De sidste par år har e-sporten fået sit tag i den vestlige verden. Spil som DOTA 2, League of Legends og Counter Strike: Global Offensive dominerer genren hårdt, og forskellige sportskanaler forsøger ihærdigt at smide dem på programmet – og nu følger TV2 Zulu trop.

Hvem skulle have troet, at dagen ville oprinde? Dagen, hvorpå dansk TV for alvor får øje på e-sporten, er meget tæt på. Fra den 7. september kan du hver mandag og onsdag følge e-sporten på TV2 Zulu – hvor de til at starte med vil vise DOTA 2-kampe live.

Programmet kommer til at blive præsenteret af Jasper Ritz i samarbejde med de to tidligere DOTA 2-spillere Mælk og Synderen.

Hvis du ikke ved, hvad DOTA 2 er, opridser jeg det lige hurtigt her: En kamp bliver spillet af to hold bestående af fem spillere. Hvert hold har en base i hvert sit hjørne af kortet, der bliver beskyttet af en række tårne. Det hold, der ved hjælp af sin karakter først kæmper sig vej gennem tårnene og ødelægger modstanderens base, vinder.

Det lyder simpelt, ikke? Og så alligevel ikke helt. DOTA 2 er et meget avanceret spil. Der er utallige strategier, mange forskellige karakterer og et meget hektisk gameplay, der resulterer i, at det er svært for folk at forstå spillet, hvis de ikke selv spiller det.

Netop dette aspekt bekymrer mig meget, når de nu vælger det som spillet, der skal repræsentere e-sporten på fjernsynet. Spillet er simpelthen for kompliceret, hvilket jeg frygter kommer til at afskrække seere, når de tilfældigvis slår forbi Zulu. Et spil som Counter Strike: Global Offensive ville efter min mening have været et bedre valg, da det er simplere og lynhurtigt at sætte sig ind i.

Den amerikanske TV-kanal ESPN2 forsøgte sig med e-sporten tidligere på året. De valgte at vise DOTA 2-turneringen “Heroes of the dorm”, og hvad folk synes om det, kan du selv tyde ud fra disse tweets:

 

Sportsfans var altså ikke videre imponerede over, at der nu blev vist computerspil på deres kanal. Og flere værter på kanalen kom med uheldige kommentarer. ESPN-værten Colin Cowherd blev hurtigt meget upopulær i gaming-miljøet, da han kom med denne udtalelse:

“Her er hvad, der får mig til at sige op. Hvis jeg nogensinde bliver tvunget til at dække mænd, der spiller computerspil, går jeg på pension og flytter til en fiskeby, hvor jeg vil sælge fiskemadding. Vil I have mig til at stoppe? Så kræv, at der kommer computerspilsturneringer på ESPN, fordi dét var, hvad der skete på ESPN2 i går.”

Dette udtalte han dagen efter turneringen sammen med en længere tale om, at det var det værste, han nogensinde havde set. Tre måneder efter blev han forresten fyret for racistiske kommentarer. Ups.

Så det store spørgsmål lyder: Kommer Danmark til at tage bedre imod e-sporten end amerikanerne? Det håber jeg i den grad, for alt andet ville være pinligt.

 

About The Author

Denne bruger eksisterer ikke længere, for mere information om den pågældende skribent kontakt redaktionen@metronaut.dk

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.