I 2017 udkom den rædderlige katastrofefilm ’Geostorm’, der havde Gerard Butler i hovedrollen som Jake, der skulle redde Jorden før den fik udslettet sig selv. Nu, tre år senere, er Gerard Butler igen i fokus i en ny katastrofefilm – denne her dog markant bedre!

I rummet dukker kometen Clarke dukker op ud af ingenting. Med høj fart og større end mange andre kometer har denne direkte kurs mod Jorden. Netop på Jorden bryder kaos løs og bygningsingeniøren John Garrity bliver bedt af myndighederne om at indfinde sig på en militærbase med hans kone og 7-årige diabetesramte søn. På basen bliver familien adskilt og grundet sønnens sukkersyge nægtes de ombord på evakueringsflyet til Grønland. Det er nu op til John at finde en alternativ vej for den lille familie i takt med at de brændende sten fra himlen bliver større og flere.

Forventninger var ikke høje. For på papiret er Greenland en ny ”Gerard Butler redder verden i en katastrofefilm instrueret af Ric Roman Waugh, der stod bag sidste års dårligste film i ’Angel Has Fallen’. Men, hvor var det dog dejligt at blive gjort til skamme! Her er der ingen astronauter og borebisser, som skal sendes i rummet for at sprænge en asteroide i luften. Ingen raketter. Ingen atomvåben. Ingen Bruce Willis.

Filmens første halvdel er klart den bedste. I stedet for konstant at bringe katastrofen i vores fokus, bliver den i stedet brugt som katalysator for vores hovedkarakterer. Herefter følger en række af dårlige karaktervalg, underbelyste og overklippede actionsekvenser og halvskidt CGI her og der. Men filmens første halvdel gør et glimrende stykke arbejde i at opbygge karakterrelationer og sætte dem i nye positioner, hvor de konstant bliver testet. I stedet for at fortælle om jordens undergang på et globalt niveau, vælger instruktør Ric Roman Waugh at indskrænke fokus til en mindre familie og til det skal der lyde en stor tak.

’Greenland’ forsøger at beskrive den paranoia, som opstår når man er nødsaget til at stole på fremmede mennesker i krisesituationer, hvor det oftest er hver mand sig selv. Vi møder både uselviske og medfølende mennesker, men ligeledes egoistiske og opportunistiske gennem filmens spilletid og selv vores hovedkarakterer har oftest en fod plantet i begge lejre. Hertil er filmens fotografering specielt med til at placere seeren midt i det uundgåelige kaos, der opstår når vores eksistens bliver truet på livet.

Filmen vil gerne være emotionel, men uden at det bliver for sentimentalt. Selvom kurven tilter den anden vej mod slut, er det dog aldrig nok til at kaste seeren ud af filmen. Tag for eksempel sidste uges premierefilm ’Peninsula’, hvor en oversentimental afslutning fuldstændig ødelægger filmen.

Man skal ikke skue hunden på hårene. Dette er en ikke en Roland Emmerich-film når det er værst, men ’Greenland’ er i stedet en ganske solid katastrofefilm, der både overrasker positivt og som aldrig når over toppen på det velkendte bjerg af klicheer.

Ric Roman Waugh   /    2020    /    USA   /    Action-drama   /   Spilletid: 119 minutter

’Greenland’ kan ses i biografen fra d. 13 august

Leave a Reply

Your email address will not be published.