Det er blevet tid til at se tilbage på, hvad animeåret har givet af glæder i år. Jeg har valgt at holde fokus på anime, hvor det ikke er nødvendigt med kendskab til forgængere og den slags, men som man kan gå direkte til. Et krav var også, at serier skulle være afsluttet her i 2015.

Ud fra disse principper har jeg udvalgt 10 gode anime blandt dem, jeg nu har fået set til ende. De 10 udvalgte er faktisk ret forskellige og har hver deres stærke og svage sider. Jeg har derfor valgt ikke at rangere dem. I denne del afslører jeg 5 af dem.

De er alle sammen tilgængelige via streaming på enten Crunchyroll eller Viewster.

Akatsuki no Yona / Yona of the Dawn

Akatsuki no Yona - Yona of the Dawn

Yona of the Dawn fik jeg anbefalet af en veninde. Jeg valgte derfor at give den en chance, og det er jeg glad for, jeg gjorde. Jeg er dog også glad for, at jeg på forhånd vidste, at hovedpersonen Yona ville gennemgå en personlig udvikling, for så var det nemmere at komme igennem starten, hvor hun er den klassiske naive og ignorante prinsessetype.

I riget Kouka findes der en legende om en rødhåret konge, som fire drager svor troskab til. De blev derfor til mennesker, og det siges, at deres efterkommere venter på, at “kongen” skal vende tilbage, så de endnu en gang kan tjene ham.

Enearvingen Prinsesse Yona lever et lykkeligt og fredeligt liv, hvor hun drømmer om en dag at blive gift med barndomsvennen (og fætteren) Su-won. En nat får hun dog en brat opvågning og må flygte fra paladset sammen med sin anden barndomsven og bodyguard Hak. Yona må så finde ud af, hvad hun nu skal gøre med sit liv.

Det viser sig selvfølgelig, at “kongen” er kommet tilbage i skikkelse af Yona. Hun drager derfor ud for at finde efterkommerne af de fire drager: den hvide, den blå, den grønne og den gule, som hver besidder en særlig dragekraft.

På sin færd får hun åbnet øjnene for, hvordan forholdene egentlig er ude i riget. Hun bliver som sagt også klogere på sig selv og sine egne styrker – dog forbliver hun totalt ignorant, når det gælder det modsatte køn og romantik. Dette er dog til stor underholdning, selvom man godt kan få lidt ondt af Hak.

Yona of the Dawn skriger nærmest klassisk omvendt harem, men – og det er et stort men – Yona skinner virkelig som pigen, alle fyrene sværmer om. Hun udvikler sig til at blive en ressourcestærk og modig ung kvinde, som vil gøre alt for at beskytte og hjælpe andre – især sine venner. De forskellige personer går også rigtig godt i spænd med hinanden. Jeg kan bl.a. fremhæve en gryende bromance mellem Hak og Jae-ha.

Der balanceres godt mellem den klassiske coming-of-age-historie og elementerne fra det omvendte harem i Yona of the Dawn. Der er både plads til komedie og de store følelser, selvom der dog generelt er en let stemning. Desværre har Yona of the Dawn ingen ordentlig slutning. Det er bare en “men vores rejse fortsætter”-slutning. Jeg håber derfor, at der kommer en sæson mere på et tidspunkt.

Antal episoder: 24

Genrer: fantasy, action, comedy, drama

Studie: Pierrot

4af6

Fate/stay night: Unlimited Blade Works (TV) + Prologue eps. 0

Fate stay night Unlimited Blade Works (TV)

Selvom Fate/stay night: Unlimited Blade Works (TV) er del af en større franchise, vil jeg mene, at man godt kan gå direkte til den. Den større franchise er også grunden til den lange titel, og at det er vigtigt at få (TV) med, for der findes nemlig også en filmudgave af denne historie fra Fate-universet.

Det er en god idé især for nye seere at starte med prologen – altså episode 0, da man så gennem den kvindelige hovedperson Rin Tohsaka får et bedre indblik i, hvordan det hele hænger sammen. Går man derimod direkte til serien, bliver man kastet midt ind i det hele ligesom den mandlige hovedperson Shiro Emiya. Prologen lader os også se hændelserne i starten fra Rin og Archers vinkel, så der er god grund til at se den.

Det, der starter historien, er den kommende kamp om den hellige gral. I den forbindelse hidkalder syv magikere såkaldte “servants” i form af heroiske ånder og kæmper imod hinanden. Den, der står sidst tilbage, får lov til at gøre krav på gralen og dens kraft.

Emiya kommer til at hidkalde Saber og bliver ufrivilligt en del af kampen, som oftest er på liv eller død. Egentlig gælder det om at slå de andre servants ihjel, men da de jo har enorme kræfter, er det typisk nemmere at gå efter deres manakilde: deres svagere master (magikeren, der har hidkaldt dem).

Selvom det er kampen om gralen, der starter det hele, bliver omdrejningspunktet lidt et andet hen mod slutningen af serien. Hvad, vil jeg ikke afsløre her, men jeg kan sige, at det er nede på et personligt plan. Det er også mere det personlige plan, som jeg godt kan lide i Fate/stay night: Unlimited Blade Works (TV). Jo, kampene er vildt flotte, men jeg synes, det er mindst lige så vigtigt at få med, hvorfor de forskellige karakterer kæmper og agerer, som de gør.

Fate/stay night: Unlimited Blade Works (TV) er generelt utrolig flot at se på. Som sagt brillerer serien i actionscenerne, hvor der er en masse flotte og knivskarpe effekter. Scenerne akkompagneres af dramatisk og flot musik. Både OP’er og ED’er sætter også en god stemning i forhold til serien.

Der er bare så meget, der spiller godt sammen i Fate/stay night: Unlimited Blade Works (TV).

Antal episoder: prolog + 13 + 13

Genrer: action, fantasy, drama

Studie: ufotable

5af6

 

Kiseijuu: Sei no Kakuritsu / Parasyte -the maxim-

maxresdefault (4)

Jeg havde på forhånd læst mangaen, så jeg var meget spændt på, hvordan den ville fungere som anime. Mangaens stil er ret dyster, og parasitterne ser virkelig uhyggelige og skræmmende ud, hvorimod animeserien så ud til at blive kørt i en mere “glad tone” med mere mættede farver. Farve- og tonemæssigt havde jeg håbet på noget a la Monster, men sådan blev det desværre ikke.

Så da episode 1 af Parasyte rullede hen over skærmen, havde jeg liiidt svært ved at tage parasitterne alvorligt, selvom de stadig var dødsensfarlige. Det kom bare mere til at virke komisk end uhyggeligt, da en af dem bed hovedet af en kvinde…

Jeg var heller ikke helt lun på character designet, men det skyldtes nok igen, at jeg havde læst mangaen. Det lykkedes mig at acceptere stilen, selvom jeg aldrig kom til at finde animeserien creepy.

Hovedpersonen i Parasyte er drengen Shinichi Izumi, der bliver inficeret af en parasit fra rummet. Parasitten når imidlertid ikke at overtage hans hjerne og må nøjes med hans højre arm. De to må så finde frem til en form for sameksistens.

Parasitterne illustreres som skræmmende monstre, men faktisk følger de bare deres instinkt, som fortæller dem, at de skal spise mennesker for at overleve – ligesom mennesker spiser dyr for at overleve. Shinichis parasit, som han navngiver Migi (hvilket betyder “højre” på japansk), optager derimod næring gennem den mad, som Shinichi spiser. Så modsat sine artsfæller spiser han ikke mennesker.

Når en parasit har spist et menneske, kan den tage dets form. Man kan altså sagtens gå forbi en parasit på gaden uden at vide det – hvis man altså ikke er Shinichi, for parasitterne kan fornemme hinandens tilstedeværelse. Så samtidig med at Shinichi skal finde ud af at leve sammen med Migi, skal han også jævnligt kæmpe for sit liv, da de andre parasitter ser ham som en trussel, fordi han er anderledes.

Det interessante i Parasyte ligger især i sammenspillet mellem Shinichi og Migi. Dels er Migi meget nysgerrig og vil gerne lære nye ting, og dels har han ikke noget egentligt værdisæt. Migi kan f.eks. ikke forstå, hvorfor Shinichi vil risikere sit eget liv for at redde andre mennesker. For Migi kommer egen overlevelse altid først.

Både Migi og Shinichi udvikler sig i løbet af serien, og det er interessant at se, hvordan de påvirker hinanden. Der er dog også en anden interessant karakter i serien, nemlig “Tamura Reiko”, som er en parasit, der eksperimenterer og ligesom Migi er nysgerrig og lærer af menneskene. Parasyte starter virkelig godt ud. Den stiller nogle tankevækkende og interessante spørgsmål, men slutningen virker alt for pludselig og forhastet.

Antal episoder: 24

Genrer: action, drama, horror, sci-fi, romance

Studie: MADHOUSE

4af6

Shigatsu wa Kimi no Uso / Your Lie in April

1438935004-c64362d8ae55986cdb63a843e2d4bf04

Jeg kan ofte rigtig godt lide musikserier, da de typisk udstråler en form for livsglæde. Af den grund gik jeg også ind til Your Lie in April med visse forventninger, som til dels blev opfyldt.

Kosei Arima er blevet undervist i klaver af sin mor, siden han var helt lille. Hun lagde et enormt pres på ham og stillede store krav. Under en koncert bryder det hele sammen for den lille Kosei, og han bliver ude af stand til at høre sin egen musik.

Som 14-årig hives Kosei tilbage til musikkens verden af pigen Kaori Miyasono. Hun mangler en pianist til at akkompagnere sit violinspil i en konkurrence, og det skal være Kosei. Langsomt vover Kosei sig tilbage til musikken og scenen. Der er flere bump på vejen, men fremad går det lige så stille.

Samtidig med at Kosei kæmper med musikken, begynder den første romantik også at blomstre. Han får følelser for Kaori, men hun er jo den pige, som er vild med hans ven Ryota Watari. Kosei har også en anden barndomsven: Tsubaki Sawabe, og hendes følelser er han total blind overfor.

Your Lie in April handler om den første unge kærlighed – både til en anden person, men også til musik. Serien handler om at tro på sig selv og gribe chancen, når den byder sig, for en dag er det for sent. Det er en serie fyldt med håb.

Alt denne optimisme og livsglæde vises utrolig smukt gennem A-1 Pictures billeder. Animationen flyder godt, der er flotte baggrunde, og karaktererne lyser af ungdommelig friskhed. Your Lie in April stråler og indbyder til at tage en med på en sjov rejse – fordi vi kan.

Så hvorfor har jeg ikke givet Your Lie in April mere end 4 stjerner? Jo, det skyldes karaktererne. Jeg blev aldrig virkelig varm på dem og kom ikke til virkelig at føle med dem. Der manglede ligesom bare et eller andet. Hvis jeg havde taget karaktererne mere til mig, havde Your Lie in April sikkert fået 5/6.

Antal episoder: 22

Genrer: comedy, drama, romance

Studie: A-1 Pictures

4af6

Wakako-zake

_Mori__Wakako-zake_-_05__449BFBCF__001_20392

Episoderne i Wakako-zake er kun på 2 minutter, men de formår alligevel at få mundvandet til at løbe hos mig på denne korte tid. De forskellige retter præsenteres simpelt, men mega indbydende. Det er en hel fornøjelse at se hovedpersonen Murasaki Wakako spise retterne og slippe et veltilfreds ”pshuu”.

Alle 12 episoder er bygget op på samme måde: Murasaki Wakako går alene ud og spiser. Nogle gange vælger hun spisested alt efter, hvad hun har lyst til, og andre gange bliver hun inspireret inde på selve restauranten, når hun ser, hvad de andre kunder spiser. Til maden får hun altid noget at drikke, hvilket typisk er øl eller sake.

Wakako-zake handler kort sagt om at nyde sin mad i fulde drag, og serien er et hyggeligt og rart lille afbræk fra hverdagen.

Antal episoder:  12

Genrer: slice of life

Studie: office DCI

4af6

 

Du kan læse 2. del af denne artikel HER.

About The Author

Denne bruger eksisterer ikke længere, for mere information om den pågældende skribent kontakt redaktionen@metronaut.dk

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.