Det kan være en rejse op ad bakke at kreere en neo-noir detektivfilm i dag. Genren er blevet gjort til døde, satiriseret, ironiseret og perfektioneret lang tid forinden, og så er der ikke helt og aldeles den optimale genre at bygge sin film på i nutidens klima. Men Edward Norton formår fra start af at sætte Motherless Brooklyn i sammenhæng med de endeløse forgængere, samtidig med at tilføje nok moderne, relaterbare elementer til at det ikke bare bliver endnu en film af mange.

New York, 1950erne, hårdkogt detektivarbejde, fedora-hatte, Cadillac og Plymouth biler og kæderygning—sågar en voiceover fra vores hovedkarakter, så der ingen tvivl kan være om hvad det er vi skal se. Plottet er typisk, men med et twist: hovedkarakteren Lionel (Norton) har Tourettes syndrom karaktiseret af uvillige udbrud og mentale tics. Det tager ligesom kanten af det hårdkogte når detektiven i detektivhistorien ikke er bundet af konventionelle regler for dialog.

Det er en vidunderlig sammensmeltning af elementer. Noir-genren udføres beundringsværdigt, og selvom ironien er der—det er næsten for noir!—så bliver det aldrig for indbildsk eller for latterligt, men fungerer i stedet som en prikken til en genre der har brug for det for for at blive vækket til live i det 21. århundrede.

Stilen er på plads med klassiske urbanlandskaber og fantastisk periodisering, et jazzy soundtrack der ikke underdrives på nogen måde, men derimod fremhæver den unikke mentale aktivitet i Lionels hjerne, og en dybt politisk fortælling der både står godt for sig selv og i samtale med nutidens problemstillinger. Her tager Norton nok afsæt i David Simons tv-programmer som The Wire og Show Me a Hero—et rigtig godt udgangspunkt for at stille genren på kanten.

To sideløbende og sammenflettede historier belyser både den personlige vinkel for Lionel og den mere storslåede skandale der raser i hele verdens hovedstad. Med et stjernespækket cast er der ikke en replik (uanset hvor søgt en metafor der er tale om) som ikke rammer. Norton, som instruktør, formår at tage alt der virker ved noir, blæse det op i superstørrelse, og så zoome ind med præcision på det der betyder noget. Men med næsten to en halv times køretid er der rig mulighed for at træde forkert.

Det sker også i sidste ende. Tre fjerdedele af filmen var jeg 100% med: hvad end der ikke virkede var småting, ligegyldige detaljer der i det store hele ikke trak meget ned. Men som garnet vikles ud og historien blottes, når den aldrig rigtig i mål på sin egen vis. Så begynder de tidligere småting at vise sig igen, og den endelige konklusion samler ikke en kringlet fortælling op på tilfredsstillende vis, men begynder derimod at trævle garnet som Lionel har gjort som et tic fra start af.

Motherless Brooklyn er stadig en smuk periodefilm, en fantastisk hyldest og modernisering af noir-genren, og med ypperligt skuespil er der ingen tvivl om at den er værd at se. Men det er ærgeligt at ligningen ikke går op i det sidste akt på filmens egen manér.

Instrueret af Edward Norton. Medvirkende: Edward Norton, Gugu Mbatha-Raw, Willem Dafoe, Bruce Willis, Alec Baldwin, Cherry Jones, Michael K. Williams, m.fl.

Leave a Reply

Your email address will not be published.