Kidding er en velegnet og hurtig set i karantænetider. Her møder vi den sympatiske Jeff Pickles som i årtier har været frontansigt i et politisk korrekt børneprogram, og som moralsk prædiker for sine nære, at man ikke bør bruge en dårligt ord, hvis man kan bruge et godt.

Problemet er bare, at familien Pickles ligger i dyb sorg over tabet af deres søn der året forinden mistede livet i en ulykke, og mens Jeffs liv langsomt falder fra hinanden gør hans sindstilstand ligeså.

Det undrer mig ikke, at det er Jim Carrey, der spiller hovedrollen i Kidding, for det er en rolle, han på mange måder har måtte kunne nikke genkendende til i rollen som den højtelskede børnevært på tredivte år, der går igennem en personlig krise af olympiske proportioner, mens han langsomt taber al kreativ kontrol på sit arbejde.

Jeff Pickles bliver tvunget til at forblive i en bestemt rolle, og mens han selv gerne vil bruge sin platform til at snakke om døden, tvinger produceren bag showet (som ovenikøbet også er hans far) ham til kun at synge om skyernes former, og hvorfor det er vigtigt at gå i bad.

Carrey udfolder sit skuespiltalent så det lugter af The Truman Show – på balancen mellem komedie og tragedie, og selvom det indimellem bliver lidt af et Jim Carrey-show, er der nogen fine biroller imellem: Faren, søsteren og receptionisten på produktionsselskabet har alle hvert deres at bokse med når Jeff altså ikke lige er i centrum.

Kidding er stadig amerikansk drama for fuld skrue, men genrelegen tilsætter en ny dimension til et ellers udtværet emne, og som seer føles som, at det kan udvikle sig til en thriller eller værre hvert øjeblik.

Mens Jeffs indre stille og rolig begynder at ramle sammen, og han vader surmulende rundt med sit lange sjaskede hår kan man let få associationer til Arthur Fleck (AKA Joaquin Pheonix’ Joker), men Carrey har allerede haft sin tid som Batman-skurk, og i rollen som skrantende familiefar er det til tider endnu mere uhyggeligt.

Der ligger foreløbigt to sæsoner af Kidding på HBO, og et afsnit er kun 30 minutter – lige til en binge-session.

Leave a Reply

Your email address will not be published.