Så kom den endelig! Den Star Wars-film, jeg har ventet på, siden jeg var tre år gammel. For nej, jeg kan stadig ikke få mig selv til at betragte prequels-filmene som ægte Star Wars-film. De var efter min mening mere bare en gal mands vanvidsprojekt…

Men hvordan skal man så gå ind til sådan en film? Mine forventninger har bølget frem og tilbage (nok mest frem), men jeg har ikke helt kunne finde den der 100 % glæde frem – der har ligesom været for meget dårlig historie til det.

De første par trailere til filmen havde alligevel givet mig en god mavefornemmelse, men da jeg sad i biografen, blev jeg pludselig grebet af panik! Hvad nu hvis den stank? Hvordan skulle jeg nogensinde få fortalt det til alle fansene derude?

Men det gjorde den ikke! Og her kunne jeg i teorien stoppe min anmeldelse, for det er jo bare det, I gerne vil høre. Men nu prøver jeg lige at være lidt anmelder-agtig:

JJ-Abrams-Star-Wars-Force-Awakens-setDet er tydeligt, at instruktøren J. J. Abrams har lært noget fra sin tid i Star Trek-serien. Han har lært, hvordan man blander det gamle med det nye. For denne film kan næsten betragtes som en reboot af Star Wars-serien, da der er gået så længe siden sidste film.

Og det fungerer rigtigt godt. Den måde, de to universer (sådan kan man næsten godt betragte det) bliver blandet sammen på, bliver gjort meget elegant – og vigtigere endnu: med en kærlighed til både det gamle og det nye Star Wars.

20141128-star-wars-force-awakens-screenshots-hr-001For kærlighed er hovedtemaet i The Force Awakens.

Kærligheden fra Abrams mærkes tydeligt hele filmen igennem. Han har virkeligt forsøgt at give os det Star Wars-univers, vi savnede. Alle de steder, vi besøger i filmen, er meget i ånd med universet. Det er fyldt med vilde rumvæsener over det hele – og man æder det råt! For de føles aldrig påduttede eller indsatte. Det er simpelthen sådan, det ser ud i det univers.

Kærligheden får også denne film til at hæve sig over alle de andre film på et bestemt punkt: figurerne. Aldrig i hele serien har figurerne føltes mere ægte, end de gør her. Og det er bare så pissevigtigt i en sci-fi-film, for ellers kan det hurtigt komme til kun at gå op i seje rumkampe og vild teknologi. Personerne i denne film er ægte. De føler noget. De føler noget for hinanden. Og jeg var med dem hele vejen! Jeg troede på alle de venskaber, der blev skabt. På alle de tårer, der blev fældet (jeg fældede sågar et par stykker selv).

rp5z2dwjyl7utj8wdphqHarrison Ford som Han Solo er på alle måder filmens rygrad. Han er bare så vanvittigt fantastisk her. Den sure mand har ikke gidet at spille skuespil i tyve år, men nu åbner han virkelig op for posen. At bruge ham som dørmand til de nye film er skide smart. Han er ham, der siger: ”I forrige afsnit af Star Wars”. For Han Solo er den figur, der mest troværdigt ikke behøver at ændre sig på 30 år. Han var et charmerende røvhul dengang, og det er han også i dag. Og så meget, meget mere!

Men han er ikke den eneste, der giver alt, han har. Alle spiller helt ud til fingerspidserne! Både helte og skurke får lov til at spille på alle tangenter. I de gamle film var det meget stereotype figurer – dem, man forventer i et eventyr – men det kan vi ikke nøjes med mere. Vi vil have den ægte vare, også i vores Star Wars-film. Især stråler de nye figurer Finn (John Boyega) og Rey (Daisy Ridley). For hvis Han Solo er rygraden i historien, er de to figurer hjertet. De viser os, hvad kraften er, og hvad den kan bruges til. Både bogstaveligt talt, men også som den metafor for kærlighed, som kraften er.

reyandfinn-xlarge

Actionmæssigt er The Force Awakens fuldstændig perfekt. Den forstår, hvordan man skal veksle mellem de personlige øjeblikke mellem figurerne, de store flotte billeder og hæsblæsende action. For den er hæsblæsende – med nogle fuldstændig sindssyge dogfights, en frygtelig masse stormtroopers og selvfølgelig lyssværdsdueller! Og jeg nød især, at disse dueller ikke så så koreograferede ud. Det var bare folk, der var vildt sure på hinanden og brugte deres lyssværd til at vise det!

Så er der historien. Det, jeg elskede mest ved den, var, at det, der var sket i de gamle film, var blevet gjort til en myte; at det er så længe siden, at ingen ved, hvad der faktisk skete, hvilket giver fin mening i et kæmpe univers. Og det er taktisk smart, for så skal en hel ny generation af fans lære om kraften, om den lyse og den mørke side, om dødstjernen og om familien Skywalker, uden at man samtidig taber os gamle nørder.

Star-Wars-Force-Awakens-Kylo-Ren1

Men på den anden side er historien også filmens svageste led. Sådan simpelt set er der for mange paralleller til Episode IV. Samtidig sker det lidt for tit, at der går for meget fanservice i den. Som fan er det selvfølgelig ikke nødvendigvis en dårlig ting, men én ting vi lærte af prequels’ene – fanservice er ikke nødvendigt. Universet kan stå på egne ben.

Selvfølgelig skal historien i Star Wars-film være simpel; det er en eventyrfilm. Men alligevel kunne den godt have været lidt mere original. Det ødelægger på ingen måde oplevelsen, men det skal alligevel lige siges. Det allerværste ved filmen var dog helt sikkert, at det halvvejs gennem filmen gik op for mig, at jeg skal vente to år på fortsættelsen. Det gider jeg ikke!

star_wars_aerial_1280

Og nu bliver det lige meget personligt et øjeblik: Da jeg gik fra filmen, begyndte jeg at græde. Ikke fordi filmen på den måde havde påvirket mig, men af ren og skær lettelse. Det kan lyde helt sindssygt, og jeg tror ikke engang selv, at jeg havde opdaget, hvor meget den her film var kommet til at betyde for mig. Sådan kan os fans være så mærkelige nogle gange…

Men se den for helvede! Det er uden tvivl en værdig fortsættelse til min yndlingssaga. Den indeholder alle de ting, den skal for at være en Star Wars-film. Jeg skal sikkert se den her film mange gange, før jeg kan se den som en reel film og ikke som min nyfødte baby. Men jeg tror, det faktisk er en fantastisk film. Jeg skal se den igen i morgen (i dag. Red.), og jeg glæder mig! For det er jo fucking Star Wars! Det er det her, mit nørdhjerte banker for!

Så glæd jer, og må kraften være med jer!

5af6

About The Author

Skribent, light-redaktør

Både uddannet grafiker og leder, men har valgt at leve et ydmygt liv som postbud. Det giver ham tid til at beskæftige sig med sin to yndlingsting: sine børn og at skrive. Børnene er noget forholdsvist nyt, men skriveriet har stået på siden han lærte at sætte bogstaver sammen til ord. Og nå ja – han ser også vildt mange film og serier…

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.