Nu har Star Wars – The Force Awakens været i biograferne i knap en uge, og alle nørder med respekt for sig selv har fået set filmen – mindst én gang.

Lad mig lige starte med at sige, at denne artikel selvfølgelig er fyldt med spoilere! Så hvis du lige er vågnet op af et koma og ikke har fået set filmen endnu, så stop med at læse NU. Så kan du i stedet læse vores fine spoiler-fri anmeldelse HER og de menige metronauters oplevelse HER.

Jeg var glad, da jeg sad i biografmørket onsdag aften d. 16. december og så The Force Awakensmeget glad. Her var endelig den Star Wars-film, jeg havde ventet på, som ikke bare fulgte det kendte univers langt, langt borte, men også den eventyrlige ånd, den originale trilogi besad. Episode IV til VI var ikke bare sci-fi-action i blockbusterklassen … det var mytologisk underholdning.

Med dét sagt… så var der også det meste af filmen igennem en nagende stemme i baghovedet, der ikke var helt tilfreds. Og da jeg kom hjem og gik i seng, overtog denne troll-agtige stemme fornuften og begyndte at påpege alle de ting, der ikke blot var knap så gode, men direkte elendige.

For syv måneder siden – altså dengang vi blot havde et par trailere at forholde os til – skrev jeg artiklen ”De 5 største grunde til Star Wars VII vil blive elendig”. Heldigvis holdt ikke alle disse punkter stik, men i samme ånd præsenterer jeg hermed:

De 5 værste ting ved Star Wars – The Force Awakens!!!

Er du klar? Nej-hatten er skruet godt på hovedet… så ér du advaret.

5) Dødsstjernen igen-igen-igen… nu på crack!

Nu er det tredje gang (3.!!!), de gode skal op og slås mod de ondes megadræbermaskine, der kan tilintetgøre intet mindre end en hel planet ad gangen. Først havde vi Dødsstjernen – så Dødsstjernen 2 … og nu Starkiller Base! Nu er den ikke blot månestor, men er en hel planet. Altså, præcis det samme våben – bare meget større. Og nu kan den smadre hele fem planeter på én gang.

Det kan godt være, det er et imponerende våben rent krigsføringsmæssigt – men det er et dovent og sløvt valg af filmskaberne bare at genbruge noget, vi har set hele to gange før. Og for at det ikke skal være løgn, så bliver dette megavåben besejret på stort set samme måde som i Stjernekrigen og Jedi-ridderen Vender Tilbage. Modstandsbevægelsen (tidl.: ‘rebellerne’) finder lige det svage punkt (som Imperiet/First Order er så dumme, dumme, dumme at have overset… GUD, hvor er de dumme!!!) og sender et par få folk ind og ordner hele molevitten.

Starkiller Base 2

4) Kortet!

Alle film af denne slags har en (eller flere) MacGuffin. En MacGuffin er en bestemt ”ting”, som det er vigtigt for filmens hovedperson at få fat på for at opnå et mål. I The Force Awakens har vi to: et stjernekort gemt på et lille USB-lignende hukommelsesstik, som skal bruges til at finde filmens anden MacGuffin: Luke Skywalker. Problemet med kortet er, at når Finn og Rey åbner det, siger de, at computerne ikke genkender denne del af galaksen – det er altså ukendt og ikke kortlagt territorium. Men sjovt nok er det åbenbart KUN lige denne del af galaksen, der ikke er kortlagt, for da rebellerne endelig får kortet, kan de, som et fikst lille puslespil med kun to brikker (den ene meget større end den anden), sætte dem sammen, så de nu kan se, hvad der før manglede. Altså vidste de godt, hvad der før manglede! Det var lige dér, hvor det tomme rum i kortet var. Og af en eller anden grund er det først nu, Lukes position bliver vist på kortet (havde det noget med R2-D2 at gøre? Det husker jeg ikke. Correct me if I’m wrong i kommentarfeltet).

First Order siger selv, at de har hele kortet over galaksen, men mangler bare den éne brik … altså ved de, at Luke er dér – så hvad med om de bare fokuserede deres eftersøgning der. Fair nok, den ene brik af galaksen kan selvfølgelig være vildt stor… men de kan jo bare starte fra en ende af.

starmap

 

3) Utroværdige karakterer

Jeg var vild med Rey, Finn, BB-8 og alle de andre nye karakterer, mens jeg så filmen… men troll-stemmen i baghovedet havde en noget anden oplevelse.

Lad os starte med Rey. Umiddelbart er hun en sej ”stærk kvindelig karakter”, der lynhurtigt lærer alle trickene. Men ved nærmere eftertanke er hun lidt (meget?) for sej. I løbet af ingen tid lærer hun, uden nogen forklaring, både at flyve og reparere Tusindårsfalken. Jeg ved ikke, hvor mange dage det skal forestille, at filmen foregår over, men i løbet af stort set INGEN TID lærer hun at bruge kraften, så hun kan modstå Kylo Ren, som man må gå ud fra har brugt den mørke side i flere år, og som endda er blevet trænet af hele to mestre. Hun bliver endda også så god til at bruge et lyssværd, at hun nedkæmper den samme Ren Ridder, som kun reddes af et freak jordskælv.

Jeg kan godt argumentere for, at Rey er et Force-naturtalent, der, så snart hun er åben for kraften, modtager det som en svamp og får opladet hendes Force-batterier på fuld styrke på fem minutter. Det kan SAGTENS være, dét er planen med hende… men det gør hende ikke til en god filmkarakter, som man føler med. Hun er simpelthen for sej – der er aldrig fare på færde.

Finn er også problematisk. Han går fra at være opfostret af First Order til at være Stormtrop (eller sanitetsarbejder? Hvad? Hvordan hænger dét lige sammen med, at han nu er soldat?) til fuldstændigt at lægge dét bag sig og er nu 100% god. Jeg savner at se, hvordan han evner at modgå hans oplæring – det virker ikke, som omkritisk tænkning og antiautoritær opførsel er opmuntret af First Order. Og så er han egentlig også lidt af en vendekåbe… i det sekund han vælger at vende First Order ryggen, har han intet problem i at myrde dusinvis af sine gamle soldaterkammerater. Douche.

Og lige en kort kommentar om Han Solo og Leias forhold… dét er som skrevet til en sæbeopera og udspillet som til en skolekomedie. Skam dig, Harrison Ford… du har virkelig ikke fortjent de 34.000.000$, du fik for at dukke op i den her film.

Rey og Finn

 

2) Han Solos død var forventet

Det store tys-tys-klimaks i The Force Awakens er selvfølgelig, at Han Solo dør! Spiddet som en grillkylling af junior dør han til stor sorg for alle fans af filmene. Big surprise… eller… var det ikke forventet? Jeg havde ikke læst de teorier, der florerede på nettet om, at en ”stor karakter” ville dø i filmen, men jeg havde gættet det alligevel. Og det handler simpelthen om, at det var det, J.J. Abrams gjorde allerede i Star Trek-filmene – ældre etablerede figurer skal i J.J.-universet give plads til nye ved at dø. Da Han og Leia tager afsked, vidste man bare, at dette var det definitive farvel. For mig var det en lille antiklimatisk oplevelse, der bekræftede mig i, at filmskaberne igen tog den klichéfyldte vej til at chokbehandle biografgængerne. Og det er ikke, fordi jeg elsker Han Solo og ønsker, han skal leve for evigt … måden var bare så… forudsigelig.

Han Solo

 

1) Ukomplet film

Det absolutte værste ved Star Wars – The Force Awakens, er, at filmen ikke kan stå alene. Det her føles ikke som én film, men snarere som første afsnit af en TV-serie – hvilket er et problem, mange (de fleste? alle?) trilogier slås med. Det gjorde den originale også, men det var kun udpræget i Imperiet Slår Igen (1980), altså den midterste film. TV-serier er større nu end nogensinde før, og tricket til at få folk til at se med næste uge er det samme som altid: cliffhanger. Det virker hver gang – desværre ikke, når man snakker film og skal vente 1½-2 år med at se næste afsnit. Igen et antiklimaks og noget af en øv-følelse.

fortsættelse

 


 

Da jeg kom ud af biografen, var jeg ret meget oppe og ringe over, hvor god og rigtig denne film virkede på mig. Nu… knap så meget. Hvis man ser objektivt på de originale film, så er de selvfølgelig også fyldt med fejl og mangler – man kan ikke gøre alle glade, og det er også helt i orden. Star Wars – The Force Awakens er en rigtig god eventyrfilm lavet i Star Wars’ fantastiske og tidsløse ånd, og jeg glæder mig rigtig meget til at se den igen!

 

BONUS:

Fortæl mig lige, hvorfor det var nødvendigt at lave Supreme Leader Snoke som CGI? Det så så ringe ud, at jeg følte mig hensat til prequels’ene. Uff. Det var fuldstændigt unødvendigt. Denne figur kunne sagtens være blevet lavet af en gut i en maske.

Snoke

About The Author

Skribent

Kim elsker film, tv-serier og tegneserier, og ville ønsker der var 36 timer i døgnet, så han også kunne få tid til at spille computerspil, høre musik m.m. Kim bor i Hjørring, og er til daglig grafiker og PR-ansvarlig på Vendsyssel Historiske Museum.

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.