Miracle Workers er en god serie med solide præstationer og et sjovt koncept. Desværre lider den af enkelte fejl, men det bliver opvejet af dens korte spilletid.

Miracle Workers er en skøn lille perle af en komedieserie fra HBO. Da Gud (Steve Buscemi) fuldstændig har mistet troen på sit eget skaberværk, beslutter han sig for at sprænge jorden i luften for at forfølge hans næste drøm: en restaurant.

To laverestående engle (Daniel Radcliffe, Geraldine Viswanathan), der arbejder i Heaven Inc.’s afdeling for ubesvarede bønner, må nu arbejde hurtigt for at skabe et hidtil uset mirakel, at få to generte mennesker til at forelske sig for at redde jorden, menneskeheden og Guds tro på os alle sammen.  

Serien bygger på en bog (‘What in Gods name‘) af Simon Rich og han har også skrevet manuskriftet til serien. Det er et kæmpe plus, for seriens koncept er så finurligt, morsomt og specielt, at grundideen nemt kunne have været gået tabt i oversættelsen fra bog til serie.

Ideen er, at når vi dør på jorden, så kommer vi op i himlen – simpelt nok. Men himlen er er stor fabrik, med en masse mindre afdelinger, der arbejder på forskellige dele af jorden. Der er afdelinger for vulkansikkerhed, men også for jord, kønsorganer og meget, meget andet.

Konceptet i sig selv holder meget godt, og afføder en række komiske øjeblikke, da både medarbejderne og Gud har mistet troen på deres arbejde eller når nedskæringer betyder at vi må sige farvel til dyrearter, regnbuer og evolutionen af menneskeheden.  

Hvis man er fan af henholdsvis Terry Pratchett, Douglas Adams og Neal Gaiman, vil man kunne genkende humoren og måden at bygge absurde og fantastiske verdener på. Desværre betyder det også at historien til tider ikke rigtig er til stede. Faktisk ender man med at sidde med følelsen af, at serien ikke har et enkelt budskab, med skyder lidt med spredehagl, ved at bruge konceptet til at fortælle en masse små historier. Hvilket er fint. Det er en hel acceptabel måde at skabe en historie på, men man kan godt sidde med en følelse af ikke at komme nogen vegne.

Når det så er sagt, så leverer Daniel Radcliffe og Steve Buscemi nogle solide præstationer. Hver gang de er på skærmen bliver serien en ren fornøjelse at se.

De gør de hver især godt som henholdsvis som Gud i midtlivskrise, der har mistet troen på alt, og en introvert engel med manglende sociale kompetencer. Deres tilstedeværelse er kærkomment krymmel på hele herligheden, og tænkende tilbage på serien, er deres præstationer, dem jeg husker bedst.      

De to engles mission – med at få de to generte mennesker til at forelske sig – er kedelig. En styrke ved serien er, at alle karakterer virker troværdige, men ikke de to mennesker nede på jorden, hvorom hele plottet centrerer sig. De er sådanne nogle aparte og spøjse personligheder, at det begynder at lugte af en dårlig komedieserie med en helt anden præmis. Serien tager derfor et uheldigt dyk og kan bedst beskrives som et låg, der er skruet skævt på et glas. Det lader til at de to ting passer sammen; det virker som om det vil holde tæt; men til syvende og sidst, så lækker indholdet ud, hvis du ryster glasset for meget.   

Hvis man ikke ryster glasset, og hvis man kan lide skøre koncepter, så er der her en vidunderlig lille og overskuelig serie.

Der er kun syv afsnit og de varer ca. 20 minutter. Det er rigeligt. Serien kan ses på en doven søndag eller over et par dage med regnvejr. Miracle Workers har solide præstationer fra deres skuespillere og har to-tre oprigtige fantastiske komiske øjeblikke. Desværre bliver serien meget kedelig, når vi vender blikket ned på jorden.

Alligevel har jeg lyst til at læse bogen. Det er en skøn fortælling som jeg forstiller mig er en mere tilfredsstillende oplevelse på skrift.

Miracle Workers kan ses på HBO.

Leave a Reply

Your email address will not be published.