Der er spændende nyt for alle os, der har gnasket alle Stephen Kings bøger i os med årelang ihærdighed.

Det mørke tårn har været mange år undervejs som film, men nu ser det ud til, at den måske er på rette vej igen.

Nikolaj Arcel ser ud til at være blevet hyret af Sony Pictures til at instruere filmen baseret på otte bind om Roland, der kæmper sig igennem et fantasy-univers mod det mørke tårn. Sony Pictures samarbejder med Media Rights Capital i finansieringen af filmen, efter Universal og Warner Bros tidligere har trukket sig. Lige nu ser det ud til, at manus bliver skrevet af Akiva Goldsman (I am Legend og I, Robot) og Jeff Pinkner (Fringe, Alias og The Amazing Spiderman 2), mens flere stjerner har været i spil til hovedrollen, herunder Javier Bardem (No Country for old Men og Skyfall) og Russel Crowe (Gladiator og Et smukt sind).

nikolaj-arcel-in-talks-to-direct-stephen-king-s-the-dark-tower-nikolaj-arcel-dir-435067Hvis du synes, navnet Nikolaj Arcel virker bekendt, så har han stået bag film som Klatretøsen, Kongekabale og Mænd der hader Kvinder.

Filmen er ikke som så mange af Stephen Kings bøger i gyser-genren, men derimod ren fantasy.

Bøgerne er baseret på inspiration fra digtet ”Childe Roland to the Dark Tower Came”, som er skrevet af Robert Browning.

 

Synes du som Stephen King-fan, at filmen har været længe undervejs, så er det intet imod bøgerne selv. Blot den første del ”Revolvermanden” tog King mere end tolv år at skrive (1978-1981).

1-image032Bøgerne omhandler som sagt Revolvermanden Roland, der jagtes af ”manden i sort” gennem et alternativt univers i et post-apokalyptisk landskab. Manden i sort er kendt fra flere af Stephen Kings bøger, også uden for serien, og er en dæmonisk troldmand, som prøver at forhindre Roland i at nå det sorte tårn.

Det sorte tårn er stedet, hvor alle verdener mødes i et forbindelsesled mellem tid og sted. Roland bliver nødt til at nå tårnet, da nogen eller noget vil bruge ond teknologi til at ødelægge det. Undervejs møder Roland mange spændende karakterer og farer på rejsen, fortalt med den sædvanlig sans for dramatik, som Stephen King mestrer.

Selvom der nok går nogen tid endnu, før vi ser selve filmen, så fortvivl ikke, kære Stephen King-fan. Metronaut lader ikke vores nørder i stikken, så tjek hjemmesiden ud. Her kan du læse adskillige tegneserier om universet, finde steder, der går igen i universet fra andre bøger, samt opleve Discordia – en online oplevelse af universet, hvor du kan udforske en del af bøgerne.

digSom en rigtig nørd måtte jeg naturligvis udskyde slutningen af denne artikel, fordi jeg blev grebet af at gennemspille Discordia. Discordia kommer med en stor advarsel, da den indeholder en del spoilers – så fortsæt på eget ansvar.

Leave a Reply

Your email address will not be published.