Først var der tre. Så var der seks og nu kommer den niende entré i Skywalker-sagaen. Disney har med lunken succes forsøgt at etablere en spin-off univers under titlen “A Star Wars Story”, men det er med ’The Rise of Skywalker’ at deres hjertebarn bliver afsluttet.

I tomrummet efter Snokes død ser vi Kylo Ren overtage rollen som ’Supreme Leader’. Kylo har sat alle kræfter ind på at finde Rey og knuse modstandsbevægelsen én gang for alle. Alles mål og hensigter bliver imidlertid sat på pause, da et radiosignal med en velkendt og frygtet stemme lyder i hele galaksen. Er sith-fyrsten over dem alle, Emperor Palpatine, mon tilbage?

Hvem er Reys forældre? Hvem var Snoke? Har Kylo stadig godhed tilbage i sig? Hvad skal der ske med Finn? Spørgsmålene var mange efter ’The Last Jedi’s afslutning, der stillede flere spørgsmål end svar på dem, som opstod i ’The Force Awakens’.

Heldigvis formår ’The Rise of Skywalker’ at svare på samtlige spørgsmål, men ikke alle sammen lige tilfredsstillende.

Teknisk er ’The Rise of Skywalker’ blandt de bedste i serien. Lyddesignet stråler og det er en fryd at høre hver gang et lyssværd bliver tændt eller en blaster bliver affyret. Billedmæssigt er Abrams fantastisk til at skabe interessante og dybe billeder, tit sterile omgivelser tilsat masser af markante farver. Dog kammer meget af det over til sidst, i takt med at historien gør det samme.

Der er nemlig proppet unødvendigt meget historie ind, men det er i de mest stille og humane øjeblikke at filmen bliver bedst. Alligevel føles flere elementer som ”damage control” – at der skulle rettes op på den kurs som ’The Last Jedi’ lagde. Dele af det lykkedes, andre knap så meget.

Star Wars er altid blevet beskrevet som en sæbe-opera i rummet og det har sjældent kommet mere til syne end her. Der er flere replikker som føles decideret dovent skrevet med flere chringe-momenter. Filmen foregår i et alt for hæsblæsende tempo, som får selv ’Revenge of the Sith’s tempo til at ligne en fransk auteur film. Alt går unødvendigt hurtigt, til trods for at det ikke er alle scener, som er lige nødvendige for at drive historien frem.

I specielt én scene fusionerer det nye og det gamle Star Wars dog ganske humoristisk. Finn og Poe får påpeget at stormtrooperne nu kan flyve – hvilket også er ganske rigtigt, dog kan de stadig ikke ramme en skid, præcis som i alle de andre film.

Et af de bedste aspekter i trilogien, har været udviklingen – eller mangel på samme – af vores to hovedkarakter. Hverken Rey eller Kylo har fuldført deres træning, hvilket påvirker deres valg og gøremål igennem hele serien. Der er langt vej til de fuldtudtrænede jedis Obi-Wan og Anakin og deres lyssværdskamp på Mustafar, men der skal lyde en stor ros til Abrams for at bibeholde den manglende træning og istedet formå at gøre det til en styrke.

At konkludere på ’The Rise of Skywalker’ bliver automatisk en konklusion på trilogiens som helhed, så here goes:

Trilogiens største vinder: Poe Dameron.

Oscar Isaac medbringer noget desperat charme, hvilket filmene har mistet i de seneste to. Han har charme og kækhed på niveau med Han Solo, samtidigt med at han er helt sin egen. Han er altid klar over hvad der er på spil og hvem/hvad han skal bruge for at opnå fred.

Trilogiens største taber: Luke Skywalker

Vi var mange, som ikke kunne få armene ned da det blev annonceret at Luke Skywalker vendte tilbage til universet og selv Mark Hamill virkede til at være ovenud lykkelig. Han havde dog næppe forudset Rian Johnsons radikale valg med karakteren, der for mange satte en stopper for begejstringen og for nogle kunne kendetegnes som mytteri. ’The Rise of Skywalker’ bringer den gamle Luke i essentielle scener, hvor alt håb synes fortabt – både for karakter og film. Det er dog langt fra den Luke som alle fans kender og holder af.

Trilogiens største svigt: Kylo Ren.

Kylo havde muligheden for at blive en af de mest modbydelige, men samtidigt interessante skurke universet nogensinde har præsenteret. Dog bliver hans rejse kørt rundt i ring hen imod slutningen, i et twist som allerede er regnet ud. Adam Driver kan meget vel være trilogiens største succes, men hans karakter svigter desværre til slut.

Som tidligere nævnt svarer filmen på samtlige spørgsmål som er blevet stillet førhen, men rejser ét nyt. Gad vide hvordan trilogien havde sluttet hvis J.J. Abrams havde fået lov til at instruere samtlige film? For serien kan næppe være afsluttet på den måde Abrams oprindeligt havde tænkt, da han inviterede med på nye galaktiske eventyr i 2015.

’The Force Awakens’ var et kald på eventyr. En opvågning. Rejsen tog flere uventede retninger end først antaget, men ender alligevel ganske episk og humant.

J.J. Abrams   /   USA   /   2019   /   Adventure   /   Spilletid: 141 minutter. ’Star Wars: The Rise of Skywalker’ får premiere i hele landet d. 18 december

Leave a Reply

Your email address will not be published.