Nu hvor Marvel har vist os alle sammen, hvor skabet skal stå, er DC gået i gang med en desperat kamp for at indhente dem.

Og DC har en fortid med at foretage lidt besynderlige valg mht. til deres filmudgivelser. Hvem kan ikke huske den fantastiske Catwoman? Sikke en perle. Men den her film tager kagen. En film næsten kun befolket med skurke, som ingen uden for nørdekredse kender.

Hvad er så Suicide Squad? For at skære det helt ind til benet, så er det en flok skurke, som bliver hyret af staten til at udføre selvmordsmissioner. Lad os kalde dem en slags anti-Avengers. I tegneserien er det enten lovning om reduceret straf eller simpelthen et bombehalsbånd, der får dem til at ”arbejde” for staten. Det hele bliver styret af Amanda Waller – Nick Fury med babser.

Jeg tror især, det er anti-Avengers-delen, der har fået DC til at starte det her projekt. De vil vise verden, at de også kan lave en team-film. Og fordi det er DC, så skal den være mere DARK. Så hvorfor ikke vælge en flok skurke, der på mere eller mindre (mest mindre) frivillig basis påtager sig gakkede missioner, der sandsynligvis slår et par stykker af dem ihjel.

Jared Leto JokerDa jeg hørte, at de ville lave den her film, vidste jeg helt ærligt ikke, hvad jeg skulle mene. Nørden i mig var som sædvanligt henrykt, men jeg havde svært ved at se, at sådan et projekt kunne lykkes. Instruktøren David Ayer er ikke en, jeg har haft så meget med at gøre. Jeg har set et par af hans film (SWAT og Sabotage), og jeg var ikke imponeret. Til gengæld har han skrevet Training Day og End of Watch – begge kritikeroste film, som jeg dog ikke selv har set (men det skal jeg på et tidspunkt!).  Og jeg har opdaget, at folk, der instruerer film, de selv har skrevet, ofte slipper bedre afsted med det. Så jeg giver ham en 50/50.

Den eneste figur, der kommer med i filmen, som folket kender, er Jokeren. Og han skal vist ikke engang være en del af holdet. Så jeg mistænker, at han bare er med for at lokke ikke-nørder i biografen. Og så er det så Jared Leto, der skal spille ham. Det er jeg totalt nede med, plus så er der noget for the ladies…

Det var først, da de annoncerede, at Will Smith skulle spille Deadshot (en skurk, der er pissegod til at skyde), at mine ører blev elverspidse. For selvom han lavede den der lorte sci-fi sidste år, har han været ret god til at vælge film. Så at han troede på projektet gjorde, at jeg måtte reevaluere min mening.

Så kom billedet af Jokeren. Og det delte i den grad vandene, men jeg elsker det nye look. Så der forsvandt en smule af min mistro.

I går kom så billedet af hele holdet. Task Force X bliver de kaldt. Nok fordi selvmordspatruljen er lidt for deprimerende og svært at få statsfinansieret. Og så var jeg solgt. Det så fucking amazing ud. Det var alt, jeg havde håbet. En version af The Expendables, som jeg ikke behøvede at grine af. Især Killer Croc virker for mig. I tegneserien er han wrestler, inden han bliver superskurk, og her ligner han en bokser. Og CGI-fri!

SS

Så nu må jeg hellere begynde at sætte penge til side til endnu en superhelte(/skurke?)-film.

Hvad synes du?

Skal du se Suicide Squad når den kommer i 2016?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

About The Author

Skribent, light-redaktør

Både uddannet grafiker og leder, men har valgt at leve et ydmygt liv som postbud. Det giver ham tid til at beskæftige sig med sin to yndlingsting: sine børn og at skrive. Børnene er noget forholdsvist nyt, men skriveriet har stået på siden han lærte at sætte bogstaver sammen til ord. Og nå ja – han ser også vildt mange film og serier…

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.