I dag skal vi høre om den lille dansk film Under Sandet, der handler om efterspillet fra 2. verdenskrig.

Men først lige en lille historie. En historie både om at skrive anmeldelser og om at være anmelder. For jeg skulle slet ikke se Under Sandet. Jeg skulle se Rocky-spin-off-filmen Creed. Men det ville universet ikke – jeg blev simpelthen vist ind i den forkerte biografsal! Så jeg endte med at se Under Sandet.

Når jeg som anmelder gør mig klar til en film, indstiller jeg forventningsniveauet indeni. Så jeg havde sat mig klar til at se en god gang Hollywood-boksedrama med en gammel uforståelig Stallone, men da der så begyndte at dukke en lille dansk film op, begyndte min hjerne at protestere.  Og jeg tror, det er her, meget filmsnobberi bliver skabt. For den slags snobberi går begge veje. Jeg gad virkelig ikke se et drama. Jeg ville underholdes! Det er nok det samme, der sker, når man sætter anmelderen fra Information til at se Avengers.

Under Sandet

På billedet: kulturchok!

Jeg havde sat min hjerne i en slags underholdningsstandby, så det var svært at få den op i gear. Det tog lang tid, før jeg overgav mig til Under Sandet. Men nu er jeg glad for, at jeg gjorde. For på den her måde fik jeg lov til at opleve noget, jeg ikke har oplevet i meget lang tid. At se en film uden nogen som helst forudviden. Som alle filmelskere vælger jeg film, ligesom man vælger vin. Landet er instruktøren. Skuespillerne er druerne. Man læser, om den passer til rødt kød, eller om det er… et drama.

Så det her ville svare til, at jeg gik ind på et værthus for få en kold fadøl, og bartenderen så i stedet satte en dyrt udseende flaske vin ned foran mig. Med en blank etikette.

Men nok om smarte metaforer. Der er en film, der skal snakkes om.

Under Sandet handler om en del af 2. verdenskrig, som jeg aldrig havde hørt om. Eller måske mere en konsekvens af 2. verdenskrig. Tyskerne begravede sindssygt mange miner i de vestjyske strande, og efter krigen fik Danmark tilsendt tyske soldater til at grave dem op igen.

Under Sandet

Der er i realiteten ikke mere til det. Og det, der gør Under Sandet så god – for det er den – er, at den er så lille. Der er nærmest ingen kulisser. Der er kun de tyske drenge og deres danske sergent. En masse strand. Og alt, alt for mange miner.

I filmen er vi zoomet ind på en lille deling. Det er helt unge tyske drenge, som bliver sat til at rydde et stykke strand for miner. De får ingen mad og bliver ligesom høns låst ind om natten. Naboens lille pige må ikke komme i nærheden af dem.

Så de tyske drenge får ikke lov at glemme, hvem de repræsenterer. De er onde. Det ved alle omkring dem. Selvom de bare er drenge, er de stadig onde. Alle behandler dem som lort. Men det her er et drama. En film om mennesker. Så tingene kan ikke forblive så sort/hvide. Det er her, vi giver drengene i Hollywood baghjul.

Under Sandet

Alle drengene spiller pissegodt. Man kommer til at føle med dem. Jeg må indrømme, at jeg fik fældet et par tårer i løbet af filmen (læs: mange). Men stærkest er dog Roland Møller som den danske sergent. Han er den mest mandige mand, jeg nærmest nogensinde har set på dansk film. Han spiller så fantastisk, at man ikke kan lade være med at blive trukket ind i filmen. Giv den mand en eller anden statuette!

Billederne og musikken understøtter smukt ensomheden og faren i det arbejde, drengene laver. Jeg kunne sagtens mærke, hvor vådt og trist og farligt det var. Selvom jeg nyder et stort action special effects-brag, så kan det være ligeså dejligt, når alt det er fjernet. Når det er historien og dramaet, der er i centrum.

Under Sandet

Mit største minus er Mikkel Boe Følsgaard som løjtnanten Ebbe. Han er i en eller anden udstrækning filmens skurk og repræsenterer de menneskelige konsekvenser, der er ved en krig. Men jeg synes ikke, filmen havde brug for en skurk. Eller måske ikke en helt så karikeret skurk. Det er ikke Følsgaards skyld – figuren er bare kedeligt skrevet.

Jeg kan kun anbefale Under Sandet. Det er, når jeg ser sådan noget her, at jeg bliver stolt af vores filmtradition. Alle er gode, og alt er smukt og enkelt filmet. Så må jeg jo se Creed en anden dag…

4af6

About The Author

Skribent, light-redaktør

Både uddannet grafiker og leder, men har valgt at leve et ydmygt liv som postbud. Det giver ham tid til at beskæftige sig med sin to yndlingsting: sine børn og at skrive. Børnene er noget forholdsvist nyt, men skriveriet har stået på siden han lærte at sætte bogstaver sammen til ord. Og nå ja – han ser også vildt mange film og serier…

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.