Den nye Ant-Manfilm er en solid, men rodet film. Det meste i den fungerer, som det kan forventes af en Marvel-film, men man kan overveje, om den kunne have fået gavn af lidt mere betænkningstid og Edgar Wright ved roret i sidste ende.

AntmanI dette nye udspil fra Marvel møder vi indbrudstyven og elektronikingeniøren Scott Lang, der efter sin løsladelse fra fængsel møder tidligere superhelt Hank Pym og hans datter Hope Van Dyne. Hank har et problem med hans tidligere protege Darren Cross, der er besat af Hanks forskning om Pym-Partiklen, der kan skrumpe individer til størrelsen af et insekt. Cross’ mål er dog mindre noble, og Hank bliver nødt til at stoppe ham. Dette betyder, at han må oplære Scott som den nye Ant-Man samt genforsone sig med sin datter.

Alt dette bliver gjort på den bundsolide Marvel-formel, vi alle efterhånden kender så godt, og filmen virker ikke nyskabende, og den tager heller ikke nogle chancer, som sidste års Guardians of the Galaxy gjorde. Ant-Man er en meget sikker og til tider forudseelig film, der alligevel ikke skuffer. Den er medrivende, har humoren balanceret med action, og vi ved alle, at her er ingen fare på færde, og de gode skal nok vinde som set i alle Marvel-film.

Skuespilspræstationerne er i top, og indbyrdes lader de til at have en god kemi. Desværre er det ikke hovedpersonerne, der er sjove i denne film, men derimod Scotts forbrydervenner, der stjæler hver en scene, de medvirker i. Filmens plot med Hanks genforsoning med datteren står nogle gange i vejen for filmens virkelige handling, hvilket gør hele oplevelen lidt kluntet, når Scott er ude af sin superheltedragt.

Men når han har den på, glemmer man alle de småproblemer, filmen har, for actionscenerne er utroligt flotte og veleksekverede. Filmen udnytter virkelig evnen til at skrumpe til det yderste, og selvom Ant-Mans kræfter er beskedne, er måden, de bliver brugt på, fantastisk. Sammen med brugen af myrerne gør det actionscenerne dejligt fantasifulde og interessante, og alt i alt, så virker denne film bare.

Desværre havde denne film en uheldig start, da instruktøren Edgar Wright brugte over 10 år på at udvikle manuskriftet til filmen, og han måtte springe fra inden indspilningerne på grund af uenigheder med Disney og Marvel. Manuskriftet blev lavet om, så det passer bedre ind i det filmiske univers, Marvel allerede har opbygget, og det kan mærkes på filmen. Det er synd, da det kun virker som benspænd for en ellers underholdende, gennemarbejdet og flot film.

Antman2

I sidste ende formår Ant-Man ikke at hæve barren for Marvel-film, men sætter sig i stedet på den. Underholdningsmæssigt lægger den sig et sted lige under Ironman i stemning, humor og action, men besidder den samme rodede fornemmelse, som den første Thor-film led under.

4af6

Leave a Reply

Your email address will not be published.