adam west batmanBatman har altid været min yndlingssuperhelt.

Måske det begyndte med de afsnit af 60’er-serien, jeg så genudsendelser af som barn, hvor der var masser af farver, tjubang og mandelår i leggings. Måske fordi jeg blev præget af brødre, kærester og fædre.

Eller også bare fordi Batman er mega sej.

I 1989 slog Tim Burtons Batman vel de fleste firserbørn som jeg selv omkuld med et brag af en film. Lækre damer, fantastisk soundtrack og en troværdig Batman ikke mindst. Derefter fulgte så op igennem halvfemserne alle de kiksede filmatiseringer – med kiksede bat-mænd. Dem springer vi lige over.

Det var de film, man så, når man skulle på teenagedate i biffen, men det var ikke vildt nødvendigt at købe dem på VHS bagefter.

Og så kom yndlingsbatman!

I 2005 med Christopher Nolans første film i trilogien med Christian Bale, som jeg har mere end et seriøst kendis-crush på, i hovedrollen. Det er nogle efter min mening ypperlige film, og jeg har det ret svært med at se en ny skuespiller skulle tage over efter Christian Bale.

Decideret problematisk.

Og det er jo netop det, der er planlagt med filmen Batman v Superman: Dawn of Justice, hvor Ben Affleck skal spille Batman. Selvom han har haft fantastiske roller, især i Gone Girl, er han i mine øjne lidt for meget en flødebolle. Og jeg kunne ikke se ham for mig tage arven op med det sorte, skarpe kostume på. Indtil jeg så det her –

benbatman

Nu kan jeg pludselig se ham. At det kan fungere med en hagekløft i Batman-masken endnu engang.

Når det nu ikke kan være anderledes.

About The Author

Musiknørd, kostumenørd, popkultursnørd, firsernørd. Hende der kun kan de pink spørgsmål i TP. Og måske lidt de brune. Lever det hårde provinsliv og fungerer til dagligt som specialeskrivende mor til to små lyserøde piger, men var engang sådan en der dansede på bordene og var statist i Canada. Har stået enormt tæt på Stan Lee. SÅ tæt!

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.