”Angry Birds”-filmen fra 2016 var et velkomment chok, idet den faktisk var ganske underholdende, imod al forventning. Nu kommer efterfølgeren til filmen baseret på mobilspillet (tænk, at det kunne ske), og med slangebøsserne i slæb fumler den sig igennem en formuladreven familiehistorie, og lander alligevel med fjerdene (nogenlunde) intakte.

Det er ingen hemmelighed, at størstedelen af animerede børne- og familiefilm ender som et savværk af højeste orden: toneløse men højlydte. Letfordøjelige og letforglemmelige. Mere reklamer for filmisk prævention end reel morskab. De slipper selvfølgelig afsted med det, mange af dem, ved at spille for et let publikum, som en stand-up komiker til en gymnasiefest. Men manglen på kvalitet viser sig igennem tidsløsheden af dem, der rejser sig over mængden—dem, der forstår at sætte højere krav på underholdning, så de også er værd at se i en voksen alder.

Her sakker ”Angry Birds 2” bagud, og selvom dens forgænger næppe var et stort mesterværk, kunne man have håbet på mere—måske for meget at bede om, når nu etteren var så uventet.

Red, Bomb og Chuck fra den første film, samt flere nye næb, bliver sat på endnu en livstruende mission for at redde Fugleøen fra en ny trussel, og denne gang med hjælp fra de tidligere fjender, Grisene. Hvis det lyder latterligt, godt. Det må det gerne være.

Der bliver trukket på alle de klassiske strenge fra middelmådige børnefilm, med impromptu dansenumre til popmusik og halvvisne kulturreferencer—fra Space Oddity til Baby Shark til dabbing—og selv når det virker, er det et lidt pinefuldt grin der undslipper, for det er erkendelig set en farefuld kombination af plathed og gennemskuelighed, der er på færde.

Men på trods af et manuskript der stævner hele cirkusset af børneteater uden på noget tidspunkt at plaske ud på dybere vand, så er havet ikke helt stille. Først og fremmest er kvaliteten af animation ikke ubetydelig, selv med de temmelig fordrevne og simplistiske karakterdesigns. Det ender med at blive flot til tider, hvilket kun understreger, hvor meget arbejde der egentlig er lagt i filmen i sidste ende, og det er værd at tage med, selv når slutresultatet ikke flyver langt fra reden.

Stemmeskuespillet er stringent, uden at imponere yderligere, og det er sådan set løsningsnøglen til hele ”Angry Birds 2”—uudfordrende og forglemmelig, men nok til at underholde på en regnfuld sommerdag. Med andre ord: det kunne, og har ofte været, meget værre—men det har været (og kan også blive) meget bedre.

Instrueret af Thurop Van Orman (org.) og Lars Thiesgaard (Danmark). Med Sigurd Holmen le Dous, Mikkel Vadsholt, Ruben Søltoft, Peter Zhelder, Thomas Mørk, Stephania Potalivo og Iben Hjejle. Premiere den 8. august

Leave a Reply

Your email address will not be published.