Ready Player One foregår I en verden hvor alle bruger en masse tid I den Virtuelle verden Oasis. Hele denne kunstige verden bliver bortloddet i en konkurrence, hvor man kun kan vinde, hvis man kan flest popkulturelle referencer. At det så er Spielberg, der laver filmen giver en hel masse mening. Filmen (og ud fra det jeg har hørt) også bogen den er baseret på, er tænkt som en kærlighedserklæring til den slags film han lavede, da han var kongen af eventyrgenren. På papiret altså.

Men denne film er umådeligt kedelig. Det virker som om manuskriptet er fremstillet i et laboratorie. De har taget alle de ingredienser, der har gjort fortidens eventyrfilm store og puttet dem i en eller anden maskine, som så har spyttet den her film ud og tilsyneladende har Spielberg selv mistet forbindelse til den verden har været med til at skabe, for han har ædt hver eneste linje denne triste maskine har fodret ham.

“Jeg forstår stadig unge mennesker!”

Jeg skrev indledningsvis, at det gav mening at sætte Spielberg til at lave den her film. Men nu når jeg set den, kan jeg se at det var en kæmpe fejl. Jeg siger ikke at andre ville have kunnet redde det manus, men det smager lidt at navlepilleri, når det er manden som svæver bag 90% af de referencer der er i filmen, selv laver dem.

Det føltes som om det første kvarter af filmen var ren eksposition. Vi bliver ført ind i verdenen via hovedpersonens voice-over og når det ikke er den, så det figurerne selv der højlydt forklarer hinanden alle de referencer de ser. Det er tåkrummende.

Og det er det der er det skøre. Jeg burde elske den her film. Der bliver nævnt alle de ting som jeg har brugt det meste af mit på at elske. Men det er bare så fucking kedeligt. Filmen har absolut ingen sjæl. Det meste af den, er en meget flot produceret tegnefilm. I den virtuelle verden Oasis giver det mening at intet føles ægte, men det gør det heller ikke ude i den ”virkelige” verden. De kunne have reddet den virtuelle verden ved at gøre figurerne interessante men de er bare standard eventyr figurer.

Det hele føles fladt og ligegyldigt. Hvilket er ironisk i betragtningen af at film er et 3D flagskib og kun sendes ud i dette format den første uge. Og fordi os publikum åbenbart er idioter skal alting forklares, bøjet i 80er neon kunne blive fristet til at sige. Jeg har ikke set en film ende med, at vi får moralen forklaret siden jeg var en lille knægt og der er sikkert nogle, der vil forsøge at bortforklare det med at det er en metareference til Spielbergs egen storhedsperiode, men det ændrer ikke ved at det er åndssvagt.

“YAY! Vi er referencer som nogle kan sætte en rød ring omkring på Youtube!”

Alt dette er ikke nødvendigvis Spielbergs egen skyld. Den her film skulle bare aldrig være blevet lavet tror jeg. Den er meningsløs. Pointen i filmen har man gættet inden filmen starter.

Som sædvanligt er det, det tabte potentiale jeg bliver mest vred over. Dog er jeg ikke sikker på at denne film nogensinde havde potentiale. Men den har en pointe, der er så uelegant, at jeg bliver rasende bare mens jeg skriver om det. Måske er det her en spoiler, men jeg føler jeg bør adressere det; da vi møder den kvindelige hovedpersons virkelige alter ego, forsøger hun at gemme halvdelen af sit ansigt bag sit hår. Og her er vores mandlige hovedperson så, så storsindet at han vælger at se igennem hendes fysiske handicap, for så meget elsker han hende altså! Problemet er bare, at det er er et ligegyldigt modermærke, som ikke et sekund gør hende mindre end Hollywoodsmuk. Den her films virkelige verden er ligeså langt væk fra vores som den virtuelle.

Arg! Hun er jo hæslig!

Men flot er den da.

Så nu skal jeg bare vente på at han fucker Indy 5 op…

Ønsker du at støtte Metronaut.dk, så vi kan bringe mere saftigt indhold til dine øjeæblers fornøjelse? Så kan du donere et valgfrit månedligt beløb eller engangsbeløb. Pengene omsættes til mere og bedre indhold – klik på knappen herunder og læs mere:


Støt på 10er

About The Author

Skribent, light-redaktør

Tidligere grafiker. Tidligere leder. Tidligere postbud. Nuværende arbejdsløs og leder efter lykken. Prøver til dagligt at gøre sine børn og kæreste til bedre nørder. Igennem Metronaut forøger han at gøre det for resten af verden.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.