I lang tid har dystopiske science-fiction film slået os som en tydelig amerikansk fantasi. Et nyt, lovløst, vilde vest opstår ud fra ruinerne af fra den gamle verden. Uanset om det er gennem de klassiske zombiepandemier, atomisk ødelæggelse eller ondskabsfulde robotter. 

Instruktør Jo Sung-hee har nu valgt at kaste sin hat i ringen, og giver hans bud på en sci-fi film nemlig Space Sweepers. En rum opera der følger eventyrene af et regnbuefarvet mandskab af rumforbrydere. Mens det virker til at Sung-hee og resten af castests hensigt er at give den alt hvad de har, men det er desværre ikke nok. Space Sweepers driver rundt i stratosfæren af middelmådighed. 

Filmen er sat i år 2092, jorden er døende og størstedelen af menneskeheden lever i fattigdom. Det meste af verdens ressourcer er kontrolleret af virksomheden UTS. Langt over elendigheden er Eden, en utopisk rumkoloni, som kun er ledig for nogle få udvalgte grupper af mennesker. Så er der Space Sweepers som samler faldende vragrester som UTS ejer, for så at sælge det på markedet. Filmen følger det koreanske mandskab på skibet Victory, som er flygtninge der prøver at gøre det stort i galaksen. De finder en lille pige der har gemt sig på deres skib, men hun er ikke noget ordinært barn. Hun besidder nøglen til jordens frelse men også fuldstændig ødelæggelse. 

Opbygningen af verdenen i Space Sweepers er ikke særlig dragende. Det hele minder alt for meget om sci-fi film man har set før. Hvor mange gange skal vi se de lovløse uden held, med hjerter af guld, der går imod den store onde organisation? Det er så generelt som det bliver. 

Når filmens plot ikke er afledende, så er den bare forvirrende. Og uden af spoile for meget men nanobotter fungerer ikke sådan! Så er der hovedskurkens motivation. Han virker til ikke at have noget større formål end at være et stort koporalt røvhul. Hvis der var et drukspil for alle de klichéer man så i denne film, ville Space Sweepers få dig drukket under bordet. Alt man behøver at vide er at filmen handler om at prøve at opsnappe vidunderbarnet Kot-nim. 

Hvis du trykker play på Netflix med en forventning om en super action præget science fiction-film, der takler problemerne gennem skikkelsen af episke rum kampe, så lad være. Underligt nok, udgør Space Sweepers en fin nok familiefilm. Filmen er i sit bedste når den fokuserer på de søde familie dynamikker som hurtigt udfolder sig. Det hjælper hvert fald at dialogen mellem karaktererne giver hver af dem en tydelig, distinkt personlighed. Ingen af dem særlig originale dog. Du har din femme fatale, den barske men bløde inden i, den sarkastiske karl-smart og tilbageholdende helt. Den koreanske skuespiller Kim Tae-ri spiller den badass rumpirat Kaptajn Jang. Så har du den grublende antihelt Tae-ho spillet af Song Joong-ki som, du gættede det, har en tragisk backstory. Den helt klare bedste præstation er af børneskuepiller Jin Seon-Kyu som Kot-nim. 

Der er ingen redning for denne film. Ingen virker til at have nogen større mening end at være kanon foder for filmens helte. Alles skuespils præstation er enten kedelig og flad eller smertefuld overspillet og teatralsk. Richard Armitage, som spiller Thorin Oakenshield I Hobbiten filmene, er nok filmens største flop. Altså manden er en omvandrende karikatur. Det bliver endnu værre når man tænker på hans indviklede motivationer. Hvis han bare var en rig, ond finansfyrste der prøver at lave flere penge så fint. Okay. Kliché, men det er sammenhængende. 

Filmen springer rundt i handlingen så man skulle tro at scenerne var på shuffle. De har godt nok ikke opfundet den dybe tallerken, men det er mere den samme sci-fi suppe som man har set tusind gange før, bare varmet igen. Hvis man har lyst til at spilde to timer af sit liv med denne film så hver så god at gå i gang. 

Filmen kan ses på Netflix nu!

Leave a Reply

Your email address will not be published.