Handlingen udfolder sig omkring Charly, der leder efter sin amerikanske kæreste Amy. Hun forsvandt tre måneder tidligere under en ferie, og politiet har endnu ikke fundet hende. Så Charly er taget tilbage til deres københavnske hotel for at opklare mysteriet.

’Victim of Love’ er spillefilmsdebut for den uddannede folkeskolelærer Jesper Isaksen. Isaksen har tidligere stået bag kortfilmsperler som ’No Exit’ og ’No Exit 2’, hvor sidstnævnte blev nomineret til Ekko Shortlist Prisen i 2014.

Historien om tilblivelsen af filmen er da også nævneværdig, for hvor de dyre kameraer, kraner og lign. udstyr i mange år har været forbeholdt store filmselskaber, har det i de senere år, og med stigende teknologisk udvikling, været muligt for uafhængige filmskabere at skabe store film på minimale forhold, mest nævneværdigt Steven Soderbergh, som nu har indspillet to spillefilm på sin iPhone.

Charly bliver spillet af det danske svar på Khal Drogo, Rudi Kønkhe. Bag sin dominerende og frygtindgydende fysik gemmer der sig et følelsesmæssigt afsavn, som gradvist bliver eksponeret som filmen skrider frem. Charly er vores fortæller, der lider af en nervevragende vrangforestillinger i en cocktail af sovepiller, alkohol og stoffer. Der bliver derfor konstant sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt det, der foregår på skærmen er virkelighed eller fiktion.

En ’Manden med Leen’-type person dukker op flere steder i handlingen til stor foruroligelse for vores hovedkarakter, men også for publikum. For hvem er manden i masken? Hvad vil han? Hvorfor er det kun Charly som kan se ham? Er han fiktion?

Sammenligningen med den danske auteur-instruktør Nicolas Winding Refn er åbenlys, både i det færdige billede, men også med holdet bag. Norman Nisbet og Julian Winding har begge arbejdet med henholdsvis colorgrading og musik på Refns ‘The Neon Demon’ og både farver og musik er som taget direkte ud af Refns univers. Hvor Refn, i denne anmelders øjne ihvertfald, ofte er stil over indhold, er det en fornøjelse at se Isaksens debutfilm værende et solidt håndværk, der både rummer fortællermæssige symbolikker og indhold, samtidigt med en overlegen billed- og lydside.

Få kritikpunkter centrerer sig omkring filmens motor, dens handlingsmæssige drivkraft. Til trods for at Charly konstant fortæller folk, at han er igang med sin egen efterforskning, ser vi ham sjældent efterforske noget. Istedet bliver han placeret på tilfældige lokationer af diverse biroller rundt omkring i København, hvortil han så spørger ind til sin forsvundne kæreste, men det er begrænset med aktive valg han selv foretager.

’Victim of Love’ er yderst betagende. Åbningssekvensen er som taget ud af introen til ’True Detective’, de livlige farver præger altid billedet, den elektroniske score danser med æstetikken på skærmen og filmen skynder ikke på sine billeder, men giver i stedet med det langsomme tempo seeren den passende tid til at absorbere kompositionerne på skærmen.

Sommetider tager de statiske billeder en vending til dynamiske blinkende lys, næsten til det ekstreme, da de flimrende lys skaber en foruroligende næsten hypnotisk aura.

Filmens budskab bliver en anelse udpenslet og mindre subtil henimod slutningen og kan være ganske langsom i sit tempo til tider, men da slutscenerne nærmer sig, slutter det sig sammen som en sammenhængende historie, både i symbolik og handling.

’Victim of Love’ er en ganske unik film. Flot. Æstetisk. Selvsikker. Hypnotisk. Instruktør Jesper Isaksen har med et beskedent beløb på 400.000 kroner forvandlet filmen til et nævneværdigt stykke filmkunst.

’Victim of Love’ har premiere på CPH:PIX lørdag d. 16 november. Jesper Isaksen   /   Danmark   /   2019   /   Thriller/Horror   /   Spilletid: 95 minutter

Leave a Reply

Your email address will not be published.