Rodet, men farverig ”origin”-historie, som unge drenge nok skal nyde.

PAN er det seneste skud på stammen af prequels, remakes og remixes, som vælter frem fra Hollywood i disse tider. Denne gang følger vi tilblivelsen af Peter Pan – en kultur-klassiker, som er blevet genfortalt utallige gange. Kan vi klare en omgang til?

Den første scene i Pan gør det allerede klart for tilskueren, hvad det er, filmen har tænkt sig at levere: ”Pan er historien om en dreng, der aldrig bliver voksen. Men det er ikke den historie, som du har hørt før… For nogle gange må man helt tilbage til begyndelsen, hvis man vil forstå, hvorfor noget bliver, som det gør…” Problemet er bare, at at man ikke forlader filmen med en forståelse for, hvordan Peter Pan kan gå fra denne films børnehjemsdreng fra anden verdenskrig til den uskyldige, legesyge dreng, der aldrig vil blive voksen fra det klassiske eventyr.

Screen-Shot-2014-11-25-at-7.51.07-PM

Plottet er som følger: Peter efterlades på et børnehjem af sin mor, opdrages af komisk stride og grimme nonner, som hader børn og sælger dem til pirater fra en alternativ dimension, imens den anden verdenskrig buldrer i baggrunden. Da Peter og hans ven vil undersøge, hvorfor drengene fra børnehjemmet bliver færre og færre for hver dag, der går, møder de for første gang de onde pirater, der stjæler Peter og tager ham med til Neverland for at arbejde i en monstrøs mine (a la Indiana Jones and the Temple of Doom), hvor de må grave efter tryllestøv, som ingen ved, hvad bruges til. Vi finder dog senere ud af, at piraternes leder, Blackbeard, spillet overdrevent teatralsk af Wolverines Hugh Jackman, sniffer tryllestøvet for at holde sig ung, og han kan bare ikke få nok af det (lyder lidt, som om han har et misbrug).

505048--9beb6219-3828-4bde-b38b-97397b6f162f-poster

Den oprørske Peter opdager, at han kan flyve, dog ikke på kommando, under en afstrafningsceremoni, og Blackbeard indser, at Peter nok er den profetiske frelser, som varsler Blackbeards undergang og Neverlands genrejsning fra Piraternes åg. Derfra følger vi Peters og hans nye makker Hooks (en slags Han Solo til Luke, hvis altså Peter var Luke Skywalker) flugt fra piraterne, møde med de indfødte på øen, en hæsblæsende jagt på tryllestøv, krigen mod Piraterne og Peters kamp med at indfinde sig i rollen som den flyvende frelser som en Neo i Neverland. Drys derover flere myter fra Neverlands historie, som fortælles i magiske træ- eller vand-formationer til at knytte ekstra baghistorie på den nye baghistorie…

garrett-hedlund-in-pan-movie-6

Lad det være sagt med det samme, PAN er en rodebunke i stil – for mange fortællinger i det rodede plot med et voldsomt persongalleri, som spilles helt horribelt af næsten samtlige skuespillere. Der er plat pruttehumor, kvalmende meget CGI og referencer stjålet, lånt eller direkte genfortalt fra andre store film. Jeg var lige ved at rulle med øjnene, sætte armene over kors og opgive at følge med tidligt i filmen, da børnene og piraterne alle synger ”Smells like Teen Spirit”, for der var bare så meget, der skar i øjnene og ørerne og hjertet for en voksen kritiker som mig. Men så ramte det mig… Jeg skal ikke se den som en 36-årig, sur stodder; jeg skal se den som en ung knægt, så kan jeg måske nyde den? Og voila, så begyndte jeg at nyde filmen!

pan-film-review-movie-review-hugh-jackman-garrett-61

Pyt med den overdrevne CGI og karikerede skuespillere i overdådige kostumer, skid hul i, at de voldtager en klassiker, leverer lidt stødende stereotyper (sorte, indfødte og amerikanske stereotyper samt en hvid indianerprinsesse) – vi har Pirater på flyvende skibe, utroligt farverige (CGI-)scener og moralen om, at man godt kan være sig selv og udvise mod, selvom man ikke kan flyve.

Så på trods af en generelt skuffende film oplevelse kom jeg ud fra biografen overbevist om, at jeg nok skal købe en billet til min søn og kone og se den igen. Jeg kommer nok til at krumme tæer, men jeg er helt sikker på, at min søn får sig en fantastisk oplevelse – lidt ligesom da Hook fik slag af anmeldere i 1991, men jeg elskede den.

“Den Sure Filmanmelder”

2af6

“Barnet inde i mig”

5af6

About The Author

Halvanden meter islandsk galskab som raskt tilegner sig nye hobbyer og trends. Faldt i tegneseriegryden som barn i 80’erne og har været afhængig af musik, tegneserier, bøger, film, konsoller, arkade-maskiner og radio siden han kan huske. Trives bedst i arkaden, til koncerter eller foran anlægget med familien.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.