Så er dagen, vi alle har ventet på med længsel, kommet. Fremtiden er her!

178812-KickVideo_2-9c2603-original-1442226985Og nej, vi taler ikke om, at det danske firma Rokoko Entertainment har præsenteret deres virtual reality-dragt Salto, som for den nette sum af 700 $ (red.: ca. 4.600 kr.) kan give den fulde motion capture-oplevelse, selvom det ellers er ret så sejt!

Vi taler heller ikke om det japanske firma Lexus, der for nylig lancerede deres bud på et Hoverboard – selvom det begynder at lugte derhenad.

Næh, det, der gør dagen i dag til noget helt specielt, er, at det i dag er dagen, hvor vores allesammens Marty McFly landede i fremtiden. Det har man som ægte filmgeek længe kunne tælle ned til, og nu er dagen her altså!

Fremtiden. Lige nu.

Fremtiden. Lige nu.

Hvad gættede holdet bag filmene så på, at fremtiden ville bringe?bg-intro

Som nævnt er Hoverboardet ikke længere helt utopisk, derudover legede de også med tanken om virtual reality og augmented reality (red.: teknologi såsom Google-briller).

cD1jZjU3M2JjNzM0N2NkN2ExNTg3MTA4Njk5MzhiZWM0NCZnPTA1NGZiYWMyOGYyMDFiYzY5YzY0ODA0NDQwMTY4OTdjEn anden opfindelse – af den mindre tekniske slags – er sodavanden Pepsi Perfect, som firmaet bag Pepsi har valgt at lancere i dag i et meget begrænset oplag. Pepsi Perfect er lavet i 6.500 eksemplarer og sælges fra deres hjemmeside i dag. Det forventes, at flaskerne vil blive et samlerobjekt, og allerede nu sælges enkelte flasker på eBay for flere hundrede dollars! Dette skyldes, at nogle få heldige fans på Comic-Con har formået at få fingrene i flaskerne.

Når man ser Tilbage til Fremtiden-triologien, kan man til tider godt more sig over firsertøjet, som fremtidens beboere bar, men ser man så på i dag, har Converse-skoene fået et comeback, og skulderpuderne fylder godt til i modeshows i år. Så helt ved siden af var de nu ikke.

Se i øvrigt Marty McFly (Michael J. Fox) og Emmett ”Doc” Brown (Christopher Lloyd) i en ny lille film her, hvor de sammenligner fremtiden og nutiden i Toyotas nye reklamekampagne.

Hvad skal du så bruge dagen på? Tja, du kunne jo se triologien en gang mere. Ellers er der festligheder over det meste af den vestlige verden, hvor Tilbage til Fremtiden-fans mødes og fejrer, at fremtiden er her.

17394_1Endeligt kan du deltage i en live auktion, hvor udvalgte Tilbage til Fremtiden-filmrekvisitter bliver solgt til højestbydende. Så har du muldvarpen i orden og drømmer om den ultimative nørdesamling til hjemmebiografen, er det stedet, du skal tjekke ud. Husk endelig tidsforskellen, så du ikke misser auktionen.

Eller sagt med Old Biffs egne ord: ”There’s something very familiar about all this.

About The Author

Computernørd, taljonglør og hardcore online rollespiller. Lever det meste af sit liv online, når hun da ikke nyder tiden sammen med manden hun mødte i World of Warcraft. Afhængig af kaffe og tweets.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.