For to år siden udkom den unødvendige, dog ganske underholdende, efterfølger til Robin Williams klassikeren fra 1995, ’Jumanji’. Denne gang var Williams og det frygtede brætspil udskiftet med hhv. The Rock, Kevin Hart og et videospil. Ikke ret meget har ændret sig siden da og både holdet foran og bagved kameraet er tilbage i ’Jumanji: The Next Level’.

Julen nærmer sig og således gør også de familievenlige eventyrfilm. ’F For Får’, ’Frozen 2’ og ’Star Wars: The Rise of Skywalker’ er blot nogle af de familiesamlende film, man kan opleve i biograferne i december måned. Imellem disse finder vi ’Jumanji: The Next Level’, en efterfølger som læner sig markant op ad dens forgængers historie og succes.

I ’Welcome to the Jungle’ så vi de umage venner, Spencer, Fridge, Martha og Bethany, blive suget ind i videospillet Jumanji, hvor de blev forvandlet til diverse videospilskarakterer og for at komme tilbage, var de nødsaget til at gennemføre spillet. Undervejs fik de vigtige erfaringer om hhv. venskab og kærlighed. Nu, to år senere, er Spencer draget tilbage til Jumanji, hvorefter hans venner må rejse efter for at finde ham. Hvad de dog ikke havde regnet med er, at Spencers morfar og dennes bedste ven, ved en fejl også er blevet suget ind i spillet, hvilket sætter de andre venner på en hårdere prøve end for to år siden.

Hvor den første films helt store oplevelse var Jack Black som teenagepige, er det her Kevin Hart, som overtager spotlyset. Igennem det meste af filmen skal Kevin Hart forestille at være Donald Glover, en væremåde han nailer ganske glimrende.

Samtlige manuskriptforfattere vender tilbage her og det er måske dér problemet ligger for filmen. Historien er nemlig langt hen ad vejen en genfortælling af ’Welcome to the Jungle’. Den nye tilføjer dog nye skuespillere og karaktere som bl.a. Danny DeVito og Donald Glover og hhv. The Rock og Kevin Hart er da også ganske underholdende, som et portræt af de to karaktere. Dog bliver DeVitos korttidshukommelsestab, samt Glovers langsomme talemåde udpenslet alt for mange gange og til sidst sidder man frustreret tilbage i biografsædet. Et vendepunkt i historien, som derefter leder os ind i tredje akt, får dog ændret personernes in-game karakterer, hvilket ender med at gøre filmen en kæmpe tjeneste og redde den på målstregen.

’Jumanji: The Next Level’ er i store dele et ganske underholdende eventyrdrama, men historien læner sig for meget op ad dens forgænger, til trods for nye, friske karaktere og skuespilspræstationer.

’Jumanji: The Next Level’ har premiere i biograferne d. 5 december. Jake Kasdan   /   USA   /   2019   /   Adventure   /   Spilletid: 123 minutter

Leave a Reply

Your email address will not be published.