Dan Sconlon   / USA / 2020   / Animation / Spilletid: 103 minutter

Forventningerne til Pixars nyeste animerede fantasy ’Fremad’ har været skamløst høje. Trailerne har lovet godt, men filmstudiets historie er måske mere sigende. Tilbage i 1995, da Pixar udgav Toy Story – den første computeranimerede film nogensinde – plantede firmaet sit flag som den førende innovator og trend-setter i den animerede filmhistorie. 


Men efter et fantastisk run af dybe emotionelle og visuelt flotte hits, inklusiv fire Oscar-vindere i træk for Ratatouille, WALL-E, Up og Toy Story 3, har Pixar på det seneste haft mindre succes. Dets originale film som ’Modig’ og ’Den Gode Dinosaur’ havde flere problemer, mens deres større kreative satsninger som ’Inderst Inde’ og ’Coco’ begge vandt Oscar og holdte den kreative flamme kørende. Men de er alle landet i en lang strøm af efterfølgere – ’Biler 2’, ’Monsters University’, ’Find Dory’, ’Biler 3’, ’De Utrolige 2’ og ’Toy Story 4’ – som giver indtrykket af at Pixar har mistet troen på deres egne originale historiefortællinger.


Som den første af to originale Pixar-film i år, bygger ’Fremad’ en ny helt ny verden op fra bunden, på en måde som Pixar ikke har gjort det siden ’WALL-E’. Den føles bare underlig tom. I filmens sidste minutter viser Pixar præcis hvad det er, som har gjort dem så respekterede indenfor animationsfilm, men vejen derhen er noget ujævn – bogstavelig talt. 


MCU-stjernene Chriss Pratt og Tom Holland er stemmerne bag brødrene Barley og Ian Lightfoot, to lilla-farvede elvere, hvis liv er blevet defineret af deres fars tidlige død. Barley har kun nogle få minder om faren, men Ian var endnu ikke født og har derfor ingen minder overhovedet. Hans dagligdag er præget af dette, hvilket dog ændrer sig på Ians 16-års fødselsdag da han og Barley får en gave fra deres afdøde far: en magisk stav, som hvis brugt rigtigt, kan bringe faren tilbage en enkelt dag. Men formularen virker kun halvt, hvilket resulterer i, at kun farens ben bliver vakt til live. Brødrene må derfor ud på en magisk rejse for at genoplive staven før de 24 timer er slut og de misser chancen for at møde resten af deres far. 

Settingen og historien er mere fantasifyldt end noget Pixar har lavet før – Pixars film afhænger ofte af science-fiction eller fantasy-elementer, men som alle har rod i genkendelige versioner af vores egen verden. ’Fremad’ er derimod helt sin egen, i en verden hvor der findes kentaur-betjente, manticore-restaurantejere, og en motorcykelbande bestående af feer. Åbningsscenen fortæller os, at denne verden engang var et vidunderligt sted, hvor episke fantasy-elementer med troldmænd engang brugte magi til at opbygge samfundet. Men da folk så småt begyndte at opdage, at teknologi var nemmere og mere pålidelig end magi, begyndte motorveje og køleskabe at overtage kosteskaffer og kolde-besværgelser. 

’Fremad’ er nem at holde af. Karakterdesignet er charmerende med en masse spøjse baggrundsfigurer, som ligner nogle, der hører til i ’Monsters Inc.’-universet. Samfundet omkring Ian og Barley er ligeså simpelt og elskværdigt. Men næsten alle syntes fornøjet og støttende. Bortset fra en genbrugsbutiksejer eller en mindre imponeret karaokefan, mangler filmen noget, som bare minder om en skurk og den ventede sidste udfordring virker mere som en almindelig udfordring end en antagonist. Resultatet er en film, hvor filmens satsninger føles personlige, men aldrig farlige. 


Der er som sådan ikke noget galt med denne model fra Pixar. Det er rart endelig at se selskabet skabe en ny verden fra bunden og de to brødres kemi og samarbejde er da også en fornøjelse, når man selv har en bror man holder af. Pixar slår også et slag for mangfoldigheden uden at det bliver akavet. En kentaur-betjent referer til sin kvindelige kæreste og et par midaldrende kvinder får en del action-scener sammen også. Alt sammen et nyt skridt i animationsgenren. 

Det er svært ikke at se symbolikken som Fremad præsentere: Den smukke, vidunderlige verden der engang var, men som nu er blegnet grundet materialismen indtog i vores hverdag. Det er en ny historie i stedet for en efterfølger, men den er ikke blandt Pixars modigste værker. 

Leave a Reply

Your email address will not be published.