Eventyr + barnlig er lig med fantastisk. Er der mere at sige, det er jo Harry Potters univers og vi genanmelder filmen eftersom den er ude nu.

Lad mig slå det fast med det samme – jeg er ikke J.K. Rowling-nørd eller Harry Potter fan. Ikke fordi det ikke er godt, men mest fordi jeg ikke kan holde mig vågen til særligt meget i biografen eller på skærmen. Og fordi jeg ikke kan fastholde interesseren ved bøger, hvilket skal indeholde et minimum af sex, spænding og lir.

Men denne her film tror jeg måske, jeg fanger. Jeg kan i hvert fad godt lide den. Den er eventyrlig, og på en barnlig måde – måske ligefrem en engelsk akavet måde, er den herligt fri for i hvert fald sex og lir. Det lir der er, er aldeles uskyldigt og kært.

Der er masser af fantastiske skabninger, og også en lille smule eventyrlig socialrealisme. Det er næsten en børnefilm, og en meget smuk en af slagsen, selv om dens vilde og voldsomme effekter nok ikke er for de yngste. Det er en romantisk film med mange smukke øjeblikke, og jeg synes den er rigtig godt castet med masser af nye og troværdige ansigter i de fleste af rollerne.

fantastiske skabninger

Eddie Redmayne er parat til at overtage som en yndigere, mere androgyn version af den akavede engelske førsteelsker Hugh Grant, der i filmen som en ægte englænder (og jeg ved hvordan de er, jeg er gift med én) ikke er så lidenskabeligt anlagt. Højdepunktet af det lirede er i hvert fald, da han vi vise den kvindelige hovedperson sit manuskript ”in person” og ikke blot sende det til hende. Fnis og rødmen, ikke et øje er tørt.
Og det er jo også meget sødt.

Fantastiske Skabninger føles lidt som en slags vintage og meget høflig Ghosbusters i et gråt og magisk retro-New York. Og som en, der ikke har læst bogen, vil jeg ikke klage over det. Jeg blev rastløs til sidst, så den var nok 10 minutter for lang, men det er også fordi jeg helst kører på 1980´er-tid, hvor filmene altså oftest varede max 90 minutter.
Warcraft

Læs vores oprindelige anmeldelse her, og klik her, hvis du vil vide mere om det amerikanske troldmandssamfund

About The Author

Musiknørd, kostumenørd, popkultursnørd, firsernørd. Hende der kun kan de pink spørgsmål i TP. Og måske lidt de brune. Lever det hårde provinsliv og fungerer til dagligt som specialeskrivende mor til to små lyserøde piger, men var engang sådan en der dansede på bordene og var statist i Canada. Har stået enormt tæt på Stan Lee. SÅ tæt!

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.