Total spoiler-fri!

12527704_10154049152526133_650506492_n

Mine forventninger til den her film har virkelig svinget frem og tilbage. Som udgangspunkt har de været høje, alene på grund af titlen, men de forskellige trailere og artikler, jeg har været i nærheden af, har hele tiden fået mig til at skifte mening.

Men jeg elsker, at de to figurer skulle mødes, så jeg tog min Superman T-shirt og mine Batman-underbukser på. Så var begge drenge repræsenteret (for jeg ser helst, at det er Batman, der passer på mit junk).

Textless_-_11

Og nu er den set, så…

6 grunde til, at du SKAL se den her film

1. Den første grund giver nærmest sig selv. Det er jo en fucking film med både Superman og Batman i. Det er en film, vi (ja, jeg tillader mig at tale på alles vegne) altid gerne har ville se. Det er de to første superhelte, født næsten samtidigt. To sider af den samme mønt. Spejderdrengen mod bøllen.

batsignal2. Batman! Eller her skulle jeg måske nærmere skrive Ben Afflecks Batman. For jeg tror endelig, at vi har fået den Batman, vi har ventet på åh så længe. Det her er den mørke, afstumpede Batman. Han er en kraft. Affleck gør ham til et ægte menneske, men også til den Batman, vi elsker. For vi har ikke brug for en lille kærlighedssyg dreng, der elsker dimser og snakker gennem næsen. Næ, vi vil have en Batman, der sparker røv, og som for enhver pris vil have, at der er orden. Vi møder en Batman, som har været her længe, og som ikke gider noget pis mere. Og selvfølgeligt hader han Superman, for han er noget, Batman ikke kan styre.

batman-v-superman-lex-luthor-jesse-eisenberg33. Lex Luthor. Jeg er helt vild med den måde, han bliver fremstillet på her. Han er ikke en strømlinet forretningsmand, som vil have flere penge (eller ejendom – i jeres fjæs, Gene Hackman og Kevin Spacey) – han er en dreng, som gerne vil have mere magt og i høj grad demonstrere den magt, han allerede har. Han er 100% sindssyg og lægger ikke skjul på det. Han er Marc Zuckerberg med storhedsvanvid (eller mere storhedsvanvid i hvert fald).

4. Historien. Dum som jeg er, havde jeg set alle de trailers, der var kommet inden og havde antaget, at det var hele filmen, de havde vist og ja, de har vist for meget, men der var stadig meget mere kød på den her historie, end jeg havde regnet med. Plottet er – skåret ind til benet – forholdsvist simpelt, men det er virkelig godt udført. De har virkelig tænkt på, hvordan de kunne få fortalt det om personerne, de gerne ville.

Og ja, der sker selvfølgelig en masse tossede og til tider tåbelige superhelte-ting, men i historien giver de mening. For jeg har aldrig været fan af Goyer som forfatter, men her må jeg antage, at medforfatter Terrio har trukket i den anden vej.

5. Personerne. Alle dem, som ikke er superhelte, er skrevet, så de passer ind i det her univers. Her taler jeg især om Lois Lane og Alfred. De fungerer begge som vogtere for vores to hovedpersoner; Lane som vogter af Supermans uskyld og Alfred som vogter af Batmans sind.how-batman-v-superman-dawn-of-justice-can-rectify-the-mistakes-made-in-man-of-steel-614729

Også de andre figurer, vi ser, er alle rigtige mennesker. De eksisterer mest for at drive historien frem, men også i lige så høj grad for at give universet fylde. Og det er vigtigt i denne slags film, så det hele ikke kommer til at foregå oppe i supersfæren.

(Den bedste af de helt ”små” figurer er helt klart Holly Hunters ”jeg har en finger i jorden”-sydstatssenator. Igen en figur, som gør filmen mere ægte.)

For første gang følte jeg virkelig noget for karaktererne. For det er tit, det er superheltefilmenes svaghed, at det bare bliver en masse show og ikke så meget substans. Men her kunne man se, at de havde taget sig tiden til at fortælle om, hvorfor de gjorde, som de gjorde. Jeg fældede da også den obligatoriske tåre (jaja, jeg ved det. Men det tæller stadig).

6. Justice League. Der er måske enkelte derude, som ikke er klar over, at dette er første film i DC’s filmunivers. Nu vil de også med på Marvel-vognen, og det lykkedes også til dels. De ved, at de er bagud, så der bliver introduceret en masse figurer – hvoraf den eneste, vi rigtig møder, er Wonder Woman. Og der bliver også introduceret en usynlig trussel. For der skal være en grund til, at Justice League bliver dannet. Og meget af det, der bliver vist af de andre fremtidige medlemmer, virker, som om det er blevet skrevet ind i sidste øjeblik. Men ligegyldigt hvor desperat det kan virke, skal vi huske på en bestemt ting: vi får en fucking Justice League-film. Ja, jeg var da glad for, at de har lavet Avengers-film og samlet et fint Marvel-univers til os, men det er det her, jeg har ventet på. Det her er for mig det ENESTE superheltehold, der holder. Og jeg har lyst til at se mere med dem her.

Men-

…jeg bliver også nok nødt til at nævne et par triste ting. Det ødelægger ikke filmen, for jeg synes virkelig, at du skal tage ind og se den.

1. Superman.  Jeg har faktisk læst en hel masse Superman og kan i bund og grund godt lide den figur. Men han er notorisk svær at skrive, fordi han er så forbandet mægtig. Og i denne film er han blevet reduceret til et – dog stadig velskrevet – stykke plot. Det gør ikke så meget, men man skal bare ikke tro, at det er en Superman-film. Det er mere Batman feat. Superman og Wonder Woman.

gallery-1449140319-batman-v-superman-32. Wonder Woman. Jeg skal passe på med at dømme hende ud fra den smule, hun er med i filmen, men jeg synes ikke, Gal Gadot har den gravitas, der for mig ligger i Wonder Woman-figuren. Men jeg venter med at komme med min endelige dom, til jeg ser hendes solofilm.

everything-you-need-to-know-about-the-batman-v-superman-villain3. Slutboss. Det store monster, som der skal være i en sådan her salgs film er bare for cgi’et. Selve monstret giver mening i historien, men det er bare ikke lækkert nok.

Men se den her film, for fanden. Vi skal have det her univers i gang nu! Og det kræver dine dollars, så find tegnedrengen frem og få ringet til vennerne. For jeg VIL se Justice League-filmene!

4af6

About The Author

Skribent, light-redaktør

Både uddannet grafiker og leder, men har valgt at leve et ydmygt liv som postbud. Det giver ham tid til at beskæftige sig med sin to yndlingsting: sine børn og at skrive. Børnene er noget forholdsvist nyt, men skriveriet har stået på siden han lærte at sætte bogstaver sammen til ord. Og nå ja – han ser også vildt mange film og serier…

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.