’Roma’ fortæller historien om en middelklassefamilie og dens barnepige i de tidligere 70’ere i Mexico City.

Interessant ikke? Nej? Allerede her findes essensen i filmen, for ’Roma’ er ikke en film, som udspiller sig foran én, men omkring én.

Vandet der flyder på fliserne i indkørslen, orkestret der dagligt kommer marcherende på gaden og kysserækkerne i den lokale biograf. Instruktør Alfonso Cuarón er en mester i at komponere, om end dette er hans første som fotograf. Hvor man som seer er vant til at fotografen dikterer hvad der skal holdes øje med, lader Cuarón alt stå åbent. Alt fra massedemonstrationer i gaderne til en fødsel bliver behandlet mesterligt og bliver blot gjort mere intense af det kunstneriske valg.

Filmen kredser om vores hovedkarakter Cleo, spillet af den netop uddannede lærer, Yalitza Aparicio. Hendes opgave er at portrættere barnepigen ”Libo”, som var med til at opfostre Alfonso som barn, og hvem filmen er dedikeret til.

Man bliver som seer placeret midt i et familieliv, der er under opløsning i form af en skilsmisse. Man er fluen på væggen, i form af Cuaróns ofte monotone panoreringer med kameraet, neutralt placeret midt i et rum. På den måde svæver vi igennem de forskellige konfrontationer og fortvivlende scenarier i familiens og ikke mindst Cleos liv.

For Cleo er om nogen midtpunktet i alt denne tumult. Det der adskiller hende fra de andre karakterer der omgiver hende er, at hun ikke har noget naturligt tilhørssted, men ofte befinder sig imellem andres liv og deres konflikter.

Alle observationer bliver gjort med Cleos øjne, der i hverdagen passer sit arbejde som barnepige, samtidig med at hun forelsker sig og bliver gravid. Alt sammen noget som bliver præsenteret i uforudsigelige scener, ligesom livet gør i al almindelighed.

Filmens helt store hovedrolle findes dog ikke foran kameraet.

For dukkeføreren findes bag kameraet, både som fotograf, instruktør og forfatter. For det er tydeligt, at uden Cuarón ville denne film ikke eksistere.

‘Roma’ er Cuaróns mest personlige værk til dato og historien har han baseret på sin egen opvækst i kvarteret. Cuarón var desuden også eneste mand på settet, som vidste hvad dagen skulle bringe. Alt fra skuespil til replikker blev bestemt på dagen, hvilket uden tvivl er medvirkende i skabelsen af det autentiske miljø og dialog i filmen.

En af filmens vigtigste faktorer er dens tempo. Den foregår i et lavt og afdæmpet tempo, og man kan i starten af filmen forveksle det med, at det skal opbygge til et større klimaks senere hen. Men det bliver senere gjort klart, at det i højere grad bliver brugt til at skabe et autentisk rum, hvor de mindre ting, såsom en kommentar eller et blik, har lige så stor betydning som de større begivenheder, fra en skovbrand til den dødelige Corpus Christi-massakre.

For sidder man tilbage med et brændende ønske om et spændende og hæsblæsende klimaks, så vil denne film ikke være noget for dig, om end den leverer nogle solide mavepustere i løbet – specielt en hospital-scene vil tage pusten fra dig. Til gengæld giver den en af de mest autentiske og naturlige skildringer længe set på film.

Cuarón har af Netflix fået total kunstnerisk frihed og har guidet det i sin egen, personlige retning. Hans film er om familie og klasse, hvilket gør den til mere end bare celluloid skønhed.

Roma kan ses på Netflix

Alfonso Cuarón  /   Mexico   /   2018   /   Drama   /   Spilletid: 135 min.

Leave a Reply

Your email address will not be published.