Den første Osomatsu-serie kørte på japansk tv i 1966-1967. Ca. 20 år senere kom der en remake, og Osomatsu-san her er så en fortsættelse.

Det virker dog på ingen måde nødvendigt at have kendskab til disse foregående serier for at se Osomatsu-san.

Efter at have set tre episoder har jeg valgt at droppe serien.

Osomatsu

Jeg kunne godt lide eps. 1, som jeg fandt meget underholdende. I den ser vi figurerne glæde sig over, at der bliver lavet en ny anime med dem, og de forsøger så at gøre alt, for at den skal blive populær. Der bliver både trukket på bishounen, omvendt harem og boys love-elementer. Da det så er ved at gå galt, griber figurerne ud efter andre populære serier og figurer. Denne del er helt klart sjovest, hvis man kender noget mere til anime og kan genkende de forskellige referencer.

Eps. 1 ender i kaos, og det var svært at bedømme, hvor serien ville gå hen derefter. Ud fra titlen på eps. 2 gættede jeg dog på, at den ville fortsætte med at parodiere andre kendte animeserier, og at de næste to under kærlig behandling ville være Wagnaria!!/Working!! og The Melancholy of Haruhi Suzumiya. JEG TOG FEJL.

Eps. 2 og 3 adskiller sig væsentligt fra eps. 1. Dels har de en helt anden opbygning, da de består af flere mindre historier/sketches. Dels er humoren en anden. Disse episoder er svære at beskrive, fordi der sker så meget forskelligt, og det hele virker meget random. Der er på ingen måde nogen sammenhængende historie. Jeg sad ret uforstående over for de fleste sketches og forstod ikke, hvor serien ville hen – men måske vil den slet ikke nogen steder hen.

Osomatsu

Osomatsu-san virker ikke som en serie, hvor man skal forsøge at finde nogen form for mening med tingene. Kan man acceptere det, og tiltaler humoren en, vil man sikkert kunne nyde serien. Efter to episoders randomness måtte jeg bare fastslå, at jeg ikke hører til blandt seriens publikum.

Stilmæssigt har Osomatsu-san forsøgt at forblive forholdsvis tro imod sit ophav fra 1966, hvilket jeg egentlig godt kan lide. Den lidt psykedeliske farveskala i serien fungerer faktisk godt og bidrager bare endnu mere til wtf-reaktionerne. Samtidig gør farverne nok serien moderne og interessant nok til at fange nyere animeseere.

3af3

 

Episoder set: 3/12
Genre: comedy
Animation: Pierrot
Instruktør: Yoichi Fujita
Mr. Osomatsu  kan ses på Crunchyroll (hvor de dog i skrivende stund har fjernet eps. 1.)

About The Author

Denne bruger eksisterer ikke længere, for mere information om den pågældende skribent kontakt redaktionen@metronaut.dk

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.