D. 26 april 1986 indtraf en af verdenshistoriens største katastrofer. Reaktor 4 på atomkraftværket Tjernobyl sprang i luften og udsendte en bølge af radioaktiv stråling, der i dagene efter kunne måles selv i Skandinavien.

Der skulle gå flere år før verden forstod, hvad der foregik i de skæbnesvangre minutter og den dag i dag er det stadig ukendt, hvor mange ofre ulykken har krævet.

HBO’s femdelte miniserie er en dramatisering af ulykken og dens efterspil, Sovjetunionens mørklægning og afpresning og de heroiske mænd og kvinder, som kæmpede mod strålingen såvel som bureaukratiet.

Det er noget af en historie som manuskriptforfatter Craig Mazin og instruktør Jordan Renck har taget på sig, men alligevel formår de to at skabe en konstant tone af rædsel, som både giver ulykken og dens efterspil følelsen af et langsomt krybende mareridt.

I de mest markante roller findes Jared Harris, Stellan Skarsgård og Emily Watson, der dog stort set er udeladt af det første afsnit, som i øvrigt er det bedste i serien.

En intens natlig sikkerhedsøvelse bliver hurtigt forvandlet til kaos, forvirring, destruktion og død. Ingen ved hvad der foregår og de som skal tag beslutningerne afviser arrogant alle facts og nægter at tage rationelle beslutninger.

Det er en nervepirrende times fjernsyn, som bevæger sig mellem personerne på kraftværket til beboerne i nabobyen Pripyat, der overvåger branden fra en nærliggende bro, uvidende at de er i gang med at underskrive deres egen dødsdom.

’Chernobyl’s første afsnit bevæger sig mellem en gyser- og katastrofefilm, samtidig med den sætter vores hovedkarakterer op til de efterfølgende afsnit.

Og baseret på de facts man bliver præsenteret for, er det tydeligt at Tjernobyl-ulykken kunne have gået markant værre uden deres hurtige tænkning og i værste tilfælde have lagt det meste af Østeuropa øde.

Til trods for al den heltedåd ’Chernobyl’ præsenterer, ser den heller ikke bort fra den skade ulykken bragte – både direkte og indirekte. Serien viser i uhyggelige billeder, hvordan det føles at dø af radioaktiv forgiftning og hvordan det føles at se ens nærmeste blive forvandlet til ukendelighed grundet radioaktivitet.

En episode bruger en god mængde tid på områdets smittede dyr, hvor man følger et mindre hold, der går dør til dør og dræber samtlige efterladte kæledyr. Det er små historier som disse, der uden tvivl er seriens største styrker.

Uforglemmelige billeder som en bunke med radioaktivt tøj fra brandmændene – som stadig den dag i dag ligger aflåst i kælderen på hospitalet – og nøgne minearbejder, der arbejder i døgndrift og er villige til at ofre deres liv for et højere mål.

Skarsgård, Watson og et sprudlende godt birolle-cast – bl.a. med dansk-svenske David Dencik som Mikhail Gorbachev – gør det alle fantatisk, men det er Jared Harris, som er styrmanden bag serien. Hans nervøse ansigt fungerer som publikums eget barometer, når det går op for ham, at ingen kender skalaen bag ulykken og at ingen har tænkt sig at gøre noget ved det.

Harris arbejder i en ordløs flod af følelser, som lader vrede smelte sammen med frygt, så panik og tilbage til vrede igen.

Der er ikke mange fingre at sætte på HBO’s nyeste miniserie. Én ting skulle dog være den konstante britiske accent blandt samtlige skuespillere, til trods for Tjernobyls placering dybt inde i Sovjetunionen. Men det er bagateller i forhold til den historie, som ønskes fortalt.

’Chernobyl’ er ikke en kampagne mod kommunisme, eller en ’nej-tak-til-atomkraft’ felttog.

I stedet ligger den fokus på den menneskelige egenskab i form af løgne, og prisen for dette – ikke blot på den geopolitiske scene, men også på det personlige niveau.

Den gør en 30-år gammel ulykke aktuel den dag i dag, og viser konsekvenserne af videnskabens nådesløse facts holdt op imod politiske agendaer. Det kan lyde prætentiøst, men det er det sidste ord, som bør bruges om denne serie.

Craig Mazin   /   England   /   2019   /   Drama   / Spilletid: 5 afsnit af 60 min. Alle afsnit af ’Chernobyl’ kan ses på HBO Nordic nu.

Leave a Reply

Your email address will not be published.