Sjældent har jeg været så forberedt på een film. Samtlige 32 film Joaquin Phoenix har medvirket i rullede over skærmen i sidste uge, adskillige interviews og artikler er blevet set og læst – alt sammen, for at kunne forstå manden, som i Todd Phillips’ nye film ’Joker’ spiller Batmans ærkeskurk: Joaquin Phoenix.

Scenen er sat i Gotham City, et sted ikke ukendt for mange. Christopher Nolan præsenterede byen i form af moderne, majestætiske skyskrabere og Tim Burtons version var som en gotisk novelle. I Todd Philips’ version er vi i de tidlige 80’ere – før Batman. Eliten bliver rigere og slummen fattigere. Der er strejke blandt skraldemændene, rotter hærger overalt i byen og den økonomiske støtte til de fattige og sindssyge er blevet skåret væk. Flere personer skriger efter hjælp. En af dem, er Arthur Fleck.

En taber, der med en mental lidelse, oftest bliver overladt til sig selv. Arthur er en arbejdende klovn, hvis egne drømme ser ham stående på en stand-up scene og underholde folket. Hans grin lyder som gråd og hans stemme er skrøbelig og svag. En person, man ikke lægger mærke til medmindre han prikker dig på skulderen – undtagen når han bryder ud i sine maniske grineflip, hvortil han efterlader et lamineret visitkort til de forbipasserende, der forklarer, at han har en diagnose. Arthur føles ikke som en underdog, men som en hund, som venter på at blive aflivet. Han er et produkt af et samfund i forfald. Desperat for hjælp, men der er ingen hjælp at få. Da Arthur endelig bryder sammen, går det ud over tre anmassende finansfyre i metroen. En handling, der kickstarter en bevægelse i den endelige kamp mod Gothams elite.

Joker er en film, der langsomt piller vores hovedkarakters skal af, indtil vi når ind til kernen af hans galskab – et sted, hvor hans personlige udstødelse fusionerer med samfundets nedbrud. Konfrontationen med de tre finansfyre i metroen, rammer publikum som en eksplosion. Ikke kun pga de tres direkte ondskab, men mere deres klassemæssige forhold til dem de møder på deres vej. Arthur er kun af de mange, ansigtsløse personer de har trampet henover på deres vej, men til gengæld også den sidste.

Samtlige scener i filmen bliver fortalt fra Arthurs perspektiv: et perspektiv, som gør det svært at skelne mellem virkelighed og fantasi. Nemlig ikke alle scener udspiller sig på den måde de bliver introduceret på, og Arthurs mentale lidelser bliver derfor perfekt udnyttet som et fortællermæssigt greb. Tilsat Lawrence Shers eminente – og til tider klaustrofobiske – fotografering, og Hildur Gudnadottirs krybende og angstprovokerende soundtrack, er scenen sat til en af filmhistoriens største skurke.

Det hele falder dog tilbage på én person: Joaquin Phoenix. En mand, der blev verdenskendt for hans rolle som Commodus i ’Gladiator’, rørte vores hjerter som den alkoholiserede Johnny Cash i ’Walk the Line’, og som i de senere år har opnået legendestatus, efter han snød alt og alle da han i 2008 valgte at indstille karrieren som skuespiller og i stedet satse på hiphoppen – en udmelding, der senere skulle vise sig at være til hans rolle i ’Im Still Here’. Joaquin har altid været en interessant skuespiller, og med ’Joker’ griner han sig direkte ind i diskussionen om en af de bedste skuespillere nogensinde. Nogle af hans største styrker er hans utilregnelige humørskifte, der hurtigt kan skifte fra smil til gråd – en egenskab, der i den grad kommer i brug her. Sjældent har en skuespilspræstation efterladt mig så utryg i en biografsal. I en scene hvor Arthur netop har erhvervet sig en revolver, sidder han foran tv-skærmen og peger rundt. Pistolen er ikke ladt, men alligevel sidder jeg på kanten af sædet. Ventende på at den går af.

   At sammenligne hans præstation med Heath Ledgers og Jack Nicholsons føles forkert. Phoenix’ version af Jokeren er noget, som aldrig er set før – og det er snarere et studie af mennesket Arthur end skurken Jokeren.

Hvis man forventer at se Batmans nemesis i filmens to timerlange spilletid, bliver man fælt skuffet. Faktisk er Jokeren som vi kender ham kun med i ca. 20 minutter, men er i stedet afløst af et imponerende karakterstudie af en mand, der bliver nedbrudt af samfundet omkring ham.  

Vi ved alle, at Jokeren er den værste af de værste. Vi ved alle, at han er psykopat og vi kan alle forestille os de forfærdelige ting han har gjort. Todd Phillips har ønsket at fortælle historien om hvad der ledte op til Jokeren som vi kender ham – og resultatet er intet mindre end fantastisk.

Todd Phillips   /   USA   /   2019   /   Thriller   /   Spilletid: 124 min

’Joker’ kan ses i biografen fra d. 3 oktober

Leave a Reply

Your email address will not be published.