Crimson Peak følger den amerikanske rigmandsdatter Edith Cushing, som lever en privilegeret tilværelse i Buffalo, New York i begyndelsen af det tyvende århundrede.

Hendes far, Carter Cushing (Jim Beaver), har knoklet hårdt hele sit liv for at kunne give Edith en idyllisk tilværelse i den dannede del af samfundet. Dog er Edith (Mia Wasikowska) ikke blot forfulgt af forfatterdrømme, men også spøgelser!

maxresdefaultEdith er, hvad man i denne tid vil betragte som en gifteklar kvinde, og hun får tilnærmelser nok. Hendes barndomsven Alan McMichael (Alan Hunnam) er fornyligt hjemvendt som anerkendt læge, men formår ikke helt at udtrykke hans nu romantiske følelser for Edith. Det gør den britiske Sir Thomas Sharpe (Tom Hiddleston) derimod, som ankom til byen med sin søster Lucille (Jessica Chastain).
Efter Ediths far afslår at finansiere familien Sharpes lergraveri, vender Thomas blikket mod Edith og påbegynder en bejlen, der tager Edith med storm. Hendes far bifalder det ikke, men omstændighederne tillader alligevel, at parret gifter sig, og pludselig befinder Edith sig i England på familien Sharpes gamle gods.

Her begynder den egentlige spøgelseshistorie at udfolde sig, idet Edith gradvist opdager godsets og ikke mindst familien Sparpes historie.

crimson-peak-tom-hiddleston

Hvis vi abstraherer fra historien et øjeblik, så er det er en fornøjelse blot at se Crimson Peak. For det er nemlig en utroligt flot film, der gør sit yderste for at afspejle den tid, den foregår i. Og dette gøres særdeles gennemført! Alt fra kostumer til musik støtter op om tidslommen, og illusionen brydes på intet tidspunkt.
Nævneværdig er det faktum, at det eneste benyttede lys i filmen enten forekommer naturligt eller fremmanes ved hjælp af tidsrette olielamper. En lille, men fornøjelig detalje, der især sammenbinder helhedsfølelsen af familien Sharpes gods. Som foruden er en utroligt imponerende kulisse, der byder på betagende detaljer, som vidner om en anden og rigere tid for familien, men nu ligger i overbevisende forfald. Personligt giver de mange trapper og afsatser mig en stærk følelse af Hogwarts, men trods denne labyrint-atmosfære kan man sagtens stadig følge karakterne i deres fysiske befærden. Godset er ikke et typisk spøgelseshus, men selv ved højlys dag ulmer uhyggen altid i overfladen.

film_crimson_peak_1600x900_gallery_1Filmens fortælling er medrivende, og man gribes af de indblandede karakterer, hvis personligheder udtrykkes elegant. Crimson Peak indeholder gyserelementer, men i stedet for at være det centrale i filmen, så benyttes de snarere som en naturlig forlængelse af plottet, hvilket er dejligt at se. Der er enkelte jump scares, men uhyggen bæres primært af ens psyke, og hvor involveret man pludselig er i karaktererne.

Det er svært at sætte en finger på noget negativt i Crimson Peak. Selv føler jeg, at forholdet mellem Edith og Thomas kunne have været blevet udforsket mere. Dette skal ikke forstås som, at der ikke sker en betydelig udvikling mellem dem eller for deres individuelle karakterer, for det gør der bestemt. Snarere blev jeg lidt efterladt med følelsen af, at man burde have set flere scener med dem, idet de ankom til godset. F.eks. kaster Edith blod op på et tidspunkt, men nævner ikke dette for sin mand, hvilket, jeg ellers føler, burde være noget, man siger, når nu folk fra den tid hyppigt døde af bl.a. tuberkulose.

Crimson-Peak-Tom-Mia

Alt i alt er det en fortræffelig film, og det er en fornøjelse at se, hvordan dens elementer sammen går op i en højere enhed.
Selv hvis du måske ikke er til gys, hvilket jeg på ingen måde kan påstå at være, så vil jeg stadig klart anbefale filmen, og hvis du er til gys, så vil du heller ikke blive skuffet!

Filmen har premiere i dag.

5af6

About The Author

Tedrikkende, katteelskende, spilopslugende individ fra Amager. Tumler gennem tilværelsen i en døs af kreative impulser, der oftest får afløb gennem kamera og lærred. Bio heftigt hindre af sovende kat på venstre arm, men kæmper videre.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.