Da jeg var barn var der Gjøl trolde over det hele. Men det er længe siden, faktisk så længe at jeg lidt havde glemt dem. Men nu er de i den grad tilbage i en ny film fra DreamWorks Animation, der ganske simpelt bare hedder TROLLS.

De små trolde er verdens mest optimistiske skabninger, de synger, danser og krammer konstant, og deres hår, som kan lidt af hvert, har de mest fantastiske farver. Eller, sådan er langt de fleste af troldene, for der er lige ham der Kvist, som er lidt farveløs, absolut ikke har lyst til sang og dans, og i det hele taget er lidt af en party pooper.

Troldene har ellers levet i fest og farver siden de for 20 år siden stak af fra Borkerby, hvor de blev holdt fanget i et troldetræ. De langt større og grimmere Borkere er nemlig overbeviste om at den eneste vej til lykke er spise de små lykkelige trolde, og de har altså nu i 20 år gået rundt og været pænt deprimerede og helt urimeligt ulykkelige. Og Kvist er altså sikker på at Borkerne en dag nok skal fange de små trolde igen.trolde

Og han har helt ret, for en ekstra stor fest gør at Borkernes gamle hofkok, som blev holdt ansvarlig for troldenes flugt, efter 20 års søgen endelig finder deres lille landsby. Man kommer uvilkårligt til at tænke på Gargamel, der jo bruger det meste af sit liv på at finde de lige så små smølfer. En ret stor del af de små trolde bliver fanget, men nu træder den allermest positive lille trold i karakter: Prinsesse Poppy har hele sit liv set op til sin far, Kong Peppy, der ledte an i flugten under mottoet ”Ingen trold lades tilbage”.

Poppy lægger hurtigt en plan, hun vil redde de tilfangetagne venner (ja, det er sådan set planen, hvordan det skal ske tager hun ligesom efterhånden) og hun har brug for en partner, så hun tvinger Kvist, der har brugt sit liv på at blive en survivor, til at tage med hende.

Turen til Borkerby er lang og farefuld, og minder lidt om en mellemting mellem ”Alice i Eventyrland” og ”Labyrinten” med David Bowie. Den del af filmen kunne jeg godt have ønsket mig var lidt længere, og med lidt flere udfordringer, for det går meget hurtigt. Til gengæld indeholder den også en af filmens sjoveste musikalske indslag, hvor Poppy synger ”Sound Of Silence” for Kvist med hjælp fra et utal af skovens sære skabninger. Kvist ville selvfølgelig helst have været fri.trolde

Men nu når vi frem til næste del af historien. For i Borkerby er Prins Gistle dybt ulykkelig. Han skulle have smagt sin første trold netop den dag da man opdagede troldenes flugt, og han har altså aldrig smagt lykken, hverken konkret eller metaforisk, og hans far, Kongen, har afvist at han nogensinde kan blive lykkelig uden. Og i køkkenet arbejder den ligeså ulykkelige Birgit, der er hemmeligt forelsket i Prinsen, og synger sig selv i søvn med Lionel Ritchies ”Hello”.

Poppy får overbevist Birgit om at de kan hjælpe hinanden: Troldene kan hjælpe hinanden med at vække Prinsens opmærksomhed på Birgit, og Birgit kan hjælpe troldene med at redde deres venner. Det bliver starten på en decideret Askepot agtig romance, komplet med tabt sko og det hele – det er dog ikke en glassko Birgit taber, men noget troldene kan bruge som transportmiddel.

Det skal dog vise sig ikke at blive helt så nemt at befri vennerne som Poppy havde forestillet sig, og hun er tæt på at give op. Her forsvinder farverne næsten fra filmen, og det virker rigtig, rigtig godt synes jeg. Hvordan farverne kommer tilbage skal ikke afsløres her, men det kommer fra (okay, måske ikke helt) uventet kant, og er en af de smukkeste sekvenser i filmen.

Der er rigtig meget musik i filmen, og derfor er det helt naturligt at man har valgt et par af tidens store danske popstjerner til at lægge stemme til Poppy og Kvist. I den originale amerikanske version er det Anna Kendrick (fra ”Pitch Perfect” filmene og ”Into The Woods”, hvor hun også har vist sine sangkvaliteter) og selveste Justin Timberlake, der også har leveret et par nye sange til filmen. På dansk hører vi Stine Bramsen og Christopher.

Pudsigt nok er både Anna Kendrick og Stine Bramsen eksempler på at store ting kommer i små pakker – de er begge to selv nogen små trolde på kun 157 cm. Stine Bramsen overbeviser fra start om at hun er et perfekt valg, hendes stemme er ekstremt levende og udstråler bare positivitet og lykke. Christopher er fra start lidt mere stiv i det, han skal jo i sagens natur være noget mere afdæmpet end Poppy, men der er bare nogen replikker, der ikke rigtig virker naturlige i mine ører. Men efter noget tid glemmer man det lidt, og da Kvist endelig åbner op og synger Cyndi Laupers ”True Colours” forstår man hvorfor Christopher er valgt.

christopher_kvist troldeJonas Schmidt lægger stemme til den ulykkelige Prins Gistle, og det klæder ham at være mere afdæmpet end han plejer. Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet hver gang han sagde noget, han er ligesom Stine Bramsen rigtig godt castet her.

Derudover hører vi et par stemmer, som TV seerne måske husker fra tidligere på året, nemlig Anilde og Azilda, der som Embrace vandt årets ”X Factor” show, og Peter Nørgaard, som deltog som bugtaler i ”Danmark Har Talent”.

Som filmen heldigvis viser kan man sagtens blive lykkelig uden at spise små lykkelige trolde, og jeg var, om ikke lykkelig, så i hvert fald i rigtig godt humør hele resten af dagen, og det var længe, for jeg så den tdligt om morgenen. Og jeg sidder i skrivende stund og bliver i godt humør igen af at tænke på filmen. Jeg er ret sikker på at DreamWorks her har leveret endnu et hit.

De fleste steder kan man vælge at se filmen i enten 2D eller 3D med dansk tale. Jeg så 3D versionen, og hvis man kan holde ud at sidde med brillerne på vil jeg klart anbefale dette. Det er nu ikke fordi der er ting og sager der springer ud i ansigtet på publikum, men det giver noget dybde i billedet, som jeg personligt godt kan lide. Enkelte biografer viser også filmen med de originale amerikanske stemmer, men her er der intet valg, der er kun 2D versionen.

Filmen er tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år,

 

5af6

 

 

 

About The Author

Uhelbredelig samlernørd. Introducer ham venligst ikke for noget nyt, for han begynder bare at samle på det, og han har ikke plads (siger hans mor). De aktive samlinger tæller: Zombier (specifikt, og horror sådan generelt), James Bond, Iron Maiden, Shu-Bi-Dua og juleøl. Til daglig er han pædagog, og her forsøger han med skiftende held at fremstå normal.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.