måske nok en god oplevelse, men gik også glip af noget virkeligt originalt og hylende morsomt.

5af6

About The Author

Uhelbredelig samlernørd. Introducer ham venligst ikke for noget nyt, for han begynder bare at samle på det, og han har ikke plads (siger hans mor). De aktive samlinger tæller: Zombier (specifikt, og horror sådan generelt), James Bond, Iron Maiden, Shu-Bi-Dua og juleøl. Til daglig er han pædagog, og her forsøger han med skiftende held at fremstå normal.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.