Den svenske instruktør Mikael Håfströms film Outside the Wire, som er den seneste Netflix krigsfilm der finder sted i en eksotisk lokation, kan tilbyde hjernedød action i et mere eller mindre den kolde krig-inspireret robotoprør af et narrativ. Filmens overflødige undertitler: Adskillige karakterer gentager den samme information igennem filmen – forklarer udbruddet af en borgerkrig der finder sted i en nær fremtid, 2036 i Østeuropa.

Tropper fra USA, med assistance fra robotsoldater kaldet Gumps, tjener som fredsbevarer mod regionens hensynsløse krigsherre Viktor Koval (Pilou Asbæk). Harp (Damson Idris), en upassioneret dronepilot, bliver beordret til en krigszone, som straf efter at han var skyld i døden på to marinesoldater. I samarbejde med en tophemmelig androideofficer, Kaptajn Leo (Anthony Mackie), drager han ud på en mission for at stoppe Koval inden han får fat i de dødelige atomvåben. 

Outside the Wire - Plugged In

Som mange sansende-robotfilm, for eksempel: The Terminator, har Outside the Wire en ”androide-som-slave metafor”, undtagen den her gang med en sort skuespiller. Mens robotsoldaterne Gumps bliver fysisk og verbalt mishandlet af deres menneskelige medsoldater, er Leo set lige så meget ned på, og er blevet stemplet som ”ikke en af os”.

Og Harp, en soldat uden disciplin nok til at sige ”Sir” til hans overordnede, bliver tildelt det der svarer til en robottilsynsmand til Leo. Mens denne metafor fungerer som den tematiske rygrad til Leo og Harps mission, har det indifferente manuskript af Rowan Athale og Rob Yescombe, rørt det konventionelle emne på en mager måde. 

Outside the Wire Movie Review

Givet at Kaptajn Leo er en robot, og ikke bare en ”Hr. Hvem som helst”, nemlig en ”klassificeret prototype”, er det meningen han er en meget mere avanceret soldat, og derfor har cinematografien meget at vise os.

Ulykkeligvis ser det ud som de har sat farten op på Mackies kampscener og… det er det. Der er ingen speciel eller distinkt koreografi, som ville gøre det mere imponerende og mindre gimmickagtig. Da filmen handler om krig, er der mange, ja, våben med, men uheldigvis bliver det også en smule ensformigt efter et stykke tid, og auralt monotont. 

Vores allesammens elskede Falcon-skuespiller Anthony Mackie, spiller en af hovedrollerne, nemlig den fjerde generations bioteknologiske androide Kaptajn Leo. Han gør ikke meget for at imponere med skuespilspræstationen i denne film, det er nok mest fordi hans karakter er bygget efter en stor AI-robot kliché. Den kompetente Black Mirror skuespiller Damson Idris, der spiller den ulydige dronepilot Løjtnant Thomas Harp, er heller ikke noget at skrive hjem om, da man næsten skulle tro at han var robotten, da han ikke laver andet end at spytte oneliners ud.

Hans karakter mangler følelse, og selvom filmen havde potentiale i starten da man blev draget ind i hans fascinerende forhistorie og man fik den klassiske buddy cop dynamik, begynder historien lige så stille at falde fra hinanden og bliver flad.  

Den tidligere gyser instruktør Mikael Håfström smitter af på denne film, da det er uhyggeligt hvor skuffende, middelmådig og uinteressant filmen er. Ikke engang Danmarks yndlingsbarn Pilou Asbæk står til at redde denne sjælløse film, fra dens smagløse sci-fi cocktail der er en stor blanding af klichér og forudsigeligheder. 

Leave a Reply

Your email address will not be published.