De fleste har på et eller andet tidspunkt drømt om at være en superhelt. Drømt at svæve over New Yorks skyskrabere, bekæmpe skurke i små gyder og være byens – og verdens – største helt. Men hvad gør man, når drøm pludselig bliver til virkelighed?

For 14-årige Billy Batson bliver netop dette en realitet da han en dag sætter sig i metroen, der har endestation i en yderst gotisk grotte med en troldmand ved navn Shazam. Blot ved at sige navnet bliver troldmandens kræfter overført til Billy og før han når at se sig om, er han 20 år ældre, har dobbelt så mange muskler og et utal af superkræfter, der venter på at blive udforsket.

Således lyder præmissen i svenske David Sandbergs nyeste indspark i superheltegenren. Sandberg, som i hans to tidligere film har beskæftiget sig i gysergenren, leverer et frisk pust i et ellers støvet og mørkt DC-univers.

Ligesom ’Deadpool’ tog pis på Marvel-universet er det tydeligt at Shazam! er til af samme grund. Batman og Superman har efterhånden trukket DC-universet nede i den dybeste afkrog af ’The Batcave’ og kun få gange får lyset lov at trænge igennem – ’Wonder Woman’ eksempelvis.

Det er tydeligt at både instruktør, producer og fotograf alle primært har haft med gyserfilm at gøre. Filmens første halve time er således ganske mørk og dyster, hvilket uden tvivl vil udelukke de mindste af publikummet. En skam, da størstedelen af filmen er ganske humoristisk og ikke er bange for at lade temaer som familie, venskab og heltestatus komme til udtryk.

Som superheltefilm er ’’Shazam!’ ganske underholdende og det er rart at se en origin-historie, som tør bevæge sig væk fra de normale skabeloner som vi har set før.

Mark Strong er tilbage i en ny skurkerolle, en rolle han efterhånden virker til at føle sig godt tilpas i. Hvor at vores superhelt er ganske original er vores skurk særdeles konventionel. En skam da vi opholder os ganske meget i hans historie, men som aldrig rigtig giver os nogen grund til at føle empati med ham.

Som komediefilm halter den dog desværre. Zachary Levi har en fest som Shazam og har uden tvivl den komiske timing, der skal til for at spille rollen. Desværre er replikkerne ikke altid lige gode og jokesne er ikke altid lige skarpe nok til at få det helt store grin ud af en. Om end jeg ikke var stor fan af ’Deadpool’, leverede den trods alt nogle jokes og replikker som man nemt kunne huske – ærgerligt at’ Shazam!’ ikke gør det samme.

’Shazam!’s største styrke er klart dens barnlige og fantasifulde tilgang til det at være superhelt. Det at være 20 år ældre giver muligheden for at kunne købe øl, besøge stripklubber og pjække fra skolen – alle sekvenser i filmen, som er ganske humoristiske, men som aldrig bliver taget til et højere komisk plan.

Med det konventionelle på den ene banehalvdel og originalitet på den anden må ’Shazam!’ blive en uafgjort. Den balancerer langt hen ad vejen, men uden modet til at tippe bægeret.

Shazam! kan ses i biografer i hele landet fra d. 4 april

Leave a Reply

Your email address will not be published.