Historien om unge piger som dræbermaskiner rammer mig i hjertet og giver mig en dyb medfølelse for dem og deres situation. Gunslinger Girl leverer nemlig både drama og action samtidig med, at den stiller nogle etiske spørgsmål.

For at bekæmpe terrorisme har Italien taget alternative metoder i brug. En såkaldt velfærdsorganisation finder unge piger, hvis liv hænger i en tynd tråd, og så ”tager de sig af dem”. Pigerne laves til cyborgs og undergår hjernevaskning. Deres minder slettes, og de indprintes med en stærk tilknytningsfølelse til deres voksne mandlige makker. Sådan en duo kaldes for ”fratello”, hvilket betyder søskende på italiensk. Pigerne trænes så i diverse skydevåben og scenarier, hvor de f.eks. skal trænge ind i en bevogtet bygning.

Nogle gange bliver pigerne lidt for ivrige efter at beskytter deres makker.

Gunslinger Girl har ikke en egentlig større sammenhængende historie. Det er en fortælling om disse piger, deres makkere og deres hverdag. Processen, som pigerne gennemgår for at blive cyborgs og for at blive ”vedligeholdt”, er ikke perfekt, og de har hver især forskellige defekter. Serien viser, hvordan pigerne træner, interagerer med hinanden og deres makkere samt klarer deres missioner. Der fokuseres mest på Henrietta og hendes makker Jose. De andre piger (Rico, Triela, Claes, Angelica og Elsa) har også hver deres episode, hvor det handler om dem, men de sættes ofte i relation til Henrietta, hvor vi ser, hvordan Henrietta påvirkes af forløbet. Hen imod slutningen kommer der dog et sammenhængende historieforløb på et par episoder.

For mig er det virkelig interessante i serien den tvetydige fremstilling af pigerne. I en scene sidder Triela f.eks. og leger med sine bamser, og i det næste øjeblik render hun rundt og skyder folk. En af de mest groteske scener må dog helt klart være den, hvor Henrietta er til samtale ved lægen og trygler ham om at lade hende blive ved med at arbejde og fortæller, at hun endda har skudt flere end Triela den foregående uge.

Jeg finder det også interessant at se, hvor forskelligt forholdet imellem ”fratello’erne” er. Henrietta og Jose har et bror-søster-lignende forhold. Ricos makker Jean ser hende kun som et våben. Triela og Hirscher føler en gensidig varme over for hinanden, men de er begge akavede, når det kommer til at udtrykke sig ordentligt over for hinanden. Claes og Raballo minder mere om far og datter, og det samme gør sig gældende med Angelica og Marco. Elsa forguder sin handler Raulo, men han er fuldstændig ligeglad med hende. Hver pige tackler sine følelser på forskellige måder.

træning

Gunslinger Girl skriger ikke “klassisk anime“, så hvis man gerne vil prøve sig frem med en mere ”realistisk” serie, er Gunslinger Girl en virkelig god mulighed. Personerne har nemlig forholdsvist realistiske character designs med normale hårfarver og proportioner.

Jeg vil primært anbefale serien til et lidt ældre publikum: +15-16 år, da yngre personer nok vil finde serien for kedelig, fordi der er meget snak og fokus på personrelationer – det er dog netop det, jeg godt kan lide ved serien. Det mest spændende er efter min mening ikke de missioner, som pigerne sendes ud på, men i stedet deres forhold til deres makkere, hinanden og deres eksistens. Gunslinger Girl er til dig, der godt kan lide drama med en sjat action, hvor der er fokus på personerne og deres forhold – og som kan give en lidt at tænke over.

Der findes også en sæson 2 med titlen Gunslinger Girl: Il Teatrino samt en OVA, som egentlig fungerer som eps. 14 og 15 af Il Teatrino. Sæson 2 adskiller sig markant fra sæson 1 mht. character design og historiemæssigt flow, så jeg har valgt ikke at inkludere den i anmeldelsen her.

Begge sæsoner inkl. OVA-episoderne kan ses på Viewster.

5af6

Længde: 13 episoder
Genrer: action, drama, sci-fi
Instruktør: Morio Asaka
Baseret på: Gunslinger Girl lavet af Yu Aida.
Premiere: 2003

Leave a Reply

Your email address will not be published.