Vi går alle og venter med længsel på at få at vide, hvornår vi kan følge den nye sæson X-Files på dansk. Svaret ligger nu klar…

– det kan vi fra d. 28. januar 2016 – altså om tre uger – på Viaplay. Den nye sæson får premiere i USA d. 24. januar, og så går der altså ikke mere end fire dage, før vi kan følge Mulder og Scully igen med danske undertekster.

Viaplay har mere end X-Files at byde på i januar måned.

Er du én af dem, der savner cgi-serien Star Wars: The Clone Wars, så er der godt nyt at hente, for alle seks sæsoner skulle ligge klar til at blive binget allerede nu.

Den ret sjove serie Episodes med Matt LeBlanc, hvor han spiller… Matt LeBlanc, er tilgængelig med alle fire (små) sæsoner fra d. 11/1 – og så kan man starte på den nye Outsiders, der har premiere på dansk dagen efter den amerikanske premiere, fra d. 27/1.

Der er selvfølgelig også film på tapetet – bl.a. kan man se den anmelderroste og Oscar-nominerede Wild Tales fra Argentina eller den syrede og originale tidsrejsefilm Predestination. Begge er online nu.

De små poder kan glæde sig til Bambi, der får premiere d. 15/1 – og ugen efter Bambi 2.

Her er en ekstra lang reklame for X-Files, hvor de alle snakker om, hvor glade de er for at være tilbage.
SE DEN IKKE – hvis du ikke vil have spoilers!!! Der var lige et klip på ti sekunder, jeg ville ønske, jeg ikke havde set. Men ellers er det ret spændende. 😉

 

About The Author

Skribent

Kim elsker film, tv-serier og tegneserier, og ville ønsker der var 36 timer i døgnet, så han også kunne få tid til at spille computerspil, høre musik m.m. Kim bor i Hjørring, og er til daglig grafiker og PR-ansvarlig på Vendsyssel Historiske Museum.

Related Posts

One Response

Leave a Reply

Your email address will not be published.