Hvorfor er Nick blevet narkoman? Det er det altoverskyggende spørgsmål i Felix van Groeningens nye film ’Beautiful Boy’, baseret på erindringer af David og Nic Sheff.

Filmen er sat i området omkring San Francisco i Californien, hvor vi følger New York Times-journalisten David Sheff – spillet af Steve Carrell – der efter bruddet med sin kone opbygger et tæt og troværdigt forhold til sin søn, spillet af en af Hollywoods mest lovende skuespillere, Timothee Chalamet.

Chalamet der fik sit store gennembrud i sidste års Oscar-vindende indie-film ’Call Me By Your Name’ får i denne film lov til at lege med hele farvepaletten af følelser – fra vrede og glæde, til skyld og manipulation.

Ligeså flagrende Chalamet er i sit skuespil, ligeså subtil er Steve Carrell.

Carell – som oftest har været kendt for sine ikoniske komedieroller – har i de senere år bevæget sig i en mere dramatisk retning med blandt andet rollen som John du Pont i ’Foxcatcher’ og der er ingen tvivl om at denne rolle bevæger sig langt op på den erfarne skuespillers liste over bedste roller.

Chalamet, med udsende og charme som James Dean og talent og evner som en ung DiCaprio, er uden tvivl den bærende kraft i ’Beautiful Boy’. Derfor sidder man i biografsædet og ærgrer sig over at filmens struktur ikke følger med det ellers sublime skuespil.

For filmen kan desværre ikke kun hives hjem på dens skuespil. Van Groeningen virker til at have taget den nemme vej når det kommer til filmatiseringen af denne historie.

Strukturen bliver tit rodet og uklar i form af utallige flashbacks, der ofte forvirrer seeren mere end de gavner. Store dele af filmen bliver brugt på at rejse rundt i tid og sted, hvilket desværre gør at man mangler en personlig relation til karaktererne man ser på.

Van Groeningen ønsker aldrig at undersøge hvorfor Nick – som kommer fra en ellers tryg og velhavende familie – er blevet afhængig af stoffer. I stedet vælger han nærmest kun at fokusere på selve misbruget, hvor man kunne have ønsket at han havde dykket ned i Nic og karaktererne omkring ham som helhed. I hvad der kunne have været en af filmens bedste scener, hvor at Nic stjæler hans mindreårige søskendes opsparing for at købe stoffer, bliver hurtigt sprunget over for blot at blive afløst af en pæn køretur i Californiens bjerge til lyden af David Bowie og Sigur Ros. Man sidder tilbage med samme udgangspunkt som man gik ind med – hvor må det dog være forfærdeligt at være forældre til et stofafhængigt barn.

’Beautiful Boy’ stiller et simpelt spørgsmål, men levere desværre ikke noget klart svar. Man kommer ikke nok ind i karaktererne til at kunne føle med dem, om end både Chalamet og Carrell gør deres bedste for at forsøge.

’Beautiful Boy’ kan ses i biografen nu

Leave a Reply

Your email address will not be published.