Den første trailer til filmen “Den Danske Pige”, der kommer til næste år, er landet, og indtil videre ser det ud til at være et ret interessant projekt.

unnamedFørst og fremmest er det sjældent, at der bliver lavet udenlandske film om danskere eller for den sags skyld skandinavere. Sidste gang, det skete, var vist med “The Girl With the Dragon Tattoo“, som havde den fordel at være baseret på en international bestseller.

Den Danske Pige” derimod er baseret på en sand historie om Einar Wegener, en af de første (hvis ikke den første) transseksuelle til at undergå en kønsskifteoperation. Einar Wegener og hans kone Gerda er kunstnere, og en dag beder Gerda Einar om at klæde sig ud som en kvinde og stå model for hende. Det bliver begyndelsen på en identitetskrise for Einar og en prøvelse for Gerda og hans ægteskab, ikke mindst da en ny mand pludselig forelsker sig i Einars kvindelige alter ego, Lili.

Filmen ser interessant og dramatisk ud, og der er allerede snak om Oscar-nomineringer til både filmen og Eddie Redmayne, der spiller Einar/Lili. Eddie Redmayne er efterhånden et velkendt navn efter den Oscar, han vandt sidste år for at spille Stephen Hawking i “Teorien Om Alting” (og for hans grinagtigt dårlige skuespil i “Jupiter Ascending” samme år). Han er også sat til at spille hovedrollen i den kommende Harry Potter-spin-off-film “Fantastic Beasts and where to Find Them“. Som hans hustru har vi svenskeren Alicia Vikander, tidligere kendt fra “En kongelig Affære” og “Ex Machina“, og som Lilis nye kærligshedsinteresse har vi Ben Whishaw, der spiller Q i de nye James Bond-film.

Instruktøren er Tom Hooper, som tidligere har lavet en oscarvindende film i “Kongens Store Tale” og senest fra filmatiseringen af musicalen “Les Misérables“.

Alt i alt ser det ud til at blive et interessant og anderledes projekt med gode skuespillerpræstationer om et udfordrende emne, der sjældent bliver lavet større film om. Jeg er desuden spændt på at se en udenlandsk instruktørs forestilling om København i 1920’erne, og jeg håber, at Tom Hooper lykkedes med at fremstille tiden og kulturen realistisk.

Den Danske Pige har forventet premiere i de danske biografer d. 4. februar 2016.

About The Author

Uddannet idehistoriker og antropolog bosat i Århus, men bærer nu den hæderkronede titel jobsøgende. Når han ikke arbejder på sine to lommeprojekter, verdensfred og verdensherredømme, læser han læssevis af bøger, ser film og tv-serier, eller afholder b-films-maratoner med sine venner. Kasper drømmer også om en dag at få noget interessant at skrive i sin profiltekst.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.