Nu har vi tidligere på siden her hyped den nye Netflix-serie Sense8, og nu er den endelig landet. Så skal vi selvfølgelig se, om den lever op til sin hype.

Måske?

Jeg skal skynde mig at sige, at jeg kun har set 4 afsnit, så min anmeldelse kunne sikkert lyde helt anderledes efter at have set alle 12 afsnit, men jeg mener stadig, jeg har en fornemmelse for serien, og hvor den er på vej hen.

ZZ0D9B224F

Serien handler om otte mennesker fra hele kloden, der bliver forbundet mentalt af en svært lidende Daryl Hannah.

Efter at have set de første 4 afsnit på Netflix føler jeg mig lidt snydt af traileren (det sker oftere og oftere. Ja, jeg kigger på dig, Terminator: Salvation). Den viste os en langt mere action- og tempofyldt serie. Det er det ikke. Indtil videre er der nærmest ikke sket noget som helst. Der er lidt spas i slutningen af 3. afsnit, og 4. afsnit lukker også lidt op for posen. Men ellers ikke rigtigt noget.

Serien vil virkelig gerne, at vi kender disse otte personer, inden den vil smide dem ud i noget spændende, og fordi det er otte mennesker, så tager det altså lidt tid (læs: for meget tid). Og det er bestemt ikke alle deres historier, der er spændende. Faktisk er det kun en 2-3 af baggrundhistorierne, der blæser lidt op under skørterne.

Sense8_-_Official_T_917424a

Og alle snakker engelsk! Ligegyldigt hvor vi er i verden (og vi er over det hele!), snakker folk engelsk. Det er måske mig som europæer, der er vant til at læse undertekster, men det er bare så fucking plat, når man ikke gider gå hele vejen, fordi man er bange for at miste publikum. Den mister så meget ægthed på den konto.

For ægtheden er ellers serien stærke side – rent visuelt. For det er en meget smuk serie. Vi får en god fornemmelse for alle de steder, vi besøger. Vi får lov at se lange, smukke skud af vores verden. Der går nærmest lidt National Geographic i den.

Serien kan også et eller andet med stemningen. Der er en vidunderlig melankoli smurt hen over alting. Det gør selvfølgeligt ikke noget godt for det allerede faretruende lave tempo, men filmelskeren i mig kan rigtig godt lide det.

sense8 (1)

Jeg havde bestemt mig for at se fire afsnit, inden jeg gav min endelige dom (noget, jeg har lært af tv.com), og jeg tror, det reddede serien fra at ende i bunken med serier, som jeg eventuelt måske en skønne dag ville overveje at se. For i 4 afsnit fandt serien noget specielt;

Den fandt en lækker balance mellem det actionfyldte og det melankolske. Med udgangspunkt i 4 Non Blonds-nummeret What’s Up binder den alle figurerne sammen. Jeg tror faktisk, jeg kneb en lille tåre (det gør jeg tit, så det er ikke så specielt).

Det er selvfølgeligt ærgerligt, at man skal så langt ind i serien, før den viser os noget, men nu har jeg i hvert fald lyst til at se mere.

3af3

 

About The Author

Skribent, light-redaktør

Tidligere grafiker. Tidligere leder. Tidligere postbud. Nuværende arbejdsløs og lykkelig. Prøver til dagligt at gøre sine børn og kæreste til bedre nørder. Igennem Metronaut forøger han at gøre det for resten af verden.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.