Ondskaben er vendt tilbage til Derry som lovet, 27 år efter 1’eren. Nu er det op til Taberklubben at finde sammen igen for at færdiggøre deres barndomsbedrift. Men tiden har slået hul på mange balloner, og måske er barndommen ikke så vigtig at se i øjnene, som man gerne vil tro.

Vi starter ud med et gensyn der skal trække publikum ligeså langt ind i den hjemsøgte by som det skal de løsrevne karakterer. To mænd bliver ofre for en hate crime, der bevilliger at ondskaben ikke stopper ved menneskets dørtærskel, men den pointe bliver hurtig skåret kort af klovnen Pennywise der er vendt tilbage fra dvalen. Det er en halvlatterlig begyndelse der alligevel formår at sætte den atmosfære i gang, som gør sig gældende hele vejen igennem de næsten tre timers turné.

For efter 1’erens mindeværdige præstationer fra børnenes side af, giver det faktisk rigtig god mening at gøre en smule grin med en drabelig klovn-og/eller-overnaturligt udyr. Voksenlivet tillader ikke de samme naiviteter, og selvom frygten forbliver hos de nu voksne hovedpersoner, så er historien blevet taget med det gran salt, som det skal. Det er lidt latterligt at en kannibalistisk klovn skal forestille at være mere uhyggelig end unødvendigt voldelige fordomme. I sidste ende forbliver ondskab dog ondskab.

Når først tropperne er samlet under samme himmel igen får man hurtigt øje på filmens nok stærkeste led: skuespillet er i absolut topform. Det er uden at være melodramatisk, uden at være så latterligt at det ikke også kan være følelsesladet. Løfterne fra den første film i henhold til forholdene imellem overholdes, og det er til tider næsten svært at tro at James McAvoy ikke bare har vokset tre årti siden 2017 – og det gælder hele castet. Det er vigtigt for at skabe en sammenhæng mellem to film der, på trods af blot et par års mellemrum, altså skal kunne bære 27 års forventninger.

Den lange spilletid giver rig mulighed for gode genforeninger, men der må alligevel skæres hjørner af fra tid til anden – småting der ikke nødvendigvis trækker filmen ned i sølet, men som bevidner en vis ruhed, der også er at finde i dialogen til tider. Dog lever Del 2 op til mange af dens egne og dens forgængers løfter, og hvad mangler der er knuser bestemt ikke rygraden. De primære opsætninger følges op på, og det løber ud i en underholdene gyser-blockbuster.

Den slags gyserfilm som både 1’eren og 2’eren kan regnes for lider dog stadig under en form for afholdenhed på selve afskrækkelsen. Det ender ud i noget der ikke er overraskende eller nyskabende, med en hang til de digitale effekter, men her trækker skuespillet igen et stort læs, der får langt det meste i land.

IT DEL 2 forbinder barndommens store skift med voksenlivets maskineri. Det gør den godt, med især en knaldrød tråd til 1’eren, der – på trods af ”flydende” regler for monsteret selv – formår at give en særdeles vellykket opfølger, der tager og giver til den første film. Gyset er gængse, men historien, karakterene og udtrykket udfylder skærmen skarpt og præcist.

Instrueret af Andy Muschietti. Skrevet af Gary Dauberman. Medvirkende: James McAvoy, Jessica Chastain, Bill Hader, Bill Skarsgård, Isaiah Mustafa, James Ransone, Jay Ryan m.fl. Spilletid: 2t 50m

Leave a Reply

Your email address will not be published.