Peter Hedges’ svar til USAs opiumkrise befinder sig i mellemlandet, middelklassen og melankoliens omfagn. Det er en film som belyser en reel krise i verdens mest magtfulde land, ikke ved at opildne store konflikter, men ved i stedet at tage fat på sidste linje af den frygtelige realitet i den nære families optik.

Sneen daler stille ned over forstaden, hvor julelysene pynter og harmonien er sikret. Holly (Roberts) er i kirke med børnene, men på dørtrinnet derhjemme venter Ben (Hedges). Han er sprunget fra sin afvænningsklinik for at tilbringe julen med sin familie … eller det siger han, i hvert fald.

Straks som Ben ankommer, tvinger gamle sår sig til overfladen, og især Bens søster (Newton) og Hollys nye mand Neal (Vance) er utilpasse ved situationen. I stolene ved vi kun, at Ben er hjemme, og der vil gå tid før vi indser hvor den angst stammer fra. Umiddelbart ser det ud til, at familien sagtens kan fejre glædens tid med Ben – især Holly tror på, at hendes søn ikke falder tilbage i det misbrug, som hun har set både ham og sin familie lide under.

Spørgsmålet der hele tiden bobler under overfladen er, om Ben er tilbage til sig selv, eller bare tilbage for at få et fix.

Vi bliver som tilskuere lullet længere og længere ind i den forfalskede sikkerhed, som utvetydigt bliver leveret af Lucas Hedges med præcision. Ligesom Holly vil vi tro på, at Ben er på benene igen, men ligesom Neal er vi usikre. Historien bevæger sig i langdrag igennem juledagen, men vi ved, at det ikke vil kunne blive ved for evigt.

Det er i denne usikkerhed – om Bens motiver og familiens idylliske rammer – at filmen slår hårdest. Der skal ikke meget til, før spændingen er trukket helt ud, men det stopper ikke så let – ligesom at Bens historie med afhængighed, ikke bare kan viskes væk fra familiens hukommelse.

Ben is Back afhænger af sine skuespillere for at eksemplificere den sorte blodåre, som løber igennem Amerika, og både Julia Roberts og Lucas Hedges sælger idyllens beslaglæggelse med enestående menneskelighed. Hollys tro på sin søn, og Bens utroværdighed, samler sig i en overflod af følelsesladet spænding, som bliver indkasseret få nok gange til aldrig at miste grebet om hjertet. Men hvor skuespillet er stærkt, sakker manuskript bagud, og historiens konflikt ebber langsomt ud i en alt for stor sø af klassisk dramatik, som desværre ikke har samme slagkraft som den intime fortælling, der ellers bliver præsenteret. Det samme gælder dialogen, som til tider føles stift skrevet, uanset hvor elegant leveret det bliver.

Filmen er et mesterligt udtryk af familiær angst i krisetid, rejst op af de ledende skuespillere. Men det er også en sikker film, som ikke afviger meget, fra hvad man kunne forvente af historien. Det er svært ikke at ønske sig flere kreative filmiske virkemidler fra instruktør Peter Hedges, selvom billederne på lærredet spiller som de skal – om end lige sikkert nok.

Instruktør: Peter Hedges

Medvirkende: Julia Roberts, Lucas Hedges, Courtney B. Vance, Kathryn Newton

Leave a Reply

Your email address will not be published.