Som biografgænger må man konstatere, at de store film i 2015 for det meste er prequels, sequels, remakes eller reboots: Avengers, Mad Max, Jurassic World og STJERNEKRIGEN (!) for blot at nævne nogle.

Det kan skabe utroligt høje forventninger til filmskabere, der både skal levere noget nyt og samtidig tilfredsstille film-nørders ofte modstridende og urimelige krav (indrømmet, jeg er en af dem).

Metronaut ser på, om Terminator-franchisen kan klare endnu en film.

terminator-movie-terminator-5-genisys-motion-poster-revealed-first-trailer-coming-on-thursday

BOM-BOM-BOM…BOM-BOM! BOM-BOM-BOM…BOM-BOM!

Efter den obligatoriske ”Skynet vågner og smadrer verden”-intro kastes vi frem til år 2029, direkte ind i det hæsblæsende og afgørende slag mod Skynet ledt af frelseren John Connor (spillet af Jason Clarke… er det et tilfælde, at Jesus Christ, John Connor og Jason Clarke alle har samme initialer?!). Ved slagets afslutning opdager modstandsbevægelsen, at Skynet, som forudsagt, har brugt det ultimative våben – en tidsmaskine – for at sende en Terminator tilbage til fortiden for at dræbe Sarah Connor (Emilia Clarke). Kyle Reese (Jai Courtney) må sendes tilbage for at redde (og parre sig med) Sarah, men lige idet, han transporteres, ser han en ny, før uset, T-5000-model angribe og ”inficere” John Connor.

genisys

 

Når Kyle så lander i 1984, ligner hverken fortiden eller fremtiden sig selv. Fremfor at Kyle skal beskytte en intetanende Sarah, er det nu Sarah og Arnies T-800-model (hun har meget passende givet ham kælenavnet ”Pops”), der redder Kyle, og her starter ”Terminator: Tilbage til fremtiden” for alvor.

kyle-reese-terminator-genisys.png

For at undgå spoilers vil vi nøjes med at sige, at handlingen foregår mest i 2017, hvor Sarah, Kyle og ”Pops” må bekæmpe John Connor (Hvad?!), som OGSÅ er rejst tilbage, men denne gang som den ultimative Terminator, for at beskytte Skynet, og det er en vild kamp, I kan glæde jer til at følge. Det er et voldsomt twist, vi udsættes for allerede fra start, men det er, hvad der sker, når man arbejder med tidsrejser og tidsparadokser igennem fem film. Terminator: Genisys kan ikke ses som en direkte sequel eller en genindspilning, men mere som endnu en tidsforskydning, hvor filmskaberne nærmest kætterisk forkaster de tidligere Terminator-films tidslinier til fordel for en ny, uforudset fremtid.

Hvis man kan sluge den kamel og acceptere brudte og forskudte tidslinier, kan man godt glæde sig til et regulært action-brag med vores yndlings-Arnold i topform. Ja, der genbruges en del elementer fra tidligere film: Terminatorer slagtes i en industribygning, Sara og Kyle reddes fra hospitalet af en bamsebærende Arnold, T-1000-modellen er der med dertilhørende shape-shifting, og der er store action-scener med trucks, busser og motorcykler; men det er bare så forbandet underholdende at opleve (igen), at man må slukke for sin indre logik og nyde showet.

qNSsirf

At se Arnold tilbage i rollen som Terminator er en fryd for øjet og hjertet . Han har haft godt af at ældes og passe Sarah Connor siden 1973 (lad være med at spørge, hvem der sendte ham til 1973, for der gives ingen forklaring). Terminatoren har anlagt mere menneskelige egenskaber og opfører sig mere som en stedfar med ubændig beskyttertrang og det uhyggeligste smil, der er set på film, siden Heath Ledgers Joker. Emilia Clarke er en glimrende, omend ikke helt så hårdtslående Sarah Connor som hendes forgænger Linda Hamilton, men hun er også vokset op med T-800 som papfar og skånet for indlæggelse på psykiatriske anstalter, så det er ok. Hun sparker dog stadig røv sammen med Arnold og Jai, og der er godt samspil mellem denne treenighed igennem hele filmen. Det er især underholdende at opleve rivaliseringen mellem Pops og Kyle. Jason Clarke er en glimrende ond og omnipotent John Connor/T-5000, og vi får fornøjelsen af at hænge lidt ud med J.K. Simmons (J. Jonah Jameson fra Edderkoppen filmene), selvom hans rolle ikke rigtig har stor betydning for filmen.

Guardian-Terminator

Action-sekvenser og effekter leveres upåklageligt i IMAX 3D med utrolig klarhed. Det kan godt ske, at en nøgen ”silikone”-Arnold anno 1984 ser lidt spøjs ud (de brugte åbenbart ikke CGI), og der er så mange utrolige CGI-scener, der trodser tyngdekraft og logik, men det er netop derfor, vi ser den slags film. Der er en del J. J. Abrams ”lens flares”, hvilket irriterer (mig) grænseløst og andre irritationsmomenter, såsom at filmens sociale kommentar på teknologi vs. mennesket har fået en opdatering anno 2015, og det nye Skynet (T1, T2, T3 og T:S er jo udvisket i denne tidslinie!) er et resultat af menneskets trang til ”killer apps” (get it?) og smartphones. Der er også tidsparadokser, behændig teknologi til tidsrejser, T-5000-”tæske-handsker” og plothuller, jojo, men lad det gå. Vi har allerede slugt så mange kameler, inden vi kom i gang, og det har ingen indflydelse på den rendyrkede action, der udfoldes med stort hjerte og humor. For at opsummere: selvom filmen nok kunne kritiseres sønder og sammen, elskede jeg hvert eneste øjeblik af den!

Som de selv siger i filmen, “Time travel makes my head hurt”, og denne film kommer nok til at gøre ondt på nogle purister, men tag dit popcorn-humør med i biffen, og nyd gensynet med Arnold – det er bestemt det værd.

Husk at blive siddende til rulleteksterne er HELT færdige!

Filmen har premiere i dag.

4af6

About The Author

Halvanden meter islandsk galskab som raskt tilegner sig nye hobbyer og trends. Faldt i tegneseriegryden som barn i 80’erne og har været afhængig af musik, tegneserier, bøger, film, konsoller, arkade-maskiner og radio siden han kan huske. Trives bedst i arkaden, til koncerter eller foran anlægget med familien.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.