Velkommen til et kongerige, hvor der er en konflikt på vej mellem de adelige familier på grund af, at kongen er død… Eller næsten død… I hvert fald en slags død. Tja, det kommer vel an på, hvordan man definerer død.

Historien starter med, at der sker et uheld, og der døde lidt mennesker. De er så ikke rigtig døde, men har skiftet deres madplan ud med menneskekød. Jo jo, de ser lidt døde ud, men det er skinnet, der bedrager. Det team, som har stået for make-up, har gjort et pokkers godt stykke arbejde. Zombierne er flotte, og effekterne er i top.

Nå, krisen, som opstår i forbindelse med de døde, bliver piftet op med, at de royale familier ikke er kompetente, og der går ritualer, kultur og nepotisme i det hele. Det er her, der kommer lidt humor ind i serien.

 I alt dette følger man en bortvist prins, som prøver at samle trådene og redde landet. Det er ikke nemt, når man modarbejdes af de royale og zombierne. Da asiatisk kultur er et stort tema, kan det nogle gange være lidt svært at se meningen i de beslutninger, de træffer, men kan man se igennem fingre med det, er det en oplagt serie at se.

Serien er ikke en ny Game of Thrones, men den er til tider næsten lige så barsk at se… Uden at sige for meget, så er zombierne ikke kræsne med, hvem de spiser.

Første sæson fik jeg set på et par dage, da den var så god, at jeg ikke kunne vente.

2. sæson er lige udkommet på Netflix. Her er serien faldet noget i humor og blevet mere dyster, og den har taget et par genveje for at få historien til at hænge sammen. Ikke nogen ødelæggende men mere belejlige.

Leave a Reply

Your email address will not be published.