Nu fik jeg set afsnit 4 og 5 af den nye sæson af True Detective i går, og da min regel er at se fire afsnit, før jeg udtaler mig, tillader jeg mig nu at komme med et par tanker om denne anden ombæring.

true-detective-credits-2-1

Først skal jeg nok lige sige, hvor meget jeg elskede første sæson. For den fucking elskede jeg. Enormt velskrevet, vanvittige skuespillerpræstationer og flotte, flotte billeder. Jeg slugte den første sæson med samme iver, som når jeg går ombord i en skål bland-selv-slik.

Dette betød ikke, at mine forventninger til den anden sæson var høje. De var mere forsigtigt optimistiske. George Lucas har lært os alle sammen, at vi ikke skal glæde os til noget som helst. Og da jeg vidste, at intet fra den første fantastiske sæson kom med videre, indstillede jeg mine forventninger efter det.

Blev jeg så skuffet alligevel?

Det korte svar er desværre; ja.

Hvis jeg ikke havde set den første sæson, havde min holdning nok været en anden, for det er stadig en udmærket sæson. Men jeg skal selvfølgelig forsøge at forklare nogle af de problemer, jeg havde med serien.

truedetective-9

Mit største problem med serien nu er simpelthen, at der er for mange figurer med. Jeg ved godt, at i disse Game of Thrones-dage virker det åndsvagt at sige. Men noget af det, der fungerede i første omgang, var, at der kun var to personer. Det var noget nyt og unikt at se et krimishow blive fortalt sådan. Og de to personer kunne sagtens bære en hel serie! Nu har vi fire hovedpersoner. Det er selvfølgelig ikke mange. Og det er også forholdvist gode figurer, men jeg elskede ideen om at bygge en serie på kun to personers historier.

Problem nummer to: det forfatterne åbenbat har set som True Detective-ånden er, hvor DARK alt og alle er. Personerne (både hovedroller og bifigurer) skal alle sammen være fyldt med dæmoner og være helt, fuldstændigt i stykker.

true-detective-season-2

Vi har detektiv Ani (Rachel McAdams), som har haft en forfærdelig barndom i et hippiekollektiv og nu er en “uattraktiv” mandeæder. Ray (Colin Farrell), en alkoholiseret og stofmisbrugende detektiv, hvis kone blev voldtaget og nu (af plotgrunde) er i lommen på gangsteren Frank (Vince Vaughn), som selv er en stakkels sjæl med en stakkels barndom. Og til sidst har vi den unge krigsveteran, hardcore skabsbøsse og betjent Paul (Taylor Kitsch).

maxresdefault

Til sidst er der plottet. Det er simpelthen bare ikke spændende nok. Og fordi serien vil bruge så meget tid på at vise os disse staklers liv (hvilket er en god ting), er det vigtigt at have et mysterium, der er let at følge med i. Det er slet ikke lykkedes. Det er noget indviklet ejendomsgøgl. Øv!

Så det lykkedes dem ikke at komme i land med det, der kunne have været en fantastisk fortsættelse. Men stadig ikke en dårlig serie. Første sæson kaster bare en lang og meget mørk skygge hen over den.

3af3

Set via HBOnordic.

 

About The Author

Skribent, light-redaktør

Både uddannet grafiker og leder, men har valgt at leve et ydmygt liv som postbud. Det giver ham tid til at beskæftige sig med sin to yndlingsting: sine børn og at skrive. Børnene er noget forholdsvist nyt, men skriveriet har stået på siden han lærte at sætte bogstaver sammen til ord. Og nå ja – han ser også vildt mange film og serier…

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.