Tidligere på året kom historien om La Llorona, den grædende mexicanske kvinde, der druknede sine egne børn og derfor blev dømt til en evig søgen efter nye børn til at fylde tomrummet. I filmen bliver der refereret til en vis dukke, der hjemsøgte et ungt par i 1967.

Dukkens navn var Annabelle og den er nu klar til at terrorisere folk igen i ’Annabelle Comes Home’.

Filmen er den tredje i historien om Annabelle og den syvende i det større Conjuring-univers.

For at stoppe Annabelle med at terrorisere flere familier, tager de paranormale efterforskere Ed og Lorraine Warren dukken hjem til sig selv, aflåst i deres kælderrum fyldt med andre dæmoniske besatte artefakter.

Takket være glasmontrens hellige glas og præstens velsignelse lader det til at Annabelles dæmoniske eventyrer er slut. Dukken er dog opsat på at finde dens næste offer, parrets 10-årige datter Judy.

Karaktererne er i modsætning til andre gyserfilm, nemme at holde af. Den ene af de tre hovedroller laver den klassiske cliché beslutning, som sætter lavinen af gys i gang, men omvendt har hun faktisk et reelt grundlag for at gøre det, hvilket gør det nemmere for seeren at tilgive hende.

Filmens mest hjertevarme scener kommer fra unge Mckenna Grace, der på fornemste vis spiller den lille pige, der mest af alt bare ønsker, at hendes venner kommer med til hendes snarlige fødselsdagsfest.

Filmen fungerer faktisk overraskende godt hen ad vejen, men i sidste ende lider den under at have for mange monstre. Nok er det kun Annabelle, der er at finde i filmens titel, men reelt set er der flere end ti monstre, der alle terroriserer vores hovedkarakterer på må og få.

Filmen er det cinematiske tilsvarende til at gå igennem et hjemsøgt hus i det lokale Tivoli. Rundt om hvert hjørne er der et nyt dæmonisk uhyre som vil gøre det grimme ved dig, men det bliver kedeligt i længden når de reelt set ikke gør noget andet end at skræmme dig.

Den eneste, som til gengæld ikke skræmmer dig – i hvert fald ikke direkte – er titelindehaveren selv. Annabelle har ikke nogen direkte funktion og det er sådan set en skam. Utallige nærbilleder og en monoton lyddrone er det eneste Annabelle får lov at terrorisere os med, hvilket gør, at man får lyst til at ændre filmens titel til ’Annabel og alle hendes venner’.

Der er ikke meget teselskab og dukkeleg i Gary Daubermans nyeste indtræden i Conjuring-universet. Til gengæld er der langt hen ad vejen en solid historie med gode karakterer, men som til sidst bliver overladt til billige jumpscares.  

’Annabelle Comes Home’ lander i de danske biografer fra d. 27 juni. Gary Dauberman   /   USA   /   2019   /   Gyser   /   Spilletid: 106 min

Leave a Reply

Your email address will not be published.