Det er fire år siden at ’F for Får Filmen’ kom ud i halen på den velkendte serie og med dens varme humor, dialogløse grynt og emotionelle fortælling høstede den en velfortjent Oscar-nominering.

Instruktørduoen Will Becher og Richard Phelan låner i deres debutfilm kærlige elementer fra sci-fi film som ’Nærkontakt af Tredje Grad’ og ’E.T.’ I denne film opdager Frode Får en lille, glitrende blå hundelignende alien ved navn Lu-La, som har gemt sig i stalden og har spist alt Frodes pizza. Hendes skib er nødlandet på Jorden og har straks tiltrukket sig opmærksomheden fra en lyssky regeringsorganisation, der har til hensigt at fange sin første UFO. Frode beslutter sig for at hjælpe Lu-La med at undgå at blive opdaget og ultimativt få hende hjem til sine forældre på hjemplaneten.

Historien er langt hen ad vejen en genfortælling af Steven Spielbergs ’E.T.’, mens den kære Lu-La trækker minder tilbage til Disneys Stitch. Men magien i ’Fårmageddon’ er dog at se alle disse kulturelle fortællinger og karakter gennem filmselskabet Aardman linser.

Manuskriptet har referencer til ’2001: A Space Odyssey’, ’X-Files’ og ’Doctor Who’, men ingen af dem føles overforklarende eller billige, alene af den grund, at filmens tilgang til komedie er så hjertevarm og selvbevidst fjollet – bl.a. kan en bøvs høres jordkloden rundt.

Aardman-studiet har altid været kendt for sin hjertevarme stop-motion animering og denne film er da heller ingen undtagelse. Stop-motion er med tiden blevet renere og mere smooth, men engang imellem får man dog stadig fornemmelsen af et fingeraftryk – en lille påmindelse om den kærlighed og omsorg, der er med i hver frame.

Kærlighed og omsorg er der også masser af i historien. Frode lærer, at det at være en leder betyder at beskytte dem, som har mest brugt for det og andre karakterer lærer at lægge deres forskelligheder til side for at slå sig sammen og gøre det rigtige.

’Fårmaggedon’ er dejlig nuanceret i dens temaer, taget i betragtning af at der ingen dialog er, præcis ligesom dens forgænger. Fårene bræger, Lu-La kommunikerer i intergalaktisk volapyk og menneskerne grynter og mumler i forskellige toner og til tider har filmen mere til fælles med stumfilm end animation, da så meget af historien formidles gennem visuelle signaler.

‘Fårmageddon’ er ikke ligeså kreativ og emotionel som dens forgænger, men for dem, som gerne vil se ’E.T.’ genfortalt i en ’F for Får’-skabelon, kommer til at have en humoristisk fest med denne.

’F for Får Filmen: Fårmageddon’ har premiere i biograferne d. 28 november. Will Becher & Richard Phelan   /   England   /   2019   /   Animation   /   Spilletid: 87 min

Leave a Reply

Your email address will not be published.