Inderst Inde er Pixars humoristiske bud på, hvad der foregår i vores hoveder, og den illustrerer, hvordan vi nogle gange kan blive grebet af vores følelser og lade dem tage roret, bogstaveligt talt!

Jeg har altid holdt meget af Pixar-film, så jeg har afventet Inderst Inde i spænding!

Og jeg blev ikke skuffet!

Filmen omhandler, hvordan den 11-årige pige Rileys tilværelse bliver vendt op og ned, da familien flytter fra Minnesota til San Francisco. Dette er naturligvis en stor omvæltning, da Riley skal starte i en ny skole og sige farvel til sine venner. Og så er det jo alletiders, at Riley ikke er alene!

Hvad der nemlig gør Inderst Inde til noget særlig er, at fokusset ikke kun ligger på Riley, men Rileys følelser!

Vi følger simpelthen, hvordan hendes følelser reagerer og hjælper Riley gennem tilværelsen via et gigantisk instrumentbræt midt i hovedkvarteret i Rileys hjerne. Her påvirkes Rileys handlingsmønster af følelserne Glæde, Frygt, Afsky, Triste og Vrede. I fællesskab forsøger de at skabe gode minder for Riley hver eneste dag.

Inderst Inde

Filmens hovedperson er Rileys glædesfølelse ’Glæde’, som på engelsk er blevet lagt stemme til af Amy Poehler, der bl.a. spillede Leslie Knope i Parks and Recreation. Og hvis man har set den tv-serie, så kan man ikke andet end at blive glad, når man hører hendes stemme, så for mig var det simpelthen det perfekte valg!

Glædes mål i livet er at gøre Riley lykkelig, og hun vil gøre nærmest hvad som helst for at give hende glade minder – dog kan man ikke være glad hele tiden, og Glæde må i samarbejde med de fire andre følelser Frygt, Afsky, Triste og Vrede gøre Riley til et balanceret menneske.

Alt i alt byder Inderst Inde på et gribende og spændende plot, og det er fascinerende at se Pixars bud på, hvordan vores hjerner fungerer, da Glæde og Tristes rejse bringer os igennem fantasiland, underbevidstheden samt drømmestudiet!

Derudover møder vi også Rileys forglemte fantasiven Bing Bong, der hjælper vores to heltinder på deres rejse. Selvom følelseskarakterne kan føles (hø hø) en anelse todimensionelle, da de jo er ”embodiment’en” af enkelte følelser, så formår filmen alligevel at karakterisere dem alle rigtig godt, og både Glæde og Triste formår at hjælpe hinanden til at vokse.

Inderst Inde Glæde og TristeBing Bong giver et hjerteskærende indsigt i livet som fantasiven, når ens menneske vokser op, hvilket bringer os til den nærmest obligatoriske Pixar-tåre, som da bestemt også bliver fældet!
Generelt har filmen en virkelig solid og gennemgående humor, og selvom det nogle gange er tunge emner, så formås stemningen at holdes højt på de rette tidspunkter.

Derudover er det dejligt at se en morale, der ikke bliver stoppet ned i halsen på tilskuerne, men i stedet kommer snigende i filmens slutning.

Kort sagt er det virkelig en anbefalelsesværdig film!

Der er ikke rigtig noget negativt at sige om filmen, og hvis der alligevel skal udpeges noget, så bliver det plot-nitpicking, da der er enkelte huller. Her skal lige smides en spoiler-advarsel, da hullerne potentielt vil ligge og rumstere ubehageligt i ens baghoved, hvis man endnu ikke har set filmen.

SPOILER WARNING - Klik kun, hvis du VIL vide det!!!
Minderne kan transportere fra langtidshukommelsen til hovedkvarteret og tilbage igen, hvilket gør hele rejsen for at bringe Rileys kerneminder tilbage til hovedkvarteret overflødig, da de i princippet kunne have fundet den nærmeste langtidshukommelsesmindereol og aktiveret transportmekanismen for de enkelte minder der. Tilbage er selvfølgelig problemet, at Glæde og Triste ikke er i hovedkvarteret, men dette er jo nærmest en bagatel i forhold til, at Riley i løbet af filmen nærmest mister alle hendes øer og derved hjørnestenene i hendes personlighed. Derudover er der også det faktum, at de øvrige arbejdere i Rileys hjerne ikke hjælper Glæde og Triste tilbage, som antageligt må anskues som værende meget vigtige og centrale. Glæde forsøger at etablere kontakt til nogle mindeopryddere på et tidspunkt, men det lykkedes ikke rigtigt. Den eneste, som faktisk hjælper duoen, er fantasivennen Bing Bong!

Trods plothuller, som de fleste film nok har et eller to af, så er Inderst Inde en suveræn film!

Man bør bestemt give sig selv chancen for at nyde den, hvis man tidligere har haft glæde af Pixar-film, eller hvis man altid har gået og funderet over, hvordan ens følelser faktisk fungerer!

5af6

Leave a Reply

Your email address will not be published.