Harley Quinn og Jokeren har slået op, men det skal ikke stoppe Harley fra at flotte sig i psykadeliske farveeksplosioner og vold nok til at sende enhver velmenene forælder tilbage til skranken med tåre i øjnene og tvivl i stemmen. Birds of Prey springer fra samme vippe som ”Deadpool,” med meta-humor og glimt i øjet og blodsprøjt langt ud på fløjene.

Hvad sker der så lige når to voldspsykopater går fra hinanden? Det er ikke en foreløsende omstændighed, i hvert fald, og psyko er som psyko gør …

Birds of Prey handler ikke kun om Harley Quinn, men hun fungerer som både fortæller og som bindeled alle karaktere igennem. Hendes umiddelbare post-Joker ekstase udskiftes hurtigt nok med en ny mission i livet, at beholde det uden eks-kæresterens beskyttende aura, og der er nok at se til. Det meste af Gothams underverden har en pine eller to at tage op med klovnekonen, trods alt.

Midt i myrvaret rakker én karakterfuld figur dog op over de gængse fodmænd: ultraskurken Roman Sionis (Ewan McGregor). Rundt om ham hvirvler en orkan af intrige der bringer Harley i selskab med Black Canary (Jurnee Smollet-Bell), Huntress (Mary Elizabeth Winstead) og politidetektiven Renee Montoya (Rosie Perez). Langt hen ad vejen er disse fire kvinders historie kun svagt forbundet—filmens struktur formår at skabe nogen bånd imellem dem ved kreative tidshop—men én ting har de dog tilfælles, og hvad bedre end den unge lommetyv Cassandra Cain (Ella Jay Basco) og en diamant der kunne skære igennem ethvert glasloft?

Instruktør Cathy Yan formår faktisk at gøre en ellers forglemmelig nok historie (ikke en usædvanlig sag i sig selv, relativ til de mest sammenlignelige film) til en frydelig farvefest der så godt som brister med stil og gennemslagskraft der fremhæver karakterene fremfor historien, og de er alle veleksekverede. Især Robbies Harley Quinn bevæger sig med snilde over skærmen, hvor enhver bevægelse virker så overdreven, så tegneserieagtig at det til tider kan være svært at se andet end Harley selv.

Det hele er sat til et sprudlende soundtrack der giver liv til den ustandselige action med bravour. Sjældent har ”Black Betty” været så velvalgt en sang at sætte under en kampsekvens der inkluderer baseballbat og strategisk aktiveret kokain i kilovis.

Filmen kaster desuden om sig med snu referencer til både ”Suicide Squad” og Batman, men altid med en prisværdig selvironi der ikke holder oplevelsen tilbage. Det er mere kækt end som sådan sjovt, men sådan er meget af filmen: skør humor der handler mindre om jokes end om det rene vanvid.

Alt i alt er Birds of Prey en stærk påmindelse om at man nogle gange skal give slip og lade tossen ud af klædeskabet. Et par henkastede bemærkninger og en sadistisk skurk er alt den behøver for at signallere kønsrollerne, og det er forfriskende. Men uanset hvor godt det fungerer er det stadig en film der holder sig solidt indenfor de vante rammer, bare med lidt mere krudt i tønden end sædvanligvis.

Instruktør: Cathy Yan. Manuskript: Christina Hodson. Medvirkende: Margot Robbie, Mary Elizabeth Winstead, Jurnee Smollet-Bell, Rosie Perez, Ella Jay Brasco, Ewan McGregor, Chris Messina, m.fl.

Leave a Reply

Your email address will not be published.