Hvad sker der, når en stor fisk ender op i en lille sø?

Det er det spørgsmål, som De Frivillige stiller. Marcus Føns var en storslået erhvervsmand, før han blev varetægtsfængslet for økonomisk svindel, og nu skal han finde sig til rette i en ny verden, der ikke behandler ham som han har været vant til.

Men modstridt den gængse fængselsfilm, så er der ikke så meget tale om vold og nedværdigende behandling, for snart finder Marcus sig selv på den frivillige isolationsgang, hvor han er i blandt dem, som ikke kan tage vare på sig selv i det almene fængselsmiljø.

Vi kommer dog ned af et par af de klassiske boulevarder inden for denne genre, som da Marcus halvt nægter at se hans skæbne i øjnene, men det går hurtigt op for tilskueren til denne store mands fald, at dette ikke blot er endnu en film om fængslets rædsel.

Istedet udvikler De Frivillige sig til en temmelig nærværende sort komedie, om spillet mellem den finpolerede, skræddersyede Marcus, og den uansete, blide Niels.

Det er et spil, som Marcus er velbekendt med, men som Niels kun har mestret inden for fængslets rammer, og ud springer der en temmelig effektiv dialog omkring hvad det vil sige, at have magten—især når den lader til at stride imod almen menneskelighed og forventningen om, hvor det findes.

Jacob Hauberg Lohmann spiller den i stigende grad usympatiske hovedkarakter diskret, hans udvikling—eller snarere, udfoldelse—virkende som et flot væv af forventninger og modstridninger.

Det er nærmest en allegorisk krig der føres mellem ham og Anders Matthesens Niels, repræsentativt for en større idé om, hvad det vil sige at være magtfuld.

Igennem den lidt ujævne sorte humor når vi til et punkt, hvor filmen nærmer sig en tragi-komisk gengivelse af magtforhold—en kampplads, der tilsidesætter moralitet til fordel for ambition.

Magt i afmagt kunne siges at være filmens hovedtema, både set fra de indsattes perspektiv, fængselsvagterne, sågar den bredere verden.

Det er et utrolig interessant emne, der bliver taget op, og selvom filmens historie stiller langt flere spørgsmål end den er beredt på at svare, så er den smukt forankret i en filmkunst, der trækker noget af det bedste ud af både kameraet og musikken.

Livlig og intens stemning udformes af flot kameraarbejde og næsten så perfekt et lydspor, som man kunne bede om. Selv når skuespillet halter til tider, opløftes filmen af dens egen fornemmelse for sit emne. I biroller ser vi Søren Malling klare sig fortrinligt som indsat, Anders Brink Madsen som den lidt bogede fængselsvagt på dybt vand, og Christopher Læssø som Simon, den sjælelige brik i spillet mellem Niels og Marcus.

Det fungerer overraskende godt, om end uperfekt.

Instruktør Frederikke Aspöck formår at stille de problemstillinger op, som filmen tager udgangspunkt i, uden at virke belastende eller melodramatisk, med det ene forbehold, at spidsfindigheden til tider bliver trukket tilbage lige langt nok.

Ikke desto mindre er De Frivillige en interessant og æstetisk oplevelse, der ved just hvor langt den kan trække det.

Instrueret af Frederikke Aspöck. Manuskript af Larus Husum. Medvirkende: Jacob Hauberg Lohmann, Anders Matthesen, Søren Malling, Anders Brink Madsen og Christopher Læssø

Leave a Reply

Your email address will not be published.