Selvom Tomb Raider har uendelige fede muligheder, ender det med, at alt spændende bliver smidt overbord for at lave endnu en lettere hjernetom blockbuster uden sjæl.

Den nye Tomb Raider film er endnu et forsøg fra Hollywood på at få fat i nogle af de dejlige computerspilsdollars. Det er en sær og meget usuccesfuld tradition, som har eksisteret i meget lang tid. Faktisk har de forskellige forsøg gennem tiden haft så lidt succes, at jeg undrer mig over mig over at Hollywood bliver ved.

Der er par enkelte af dem jeg har et særligt forhold til. For eksempel holder jeg af helt uironisk af filmen om Super Marios brødrene. En anden computerspilsfilm jeg også holder af er faktisk den første Tomb Raider film med Angelina Jolie. Her er jeg dog ikke sikker på, at det er helt uronisk, for, for helvede hvor er den en film der er af sin tid. Men som udgangspunkt havde jeg tiltro til denne franchise.

Og så er jeg så gammel, at hver gang man laver en eventyrfilm vil jeg automatisk sammenligne den med Indiana Jones. Fejt ville nogen måske sige, men hvis man ikke tør slås med en film der er snart 40 år gammel, så skal man skamme sig! Jeg siger ikke at alle eventyrfilm behøver at være lige så gode som Indy, men Tomb Raider læner sig så hårdt op af Indiana Jones filmene og hvis jeg ikke sammenligner dem gør jeg ikke mit arbejde.

status før filmen var altså: et positiv tidligere møde med figuren, men også skyggen fra Henry Jones juniors fedora. Plus at jeg synes at de tre hovedrolleskuespillere er gode folk.

Men ak nej…

Denne film fulgte en anden og noget nyere tradition i Hollywood; intetsigende blockbusters. Og det er det værste. Så hellere giv mig en film der er så katastrofalt dårlig at jeg trods alt kan nyde det. Det her var bare alle klicheer rørt sammen til en smagsløgs vælling.

Alt er kedeligt og forudsigeligt. Vi introduceres til Alicia Vikanders Lara Croft i en boksering, hvor hun får prygl fordi hun giver op. Og så bliver kliche-detektoren i min hjerne straks aktiveret og siger: ”gad vide om hun senere i filmen kommer i en lignende situation men der har lært en værdifuld lektie?”. Nu vil jeg ikke spoile filmen, men…

Dette sker et utal af gange gennem filmen, hvor jeg hver gang kunne gætte hvad der ville ske.

Et andet stort problem filmen har, var at den pludseligt får meget travlt. Hun skal jo helst være 100% Tomb Raider i sidste akt, så hendes overlevelse evner stiger ekspotentielt hen mod slutningen. De forsøger at forklare noget af det gennem nogle tåkrummende flashbacks men det forklarer ikke – at hun efter at have slået et mennesker ihjel, hvor hun får lidt følelser – bare går i fuld dræber indstilling. Hendes makker går også fra at være fordrukken skipper til marinesoldat meget hurtigt. Øv!

De forsøger at binde historien sammen med noget faderkærlighed og sådan noget kan godt fungere (jeg kigger igen på dig Dr. Jones), men så skal det være ordentligt skrevet. I stedet for det, forsøger de med et unødvendigt B-plot for at vise en far er en vigtig én. Endog understreger de at skurken, som er det eneste opsving i denne film, er far.

Men det de allertydeligst vil vise, er Laras rejse og hvor sej hun er og hvor sej hun bliver. Vi skal konstant se hende overgå selv fysisk og psykisk. Med forudsigelige mellemrum bliver hun udfordret og her kommer Vikander til kort. Hun er uden tvivl en dygtig skuespiller (bare se Ex Machina), men hun er overhovedet ikke troværdig som frøken Croft. I sådan nogle film skal jeg kunne fra starten kunne se, at hun er klar til at sætte en pil mellem øjnene på, hvem end, der står i vejen for hendes mål.

Så filmen ender med bare at være to timers crossfit video i junglen.

Det, der gør mig mest sur, er alt det tabte potentiale. Inde i Tomb Raider mytologien er jeg sikker på, at der er en masse gode historier. Bare ikke den her…

 

Ønsker du at støtte Metronaut.dk, så vi kan bringe mere saftigt indhold til dine øjeæblers fornøjelse? Så kan du donere et valgfrit månedligt beløb eller engangsbeløb. Pengene omsættes til mere og bedre indhold – klik på knappen herunder og læs mere:


Støt på 10er

About The Author

Skribent, light-redaktør

Tidligere grafiker. Tidligere leder. Tidligere postbud. Nuværende arbejdsløs og lykkelig. Prøver til dagligt at gøre sine børn og kæreste til bedre nørder. Igennem Metronaut forøger han at gøre det for resten af verden.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.