Efteråret er som regel der, hvor gamle serier starter op igen, og nye serier begynder.

Der er mange forskellige at vælge imellem. Til denne artikel har jeg udvalgt to serier, som jeg helt sikkert vil se frem til at se, og som jeg vil give en hurtig opsummering af, hvorfor I bør kaste jer ud i at se dem.

Bob’s Burgers

TV STILL -- DO NOT PURGE -- BOB'S BURGERS: Join the Belcher family for Season Five of the Emmy Award winning BOB'S BURGERS Sundays on FOX. BOB'S BURGERS ™ and © 2014 TCFFC ALL RIGHTS RESERVED.

Den første serie, jeg har valgt (alfabetisk), er Bob’s Burgers, der er startet på sjette sæson. Bob’s Burgers kom blandet fra start, da den begyndte, og første sæson fik meget middelmådige anmeldelser, men siden anden sæson har Bob’s Burgers leveret højkvalitetskomedie og er senest blevet fornyet med en syvende og ottende sæson.

Bob’s Burgers omhandler familien Belcher; den stædige og ofte uheldige far og kok Bob (H. Jon Benjamin), hans støttende og alkoholelskende kone Linda (John Roberts), den ældste og nørdede teenagedatter Tina (Dan Mintz), den musikalske og entusiastiske søn Gene (Eugene Mirman) og den dominerende og manipulerende yngste datter Louise (Kristen Schaal), der sammen forsøger at drive en burgerrestaurant. Serien følger dem i deres dagligdag og deres møder med en fast besætning af sære tilbagevendende karakterer som den faste kunde Teddy (Larry Murphy), hvis ensomhed og iver efter at fortælle historier gør, at han ofte opholder sig i restauranten og Bobs nemesis Jimmy Pesto (Jay Johnston), som driver et pizzeria over for Bobs burgerrestaurant, og som ofte nyder Bobs kampe med at få kunder.

Grunden til, at jeg kan lide Bob’s Burgers, er, at der er plads til alle karaktererne og deres særheder, og at de alle er sympatiske på trods af deres særheder. En enkelt episode fokuserer ofte på, at en eller flere af karaktererne forsøger at opnå noget, som ofte går galt i forsøget, og komedien findes i deres underlige måder, som de interagerer og reagerer på. Bob’s Burgers er bestemt ikke for alle med sin skæve humor, men hvis man kommer igennem første sæson, kan man forvente at glæde sig til ens gensyn med Belcher-familien.

 

Fargo

fargo_tv_on_fx.0_cinema_1200.0Min anden serie, jeg har set frem til, er Fargo, som er inspireret af Coen-brødrenes film fra 1996 af samme navn. Udover at Coen-brødrene er executive producers på serien, har tv-serien dog ikke noget med filmen at gøre. I modsætning til Bob’s Burgers kom Fargos første sæson godt fra start og vandt 3 Emmys og 2 Golden Globes. Anden sæson, som lige er begyndt, har således lidt at leve op til.

Fargo er en antologi-serie, der er halvt sort komedie, halvt krimi. Anden sæson følger således kronologisk ikke første sæson, men foregår i en anden tidsperiode med en ny historie, nye skuespillere og nye karakterer. Anden sæson følger vi Peggy Blomquist (Kirsten Dunst) og hendes mand Ed (Jesse Plemons), der forsøger at skjule, at hun ramte og dræbte en mand med sin bil. Mens betjentene Lou Solverson (Partick Wilson) og Hank Larsson (Ted Danson) undersøger mordene på tre personer på en lokal diner.

Det store trækplaster i Fargo er historien og miljøet. Hver sæson omhandler store forbrydelser og kriminalitet med en lille by i Minnesota som kulisse og involverer skæve karakterer, som reagerer på uforudsigelige måder. Det er ud af disse modsatstillede forhold, at Fargo skaber sin sorte humor, hvilket går rent ind hos mig. Et eksempel er, da Peggy kommer til at køre en mand ned og i stedet for at ringe efter hjælp, kører hun hjem med manden liggende på kølerhjelmen og efterlader ham i garagen. Så hvis man er til sort humor, krimi og smuk scenografi, bør man bestemt kaste sig ud i Fargo.

 

About The Author

Arbejdsløs med en bachelorgrad i Medievidenskab. Martin har masser af tid, og når han ikke leder efter et arbejde, bruger han den på at se film og tv-serier. Derudover får han tiden til at gå med læsning, computerspil og huslige pligter.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.